Sådan virker søgningen

Du kan skrive, som du ville spørge en ven: "noget hurtigt med kylling", "vegetarisk til gæster", "dessert uden ovn". Søgningen forstår, hvad du mener – ikke kun de ord, du bruger:

Søgningen kører på turbopuffer, en vektordatabase, der kombinerer klassisk tekstsøgning (med dansk ordstamme) og semantisk søgning, hvor hver opskrift er lagret som en "betydningsvektor". Der sættes ingen cookies; kun selve søgeordet gemmes, så sitet kan se, hvad folk leder efter.

Perfekte morgenboller/kuvertbrød
Bagværk·26. marts 2016

Perfekte morgenboller/kuvertbrød

Bedøm opskriften
Ingen bedømmelser endnu – vær den første

Så fik jeg nyt køkken i sommerhuset med en Gaggenau ovn med opvarmet bagesten. Det har hævet (!) mit bagværk til nye højder så nu kan Schweizerbageriet, Lagkagehuset og Emmery's godt komme an. Her er en super enkel opskrift som bare kræver en super ovn og en god røremaskine.

Efter en del forsøg er jeg kommet frem til disse lidt rustikke boller som vi bruger til både morgenboller og kuvertbrød.

Ingredienser

  • 12 dl.hvedemel - gerne en blanding af almindelig hvedemel og italiensk tipo-00
  • 6 dlvand
  • 15 g.gær
  • 28gfint salt
  1. Vand hældes i røremaskinen og gær smuldres i mens røremaskinen kører på langsomme omdrejninger. Mel og salt blandes og tilsættes i skefulde mens røremaskinen kører. Skru op for røremaskinen så den kører så hurtigt den kan uden at stikke af (min KitchenAid kan være svær at holde på køkkenbordet) og lad den køre ca. 10-15 minutter. Så skulle dejen være godt rørt sammen.
  2. Sæt dejen på køl tildækket med film eller et låg. Lad den stå natten over så er den klar til næste dag.
  3. Hæld dejen ud og læg den dobbelt nogle gange ved at strække og folde dejen. Lad den ligge på bordet 30-40 minutter.
  4. Del dejen med en dejskraber i 10 lige store stykker uden af ælte den for meget og form forsigtigt 10 boller og læg disse på et meldrysset bord. Lad dem efterhæve ca. 1 time.
  5. Jeg kan anbefale at bruge en god ovn (f.eks. Gaggenau) med en bagesten der kan varmes op til 280°C - det tager normalt 30 minutter. Bag morgenbollerne i ca. 13 minutter og husk at stille en metalform med vand i ind på bagestenen så der udvikles damp. Stil gerne denne form ind 5 minutter før du smider morgenbollerne ind.
← ForrigeSous vide temperaturer Næste →Puff kartofler