Tag: parmasanost

  • Caesar Salat

    Caesar Salat

    En caesar salat er noget af det mest amerikanske salat jeg kan tænke på, men det er et super tilbehør til en steg eller med lidt kyllingestykker i til frokost.

    Ingredienser:

    • 4 fed presset hvidløg
    • (1 hakket lille ansjosfilet – kan udelades, men den hører sig til traditionelt)
    • 1 spsk. dijon sennep
    • 1 spsk. æggeblomme
    • 1,5 spsk. vineddike
    • 1 spsk. frisk citronsaft
    • (evt. 1 spsk. revet parmasanost)
    • 0,6 dl vindruekerneolie
    • Salt
    • Peber
    • Romanie salat
    • Brød
    • Hvidløgssalt
    • Vindruekerneolie

    Metode:

    Hvidløg, dijon sennep, vineddike, æggeblomme og citronsaft blandes godt sammen. Olien tilsættes mens det hele blendes. Smages til med salt, peber og evt. revet parmasanost.

    Romanie bladene vaskes, deles og befries for den værste hårde stok.

    Brød skæres i tern uden skorpe og fordeles på en bageplade. Drysses med hvidløgssalt og drisles med olie. Sættes i ovnen ved 190C til de er sprøde og lysebrune.

    Salaten vendes med lidt af dressingen (resten gemmes til en anden dag) og brødterninger fordeles over efter behov.

     

     

     

     

  • Spaghetti med kødboller

    Spaghetti med kødboller

    Så kan der leges Lady og Vagabonden med en super gang spaghetti med kødboller. Det kan virkelig betale sig selv at lave sine kødboller og det er en god ting at lave med ungerne som kan sidde og rulle kødbollerne.

    Kødboller:

    • 250g hakket svin
    • 250g hakket kalv/ox
    • 1 æg
    • 2 spsk. frisk revet parmasanost
    • 1 knust fed hvidløg
    • 1 tsk. tørret oregano
    • 3 spsk. rasp
    • 1 tsk. salt
    • peber

    Rør alle ingredienser godt sammen, form til små kødboller og stil det i køleskabet.

    Tomat sauce:

    • 1 løg
    • 2 fed hvidløg
    • 1 tsk. tørret oregano
    • 1 spsk. smør
    • 1 spsk olivenolie
    • 700g tomat passata
    • 1 knivspids sukker
    • salt og peber
    • 1 dl. mælk

    Løg, hvidløg og oregano køres på food processor og klares i en gryde i smør/olie i ca. 10m. Det må ikke blive brunt. Passata tilsættes sammen med 1/2 passatabøtte koldt vand og koges let i yderligt 10m. Mælken røres i. Kødbollerne plumpes i og det hele koger i 20m under låg. Vær forsigtig med at røre i starten når kødbollerne er i så de ikke går i stykker. Smag herefter saucen til med salt og peber.

    Serveres med spaghetti.

     

  • Wienerschnitzel

    Wienerschnitzel

    En af de helt store klassikere er wienerschnitzlen, som her er i den Hørupske varian. En kæmpesucess i familien. Bøffer af kalveindelår/tyndsteg

    • 2 dl hvedemel
    • 2 sammenpiskede æg
    • 2,5 dl. rasp eller panko (Asiatisk panko giver en lidt mere rustik skorpe)
    • 1 dl friskrevet parmasanost
    • Smør
    • Salt/peber
    • Citron, kapers og revet peberrod

    Bøfferne bankes ud til store tynde (max 1/2 cm) steaks – som lokumsbrædder. Jeg skærer dem ofte igennem, så man får dobbelt så mange og de er passende tynde. Vendes først i mel, så i æg og til sidst i blandingen af rasp, parmasanost og friskkvernet peber.
    Wienerschnitzlerne steges i smør på begge side til de er gyldne. Pas på de ikke får for meget og bliver tøre. Hvis de er for store til at kunne være på panden på en gang, så husk at vaske panden af mellem hvert batch.
    Serveres med kapers og revet peberrod ovenpå og dryppes med citronsaft.

  • Spaghetti alla carbonara

    Dette er en gammel klassikker af spaghetti alla carbonara, som man aldrig bliver træt af. Her er min version som er hurtig at lave og hvis sjælen lægges i, så hører man fuhlene synge.

    • 150 g. bacon i små tern
    • 1 dl. piskefløde
    • 3 æg
    • 60 g. friskrevet parmasanost
    • 350 g. tør Spaghetti
    • Salt/peber

    Letsaltet vand sættes over til at koge spaghettien i. Bacon ristes i en sorté pande og når det er pænt gyldent hældes det i en sigte så fedtet løber fra.Piskefløden tilsættes og det sættes til side. Æggene piskes med rigeligt friskkværnet peber og den revne parmasanost.
    Når pastaen er kogt hældes vandet fra og det hældes over bacon-blandingen som varmes igennem. Sortépanden tages af og ægge/osteblandingen hældes over. Det hele serveres med det samme.

  • Spaghetti amatriciana

    Spaghetti amatriciana

    Spaghetti amatriciana er en god hurtig pastaret som er billig og lækker – passer perfekt til en varm sommerdag såvel som en kold vinterdag.

    Ingredienser:

    • 500 g spaghetti
    • 300 g. røget bacon (helst et stykke)
    • 1 stort hakket løg
    • 1 chili
    • 2 fed hakket hvidløg
    • 1/2 dl olivenolie
    • 1-2 dåser cherry tomater
    • Reven parmasanost

    Tilberedning:

    Bacon skæres i 4mm skiver og derefter i lange strimler. Chili halveres på langs og de hvide korn fjernes. Hakkes fint. Sorteres sammen med løg og hvidløg i olivenolien. Bacon tilsættes og steges med til den er færdig. Cherry tomater tilsættes og saucen koges igennem i 10 min. Pastaen koges i letsaltet vand og det hele serveres sammen med reven parmasan over.

  • Risotto med svampe

    • 5 spsk. olivenolie
    • 1 lille løg i små tern
    • 200 g. svampe i skiver
    • 2 dl. risotto ris
    • 1½ dl. tør hvidvin
    • 7 dl. hønsebouillon (kogende)
    • 100 g friskrevet parmasan ost
    • 1½ spsk. mascarpone
    • salt, peber
    • 1 dl hakket bredbladet persille

    Tilberedning:
    Olivenolien varmes op og løg svitses heri. Svampe tilsættes og blandingen simrer i ca. 5 minutter. Risottoris tilsættes og steges med 2 min.Hvidvin tilsættes og når det er kogt ind, tilsættes lidt kogende bouillon lidt ad gangen under omrøring. Der tilsættes bouillon ca. hver 2 min til det er opsuget af risene. Når bouillonen er opsuget af risene og det hele har en god koncistens smages til med salt og peber der tilsættes mascarpone og parmasan og der røres godt rundt. Persille blandes i og det hele serveres rygende varmt.

  • Risotto med kæmperejer

    • 5 spsk. olivenolie
    • 1 lille løg i små tern
    • 1 finthakket fed hvidløg
    • 2 dl. risotto ris
    • 1 stor skrællet gulerod i små (1x1mm) tern
    • 1½ dl. tør hvidvin
    • 7 dl. fiskefont (kogende)
    • Saft af en lille ½ citron
    • 250g rå kæmperejer, hver skåret i 2-3 stykker
    • 1 dl. friskrevet parmasan ost
    • 1½ spsk. mascarpone
    • salt, peber
    • 3 spsk. finthakket dild

    Tilberedning:
    Olivenolien varmes op og løg/hvidløg klares heri. Risottoris tilsættes og steges med 2 min. Gulerødder tilsættes og steges i 2 min. Hvidvin/citronsaft tilsættes og når det er kogt ind, tilsættes lidt fiskefont ad gangen under omrøring. Der tilsættes fiskefont ca. hver 2 min til det er opsuget af risene. Når risene næsten er ved at være klar tilsættes rejerne og simrer med i 2-3 min. Herefter tilsættes mascarpone og parmasan og der røres godt rundt og smages til med salt og peber. Dild blandes i og det hele serveres rygende varmt.

  • Kyllinge McNuggets

    • 4 kyllingebryster
    • 1 æg
    • 2 dl rasp
    • 3/4 dl reven parmasanost
    • Salt/peber
    • Friture olie

    Tilberedning:
    Skær kyllingen ud i stykker på ca. 2×2 cm. Pisk æg sammen i en dyb tallerken. Rør rasp, parmasanost, salt og friskkvernet peber sammen i en anden dyb tallerken. Paner kyllingestykkerne ved først at vende dem i æg, derefter i rasp-blandingen så de er helt dækket.
    Frituresteg dem (180 grader) i ca. 4-5 minutter til de er pæne og gyldne.
    Serveres med f.eks. Aioli, soya, salsa eller lign. eller put dem i pita-brød med en dressing og agurkeskiver.