Tag: rørsukker

  • Crème Brûlée

    Crème Brûlée

    Så lykkedes det endelig at finde den rigtige måde at lave Crème Brûlée på. Efter gentagne fejlramte forsøg med plaskede cremer har vi nu den der stivner perfekt og er ret let at lave.

    Ingredienser (8-10 portioner):

    • 5 dl fløde
    • 2 dl mælk
    • Kornene fra 2 vaniliestænger
    • 150 g sukker
    • 3 æg
    • 10 skefulde fint rørsukker

    Metode:

    Tag lidt sukker fra til at blande med vaniljekornene, så kornene skilles. Fløde, mælk, sukker og vaniljesukker blandes i en gryde og bringes langsomt i kog under omrøring. Så snart det koger tages gryden af varmen og stilles til afkøling.

    Når cremen er kølet ned til 50 ºC blandes æggene i. Pisk blandingen godt igennem, så æggene blandes fuldstændig i cremen. Der må ikke være faste rester af æg tilbage. Varm hele blandingen op til 60 ºC. Fyld blandingen i forme ca 1-1,2 dl i hver.

    Crème brûléerne tilberedes i vandbad: Stil de fyldte forme i et fad og fyld kogende vand i fadet indtil vandkanten er lige så høj som créme brûlée-kanten i formene.
    Bag crème brûléerne i 30 minutter ved 150 ºC (varmluft) eller 160 ºC i almindelig ovn.

    Cremen skal stadig være “blævret” når du tager den ud af ovnen. Dæk hver enkelt lille form til med plastfilm – læg plastfilmen helt tæt til formens indersider så den rør ved cremen. Det hindrer kondensvand i at dannes. Stil formene i køleskabet i minimum 4 timer.
    Drys ca. 1 skefuld rørsukker på crème brûléens overflade, og fordel sukkeret over fladen ved at ryste formen forsigtigt. Brænd sukkeret med en gasbrænder med konstant bevægelse.

    Her blev den serveret med en citronsorbet og bær.

  • Kokosmakroner

    Kokosmakroner

    Dette er nok verdens letteste kager. Opskriften kommer fra El Bulli’s personalekantine og er i sin enkelthed fantastiske og super for børn at lave.

    • 200 g. kokos
    • 200 g. rørsukker
    • 2 æg

    Tilberedning:

    Alle ingredienser blandes sammen til en ensartet masse og sættes i små toppe på en bageplade. Bages i 12 minutter ved 180°C til de er gyldne.

  • Ananas Sous Vide

    Ananas Sous Vide

    Denne opskrift har vi skabt fra bunden da vi fik vores sous vide maskine. Den har lige siden været op vores standard-menu når vi mangler inspiration. Lækker lun dessert til de kolde vintermåneder og man går jo aldrig fejl af at flambere til stor glæde for de barnlige sjæle.

    • 1 ananas
    • 3 spsk. honning
    • 4 nelliker
    • 50 g. Smør
    • Rørsukker
    • Brun rom
    • Vanilie is
    • 3 Æggehvider
    • 250g Flormelis
    • 1 dl vand.

    Tilberedning

    Ananas skrælles og skæres i 4 dele på langs. Kærnen skal ikke fjernes, den bliver super ved denne tilberedning. Puttes i en vacuum pose sammen med honning og nelliker og vacuumpakkes. Posen tilberedes sous vide ved 75°C i 1 time. Herefter tages ananasen ud af posen og steges i smør på alle sider til de har fået lidt farve. Drysses med et pænt lag rørsukker og flamberes i brun rom. Saucen koges lidt ind så den er lidt tyk – som en god brun sovs.

    Pist æggehviderne stive og luftige i en skål. Sukker og vand blandet i en gryde og koges i ca. 3-5 min til sukkeret er opløst. Nu tilsættes den varme sukkelage i langsomt og jævnt tempo de piskede æggehvider imens der piskes. Pisk yderligere i ca. 5 min. Herefter sættes guffet på køl i en sprøjtepose.

    Ananas skæres ud i trekanter (som toblerone) og serveres med is og guf sprøjtes ud over i små toppe. Det hele brunes let med en flammekaster og serveres med det samme.

  • Revideret ris á la mande med kirsebærsorbet

    FEDTFATTIG ALTERNATIV UDGAVE TIL SERVERING NÅR DET IKKE LIGE ER JUL – TIL 4 PERSONER

    Ris á la mande

    • 50 g. grødris
    • 1/2 l skummetmælk
    • 1 stang vanille
    • 4 past. æggeblommer
    • Rørsukker
    • Mandel flager

    Kirsebærsorbet

    • 1 kg (frosne) udstenede kirsebær
    • ca. 50 g sukker
    • Saft af 1/2 citron

    Kog en risengrød af mælk og grødris. Skal koge ca. 45 minutter til risene er helt kogte. Pas på det ikke brænder på, så rør jævnligt. Det skal være en mere flydende risengrød end normalt. Lad den køle lidt af og tilsæt kornene fra vanillestangen. Blend det hele til en helt lind masse. Rør æggeblommerne i og varm det hele op til æggeblommerne har tyknet massen. Køl massen af og hæld på (cocktail) glas. Sæt på køl.
    Kør kirsebærene på en saftcentrifuge og kør saften gennem en fin si (der skal ca. være 3 dl kirsebærsaft. Varm saften lidt op og opløs sukker heri. Smag til med sukker og citronsaft. Kør det hele på en ismaskine og sæt i fryseren.
    Tag sorbeten ud ca. 20 minutter før servering. Drys overfladen på ris á la mande’en med rørsukker og mandler og brun det af med en flammekaster – som til en creme brulée. Sæt en kugle sorbet på toppen og server straks.

  • American pecan pie

    American pecan pie

    American pecan pie er en amerikansk klassiker der bare skal prøves fra tid til anden. Serveres bedst lun og med en klat god vanilleis.

    • 150 g. hvedemel
    • 25 g. flormelis
    • 75 g. koldt smør
    • 2 æggeblommer (1 bæger salmonella fri æggeblommer)
    • 1 3/4 dl. lys sirup
    • 25 g. blødt smør
    • 175 g. rørsukker
    • 3 æg
    • 1 tsk. vanillesukker
    • 125 g. pecannødder (eller valnødder)

     :
    Sigt hvedemel og sukker i en skål. Smuldr smørret i. Saml dejen med æggeblommer, pak det ind i folie og stil det i køleskabet i mindst 20 minutter.
    Rul dejen ud og put den i en springform og stil det i køleskab igen i 10-20 minutter. Bag den (evt. med papir og tørrede bønner i midten) midt i ovnen i 15-20 minutter ved 180 grader. Varm sirup op til kogepunktet og tag det af varmen igen. Pisk smør og sukker sammen i Magimixen og tilsæt æggene et ad gangen mens der mixes. Rør til sidst sirupsblandingen i. Fordel nødderne over bunden og hæld ægge-sirups-massen over. Dæk formen med folie og sæt det i ovnen i 30 minutter. Fjern folien og giv det yderlig 20-30 minutter.
    Server f.eks. med jordbær vendt i ahornsirup og en rigtig god vanilieis.