En af de helt store klassikere er wienerschnitzlen, som her er i den Hørupske varian. En kæmpesucess i familien. Bøffer af kalveindelår/tyndsteg

  • 2 dl hvedemel
  • 2 sammenpiskede æg
  • 2,5 dl. rasp eller panko (Asiatisk panko giver en lidt mere rustik skorpe)
  • 1 dl friskrevet parmasanost
  • Smør
  • Salt/peber
  • Citron, kapers og revet peberrod

Bøfferne bankes ud til store tynde (max 1/2 cm) steaks – som lokumsbrædder. Jeg skærer dem ofte igennem, så man får dobbelt så mange og de er passende tynde. Vendes først i mel, så i æg og til sidst i blandingen af rasp, parmasanost og friskkvernet peber.
Wienerschnitzlerne steges i smør på begge side til de er gyldne. Pas på de ikke får for meget og bliver tøre. Hvis de er for store til at kunne være på panden på en gang, så husk at vaske panden af mellem hvert batch.
Serveres med kapers og revet peberrod ovenpå og dryppes med citronsaft.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *