Tag: tomater

  • Pizza på weber grill

    Pizza på weber grill

    Det lyder for godt til at være sandt, men har får man simplethen de bedste hjemmelavede pizzaer. Glem pizzastenen i ovnen og spring ud i at grille dem direkte på weber grillen. Vi har brugt det til gæster, hvor man kan grille bundene på den ene side i forvejen og så lade gæsterne selv konfigurere deres egen pizza og grille den færdig på den anden side – rigtig stor success.

    Pizzadej:

    • 3.3dl vand (ph 6-7)
    • 17g havsalt
    • 15g gær
    • 600g mel (italiensk 00-type eller alm. hvedemel)

    Vand, gær og salt blandes sammen og sigtet mel tilføjes langsomt. Når det har samlet sig, æltes hele molevitten i 10 minutter. Lad dejen hæve en god time.

    Fyld:

    • Olivenolie
    • 2 dåser hakkede tomater, som drænes i en si så det ikke er for tyndt
    • 2 pk. hel mozzarella (drænet for vand og skåret i skiver)
    • Skinke/corizo/pepperoni/parma skinke/…
    • Asparges/champingnon/løg i små både
    • Rucula salat

    Del dejen i 6 små klumper og rul dem ud til cirkulære pizzabunde. Smør alle pizzabundene med olivenolien på begge sider og stak dem. Bag pizzabundene på den ene side på weber grillen med direkte varme under låg til de har fået en god farve. Konfigurer pizzaerne efter ønske, men start altid med et lag tomat og herefter osten. Så kan der fyldes kød og grønsager på efter behov og det hele kan med smagsfordel toppes med rucula. Grilles på den anden side (hvis man har en gasgrill, så skift til inddirekte varme) under låg, til osten er smeltet. Her kan det være en fordel (vi har dog ikke prøvet det endnu) at bruge en pizzasten på grillen når de skal bages færdige – ellers kan de godt blive lidt sorte i bunden.

  • Fyldte tomater

    • 8 små tomater
    • 4 hårdkogte æg
    • en lille dl. mayonnaise
    • ½ tsk. knust hvidløg
    • 1 spsk. hakket bredbladdet persille
    • salt, peber

    Skær blomsten ud af tomaterne. Rids et stort kryds i tomaternes anden ende.
    Smid dem 2 og 2 i kogende vand i ca. 20 sek. Tag dem op og kom dem i koldt vand, så de ikke bliver bløde. Pil dem. Skær toppen af og gem den. Udhul tomaterne. Bland hvidløg med mayonnaise og mos æggene heri. Tilsæt persille og smag til med salt og peber. Fyld i tomaterne, sæt toppene på igen, pensl lidt med olivenolie og kværn lidt peber over dem. Serveres kolde.