Tag: soya

  • Risnudler med kylling og broccoli

    Risnudler med kylling og broccoli

    Her er en super velsmagende stir-fry ret med få ingredienser og stor smag. Kan laves på 20 minutter.

    Udskriv

    Risnudler med kylling og broccoli

    Forb. tid10 minutter
    Tilb. tid10 minutter
    Samlet tid20 minutter
    Servings: 2 personer

    Ingredienser

    • 100 g risnudler i bånd
    • 1 kyllingebryst
    • 2 fed hvidløg
    • 100 g baby broccoli
    • 1 pisket æg
    • 2 spsk soya
    • salt/peber
    • vindruekerneolie

    Sådan gør du

    • Skær kyllingebrystet igennem 2 gange på den flade led så du får 3 tynde skiver kylling. Skær det ud i tynde strimler.
    • Skær hvidløg i helt tynde skiver.
    • Læg nudlerne i en skål og hæld kogende vand over.
    • Skær broccolien på den lange led så de er lige tykke. 
    • Varm en wok op så den er meget varm. Hæld et skvat vinduekerneolie på og lad det blive varmt. Smid kyllingen på og brun den ca. 3 min. Den skal ikke være gennemstegt. Smid hvidløget med i 30 sekunder. Smid broccolien på og lad den stege med i 3-4 min. Hæld soyaen over og få den godt blandet ind i ingredienserne. Tag indholdet af.
    • Dræn nudlerne og smid ægget på wokken. Lad det stivne hurtigt. Smid nudlerne i og bland det godt. Smid kyllinge/grønsagsblandingen over og bland det hele. Server med det samme.
  • Chilisøde kæmperejer med kartofler

    Chilisøde kæmperejer med kartofler

    Disse kæmperejer er lavet med inspiration fra London restauranten Sexy Fish – en asiatisk restaurant med fantastisk mad lavet med europæiske smagsløg og asiatiske ingredienser.

     

    Udskriv

    Chilisøde kæmperejer med kartofler

    Forb. tid30 minutter
    Tilb. tid10 minutter
    Samlet tid40 minutter
    Servings: 4

    Ingredienser

    Sauce

    • 6 spsk sake
    • 1,6 dl soya
    • 4 spsk tariaki sauce
    • 1 spsk sichimi peber
    • 1,3 dl ricevineddike
    • 1 fed knust hvidløg
    • 20 g finthakket ingefær
    • 5 spsk sukker
    • 3 spsk flydende honing
    • 2 spsk rismel eller maizena

    Øvrige

    • Solsikkeolie til fritering
    • 400 g kogte små kartofler pillede og halveret.
    • 16 kæmpe tiger rejer
    • 1/4 bundt korianderblade – hakket
    • Skal og juice af 1/2 lime

    Sådan gør du

    Sauce

    • Smid alle ingredienserne (undtagen rismel) i en kasserolle og bring det i kog – skru ned og lad det simre.
    • Bland rismel med lidt vand så du får en pasta – pisk denne pasta i saucen så skulle saucen blive tyk. Rør godt igennem og tag det af blusset.

    Øvrige

    • Hæld lidt olie i en wok og giv den god varme til olien ryger let. Hæld kartoflerne i og steg dem gyldne. Tag dem af.
    • Smid rejerne på panden og giv dem 3-4 min på hver side. Tilsæt kartoflerne. Hæld saucen ved og lad det simre et minut – det må ikke koge.
    • Smid det på et fad, top med frisk koriander, revet lime og lidt limesaft.
  • Kærnemælkskylling med kimchi mayo

    Kærnemælkskylling med kimchi mayo

    Denne friterede asiatisk inspirerede kylling får virkelig englene til at synge. Kyllingen forbliver saftig med gode undertoner fra både ingefær og chili og paneringen i en blanding af rismel og den søde kastaniemel (fås i helsebutikke) tager virkelig kegler. Retten får et fint koreansk touch fra den blendede kimchi (fås i asiatiske butikker) – en surkål der giver en god skarphed.

    Udskriv
    5 fra 1 stemme

    Kærnemælkskylling med kimchi mayo

    Forb. tid25 minutter
    Tilb. tid10 minutter
    Samlet tid35 minutter
    Servings: 4

    Ingredienser

    Mayo

    • 100 g kimchi
    • 175 g mayo

    Marinade

    • 3 dl kærnemælk
    • 2 tsk salt
    • 2 tsk sukker
    • 1 fed presset hvidløg
    • 20 g finthakket ingefær
    • 600 g kyllingebryst

    Panering

    • 200 g rismel
    • 100 g kastanjemel
    • 2 spsk løgpulver
    • 2 tsk salt
    • 1 tsk peber

    Sådan gør du

    Mayo

    • Blend kimchi’ed godt og rør mayo’en i. Lad det stå på køl mindst 2 timer.

    Kylling / marinade

    • Bland alle ingredienserne til marinaden sammen.
    • Skær kyllingen ud i nugget-størrelser og læg den i marinaden i mindst 2 timer og gerne natten over.

    Anretning

    • Varm olien op til 180°C
    • Tag kyllingestykkerne op af marinaden et af gangen. Lad det hurtigt dryppe af og vend det godt i paneringen så det er helt dækket. Sænk forsigtigt kyllingestykket ned i olien.
    • Lad dem fritere 5-7 minutter afhængig af størrelsen.
    • Server med et både af lime og kimchi mayo’en til.
  • Laks med sesam og ingefær

    Laks med sesam og ingefær

    Vores bud på en asiatisk sund lakse, her med sesam og ingefær. Retten er hurtig at lave og ingefær og sesam olie giver retten lige det asiatiske pift der skal til for at hæve sig op over middelmådigheden.

    Ingredienser:

    • 800 g laks
    • 1/2 dl. oliven olie
    • 1 spsk. sesam olie
    • 1 spsk ris vineddike
    • 1 spsk brun farin
    • 1 spsk soya
    • 1 fed hvidløg – knust
    • 1 spsk. frisk revet ingefær
    • 1 spsk ristet sesam frø
    • 2 forårsløg i tynde skiver
    • 1 gulerod i tynde strimler
    • 2 spsk ingefær i tynde strimler

    Metode:

    Olier, eddike, farin, soya, hvidløg og revet ingefær blandes sammen i en vacuumpose og laksen puttes i. Lukkes ved højt vacuum. Marinerer mindst 1 time.

    Herefter smøres et ovnfast fad med lidt olie. Den marinerede laks lægges på gulerodsstrimlerne og laksen overhældes med marinaden og drysse til sidst med ingefæren i strimler. Sættes i ovnen i ca. 17 minutter ved 200C. Drysses med ristet sesam og forårsløg lige før serveringen.

    Serveres f.eks. med spinat eller lign.

  • Asiatisk cole slaw

    Asiatisk cole slaw

    En frisk salat som passer godt til f.eks. kyllinge-teriyaki-spyd. En sund version af den klassiske cole slaw med et asiatisk pift.

    Udskriv

    Asiatisk cole slaw

    Forb. tid15 minutter
    Tilb. tid5 minutter
    Samlet tid20 minutter
    Servings: 4

    Ingredienser

    • 2-3 gulerødder i julienne
    • 1/4 skiver fenikel i helt tynde
    • 1/4 l spidskå i helt tynde skiver
    • 75 g sukkerærter skåret julienne på langs
    • 4-6 radisser i julienne
    • Saft af 1 citron
    • Saft af 1 lime
    • 1 spsk sesam olie
    • 1 spsk soya
    • 1 spsk teriyaki
    • 1 spsk sød chili sauce
    • 2 spsk ristet sesam

    Sådan gør du

    • Saften fra citron og lime blandes med sesam olie, soya, teriyaki, sød chili sauce. Blandes sammem med grønsagern og de ristede sesam. Skal lige stå 1/2 time inden servering og trække.
  • Kylling i tynd dej

    • 3 stk. kyllingebryster
    • 2 æg
    • mel
    • salt, peber
    • 4 spsk. olivenolie
    • 1 1/4 dl. flydende honning
    • 1 tsk. dijon sennep
    • 1 tsk soya

    Skær kyllingen i mindre stykker (2 x 2cm) og smid dem i en skål. Slå æggene ud over kyllingestykkerne og bland det hele godt. Tilsæt mel lidt ad gangen, til der danner en klæg dej uden om kyllingestykkerne. Steg kyllingestykkerne (husk at læg dem enkeltvis på panden selv om de klæber sammen) i olien til de er brune. Brug en lille gryde til at stege i. Kryder med salt og peber. Bland honning, sennep og soya. Hæld det over kyllingen og server straks.
    Denne opskrift virker også fint med kalkun.