Tag: vanilliesukker

  • Julesmåkager

    Julesmåkager

    Ingen jul uden småkager. Her er vores favoritter: Vaniliekranse, fedtebrød og chokosnitter. Specielt fedtebrødende er stærkt vanedannende og vi måtte lave flere batches i år da vi hurtigt fik udsolgt.

    Vaniliekranse

    • 1 vanilijestang
    • 180 g. sukker
    • 200 g. smør
    • 1 æg
    • 75 g. mandler
    • 250 g. hvedemel

    Tag smørret ud af køleskabet i god tid, så det har stuetemperatur, når du går i gang. Forvarm ovnen til 200 grader. Blend mandler i foodprocessor. Rør vaniljekorn sammen med lidt sukker. Tilsæt sukker, vanilliesukker, det bløde smør, æg og mel i food processoren. Kom dejen i en stofsprøjtepose med stjernetylle på ca. 10 mm og sprøjt den straks ud i kranse med en diameter på ca. 5 cm på en bageplade med bagepapir. Lad der være lidt mellemrum imellem kagerne, så de ikke flyder sammen under bagningen. Bag vaniljekransene i ovnen i 10-12 minutter til de er let gyldne. Lad småkagerne køle af på en bagerist, og opbevar dem i en tætsluttende beholder.

    Fedtebrød

    • 200 g mel (3 ½ dl)
    • 1/4 tsk hjortetakssalt
    • 200 g blødt smør
    • 125 g kokosmel (ca. 3 dl)
    • 125 g sukker (1 ½ dl)
    • 225 g flormelis
    • 3-4 spsk rom

    Bland mel og hjortetakssalt og findel fedtstoffet heri.Tilsæt kokosmel og sukker og ælt hurtigt dejen sammen. Rul dejen i tommelfingertykke stænger, tryk dem lidt fladere.

    Bag stængerne ved 200 grader i ca. 10 min.

    Rør glasur af flormelis og rom samt lidt vand til passende konsistens.
    Glasér stængerne, mens de endnu er varme, skær dem herefter i skrå snitter.

    Chokosnitter

    • 100 g blødt smør
    • 85 g sukker (ca. 1 dl)
    • 2 spsk lys sirup
    • 125 g hvedemel (ca. 2 dl)
    • 2 1⁄2 spsk kakao
    • 1 tsk vaniljesukker
    • 1⁄2 tsk natron

    Pisk smør, sukker og sirup lyst og luftigt. Vend mel, kakao, vaniljesukker og natron (drysset gennem en sigte) i dejen og pisk det så det smuldrer. Hæld dejen ud på bordet og saml den. Del dejen i to og rul hver portion ud til en stang 35-40 cm lang. Læg dem på en plade med bagepapir og tryk dem let flade og bag dem midt i ovnen ved 175C i ca 20 minutter. Lad stængerne køle let af på bagepladen og skær dem i skrå snitter. Lad chokoladesnitterne køle af på en bagerist.

    Pebernødder

    Denne opskrift er en variation af den originale opskrift fra Den Gamle By i Aarhus. Pebernødder er en af de ældste typer af bagværk fra Danmark og kan spores tilbage til 1400-tallet.

    • 375 g. mel
    • 175 g. smør
    • 1 æg
    • 1,5 dl. brun farin
    • 1,5 dl. sukker
    • 2 tsk. friskkværnet peber
    • 1 tsk. kanel
    • 1/2 tsk. potaske udrørt i 1 spsk koldt vand

    Smørret smuldres i melet og de øvrige ingredienser tilsættes. Æltes og trilles til lange findertykke pølser der skæres i små stykker. ca. 1cm brede. Rulles og stilles på bagepapir på en bageplade med 3 cm mellem hver nød.

    Bages ved 180C varmluft i ca 13 min.

    Drømme

    Dette er en gammel opskrift som jeg har fra min mormor som min mor lavede hvert år til jul.

    • 300 g mel
    • 250 g smør
    • 6 spsk sukker
    • Pynt: Sammenpisket æg, tesukker og hakkede mandler

    Delene æltes til en fast masse, der opbevares køligt. Rulles til små kugler, der klemmes flade med en gaffel på kryds og tværs. Dyppes i æg og derefter i en blanding af tesukker og hakkede mandler. Bages i en middelvarm ovn (ca. 170 grader) ca. 10 min. (2×5).

    Klejner

    Den første småkage min mor altid lavede mod jul var klejner da de (ligesom vaniljekranse) skal stå og hvile så smagen kan brede sig i hele småkagen. Så vent lige en uge med at spise dem her.

    • ½ kg mel
    • 100 g smør el.margarine
    • 150 g melis
    • 2 æg
    • ½ dl mælk
    • 1½ tsk. kardemomme
    • 1 knsp. hjortetaksalt
    • palmin til kogning

    Melis, æg, hjortetaksalt og kardemomme røres sammen. Fedtstoffet knibes i. Tilsæt mælk og mel og ælt grundigt. Lad dejen hvile 5-10 min. før udrulning så tyndt som muligt. Skær den ud med klejnespore med ridse i midten til vridningen. Koges i den varme palmin og lægges på fedtsugende papir.

     

    This slideshow requires JavaScript.

     

  • Amerikanske kærnemælkspandekager

    Amerikanske kærnemælkspandekager

    Man skal igennem rigtig mange amerikanske pandekager før man finder de rigtige og tro mig, det har vi været. Disse amerikanske pandekager er perfekte, luftige og ligger ikke for tungt. Kan både laves som silver dollar og som de større – begge dele virker perfekt med denne opskrift.

    Ingredienser:

    • 220 g. mel
    • 1 tsk. bagepulver
    • 1 tsk. natron
    • 1/2 tsk. salt
    • 1 spsk. vanilliesukker
    • 450 ml. kærnemælk
    • 2 æg
    • 2 spsk. smeltet smør
    • Evt. 200 g. blåbær
    • Lidt smør til at stege i

    Metode:

    Mel, bagepulver, natron, vanilliesukker og salt blandes godt sammen i en skål. I en anden skål piskes kærnemælk,smeltet smør og æg godt sammen. Mel-blandingen tilsættes ske for ske til mælkeblandingen under piskning til det hele er en god tyk dej. Har du blåbær kan de røres i dejen nu.

    Varm en stor (firkantet) pande og læg lidt smør på. Hæld dej på så der dannes en cirkel på ca. 8 cm i diameter. På min pande kan der være fire pandekager ad gangen. Steg dem gyldne, vend dem og tag dem af når de er færdige.

    Serveres i en stor stak, gerne med lidt flormelis ud over og ahornsirup ved siden af.

     

  • Espesso

    DENNE LILLE LUFTSAG ER OPFUNDET PÅ RESTAURANTEN EL BULLI I 2002 AF DEN FAMØSE KOK FERRAN ADRIA. HVIS DET SKAL SERVERES HELT RIGTIGT, SÅ SKAL DEN SPISES MED EN SKE MED HUL I HULNINGEN. ESPESSO KOMMER AF ESPRESSO (STÆRK KAFFE) + SPESSO (TYK PÅ ITALIENSK). OPSKRIFTEN HER ER MIN VARIANT.

    • 2 dl. varm stærk kaffe – espresso (jeg laver det nu af instant kaffe, hvor jeg bruger dobbelt så meget pulver som til normal kaffe)
    • 10 tsk. vaniliesukker med lille top – justeres efter smag
    • 2 blade husblas
    • 3 dl. piskefølde
    • Cacao

    Udblød husblas i koldt vand. Pisk vaniliesukkeret ud i den varme kaffe og lad kaffen køle til ca. 60C. Smelt husblassen i kaffen og sørg for at det er helt opløst. Rør fløden i og held det hele på en Ciffon og put en patron i (2 hvis du har en 1 liter ciffon). Sæt det i køleskabet i 4-5 timer før brug, gerne natten over.
    Serveres i kaffe/espresso kopper drysset med en god cacao.
    Kan også serveres oven på friske hindbær – denne kaffe/vanilie-smag sammen med hindbær er virkelig god.

  • De ultimative brownies

    De ultimative brownies

    Så er der ingen grund til at lede videre efter andre brownies opskrifter – her er den suverent bedste vi har smagt (og vi har smagt mange):

    Ingredienser:

    • 125 g. god mørk chokolade
    • 150 g. hasselnødder
    • 160 g. mel
    • 1 tsk. bagepulver
    • 4 spsk. kakao
    • 2 spsk. vanilliesukker
    • 200 g. smør
    • 200 g. sukker
    • 200 g. brun farin
    • 6 æg (mellem størrelse)
    • Evt. kakao og flormelis til glasur

    Metode:

    I en foodprocessor hakkes chokolade og hasselnødder sammen. Mel, bagepulver, kakao og vanilliesukker blandes godt sammen i en skål.

    Smør, sukker og farin røres godt sammen i en røremaskine med piskeris påmonteret. Æg tilsættes et ad gangen under piskning, herefter melblandingen. Til sidst røres chokolade/nøddeblandingen i. Det hele hældes i en smurt form (30×40 cm) og bages ved 170 grader i 30-40 minutter afhængig af formens tykkelse – prøv med en nål, om der hænger noget ved.

    ultimative brownies

     

  • Koldskål

    • 4 past. æggeblommer – 2 bægre
    • 100 g. vaniliesukker
    • 1 l. kærnemælk
    • Citronsaft

    Tilberedning:
    Æggeblommer piskes skummende med vaniliesukkeret. Kærnemælken tilsættes langsomt under piskning. Smages til med citron.

  • Jordbærmarmelade

    • 1200 g. jordbær
    • 250 g. vanille sukker
    • 500 g. sukker
    • 0,25 dl. citronsaft
    • 1,25 dl. vand
    • ½ stang vanilie
    • 1 spsk. framboise – hindbærbrændevin
    • 4 tsk. rød melatin
    • 1 spsk. sukker

    Vand, citronsaft, sukker og vaniliesukker koges sammen. Jordbær tilsættes og det hele småkoger i 40 minutter. Framboise tilsættes herefter og melaminen blandes med 1 spsk. sukker og strøs over blandingen, som røres godt igennem så det ikke klumper. Det hele hældes på glas, mens det er varmt.

  • American pecan pie

    American pecan pie

    American pecan pie er en amerikansk klassiker der bare skal prøves fra tid til anden. Serveres bedst lun og med en klat god vanilleis.

    • 150 g. hvedemel
    • 25 g. flormelis
    • 75 g. koldt smør
    • 2 æggeblommer (1 bæger salmonella fri æggeblommer)
    • 1 3/4 dl. lys sirup
    • 25 g. blødt smør
    • 175 g. rørsukker
    • 3 æg
    • 1 tsk. vanillesukker
    • 125 g. pecannødder (eller valnødder)

     :
    Sigt hvedemel og sukker i en skål. Smuldr smørret i. Saml dejen med æggeblommer, pak det ind i folie og stil det i køleskabet i mindst 20 minutter.
    Rul dejen ud og put den i en springform og stil det i køleskab igen i 10-20 minutter. Bag den (evt. med papir og tørrede bønner i midten) midt i ovnen i 15-20 minutter ved 180 grader. Varm sirup op til kogepunktet og tag det af varmen igen. Pisk smør og sukker sammen i Magimixen og tilsæt æggene et ad gangen mens der mixes. Rør til sidst sirupsblandingen i. Fordel nødderne over bunden og hæld ægge-sirups-massen over. Dæk formen med folie og sæt det i ovnen i 30 minutter. Fjern folien og giv det yderlig 20-30 minutter.
    Server f.eks. med jordbær vendt i ahornsirup og en rigtig god vanilieis.

  • Chokolade muffins

    (CA. 10 STORE MUFFINS)

    • 500 g. hvedemel
    • 1½ tsk. bagepulver
    • 1/4 tsk. salt
    • 125 g. usaltet smør
    • 2 dl sukker
    • ½ dl hjemmelavet vanillesukker
    • 2 store æg
    • 125 ml sødmælk
    • 100 g. groft hakket mørk chokolade
    • Reven skræl af 1 appelsin

    Tilberedning:
    Varm ovnen til 190 grader og smør f.eks. 10 silikonemuffinforme med lidt smør.
    Rør mel, salt og bagepulver sammen og sæt det til side. Pisk sukker, vanillesukker og smør sammen på magimixen (med dejskæret) i 1-2 minutter. Tilsæt æggene et ad gangen og bland mælken og appelsinskrælen i. Tilsæt melblandingen og rør godt igennem. Fold til sidst den grofthakkede chokolade i og fordel blandingen i formene.
    Bages i ovnen i ca. 20 minutter til de er hævet ud af formene og er gyldne i toppen.