Tag: olivenolie

  • Peach Melba på Toast

    Peach Melba på Toast

    Kombinationen af fersken, vaniljeis og ristet brød er helt forrygende. Den er en sikker succes her i huset og kan ikke laves tit nok.

     

    Udskriv

    Peach Melba på Toast

    Forb. tid10 minutter
    Tilb. tid20 minutter
    Samlet tid30 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 4 skiver godt brød, f.eks. hvedebrød fra Emmery
    • 1/2 dl olivenolie
    • 50 g smeltet smør
    • 1/2 dl honning
    • 2 vaniljestænger
    • 4 ferskner (halverede)
    • 1 bakke hindbær
    • God vaniljeis

    Sådan gør du

    • Smør og olie lunes. Tilsættes flækkede vaniljestænger og honning røres i.
    • Ferskner marineres i den lune blanding i 20 min. Brødet ristes.
    • Ferskener anrettes på brødet med en kugle is. Lidt af lagen hældes over og der pyntes med hindbær.

  • Puff kartofler

    Puff kartofler

    Disse kartofler er et hof-nummer i familien og er et godt og knap så usundt alternativ til fritter. Da kartoflerne koges i saltet vand vil det forhindre olien i at trænge ind i kartoflen så de ikke sejler i olie. Er man ikke så fedtforskrækket så er disse kartofler perfekte til en god gang bearnaise.

    Ingredienser (tilbehør til 4 personer)

    • 1,5+ kg bagekartofler
    • Salt
    • Olivenolie
    • 4 fed hvidløg (kan udlades)
    • 2 kviste rosmarin (kan udlades)

    Metode

    Kartoflerne skrælles og skæres i store tern, ca. 3 x 3 cm eller en anelse mindre. Skylles 3 gange i koldt vand for at komme af med så meget stivelse som muligt. Herefter dækkes kartoflerne netop med koldt vand og der drysses salt i så vandet er letsaltet – lidt mindre salt end til kogte kartofler.

    Kartoflerne koges til de er helt møre (men ikke grød) – de må meget gerne “fnugge” lidt. Vandet hældes fra og kartoflerne damper tørre. Ryst gerne de kogte kartofler så de “fnugger” lidt mere. Olivenolie hældes over og de fordeles ud i en bradepande. Mere olie hældes over og de vendes så de er rimeligt olieindsmurte. Sættes i ovnen ved 225C i ca. 45-60 min. Skal vendes hvert 10. min undervejs.

    De sidste 15 min smides hvidløgsfed og rosmarin kviste ved hvis man ønsker det for ekstra smag og god fims i køkkenet.

    Ved servering tages kartofler op af bradepanden med en hul-ske så den overskydne olie ikke følger med og serveres på et fad. Drysses med lidt flagesalt.

     

  • Laks sous vide med ærtemos

    Laks sous vide med ærtemos

    Så blev det januar og der skal trappes ned fra julen. Her er en lækker ret som giver fuld smag for det halve antal kalorier (tror jeg).

    Laks sous vide:

    • 700 g.  laks
    • olivenolie
    • salt+peber

    Metode:

    Skær laksen ud i 4 lige store stykker og pensel dem med olie. Vacuummer dem og tilbered dem sous vide ved 48C i 35 minutter. Herefter steges de i 30-40 sekunder på en meget, meget varm pande i lidt olie. Drysses med salt+peber på skindsiden.

    Ærtemos:

    • 400 g. frosne ærter
    • 1 dl. vand
    • 1/2 tsk. salt
    • 60 g. smør
    • 6 g. hakket purløg (en håndfuld)
    • 6 g. hakket bredbladet persille (en håndfuld)
    • 3 g. hakket kørvel (en lille håndfuld)
    • Lidt olivenolie
    • Citronsaft
    • Peber

    Metode:

    Hæld ærter, vand og salt i en gryde og kog ærterne møre. Tilsæt smør og blend det hele med en håndblender. Der må meget gerne være lidt klumper tilbage. Tilsæt krydderurter og giv blandingen en rimelig konsistens med olivenolie. Smages til med citronsaft (ca. 1 spsk) og friskkværnet peber.

    Server en pæn klat ærtemos med et stykke laks ovenpå. Nice.

    Laks sous vide med ærtemos

  • Kartoffel espuma med løgmarmelade

    Kartoffel espuma med løgmarmelade

    Her er en El Bulli inspireret lille ting der kan bruge som en appetizer eller let forret. Den er ikke ret svær. Serveres i shut-lignende glas eller som her i høje, smalle vietnamesiske keramikkrus

     

    Udskriv

    Kartoffel espuma med løg-marmelade


    Forb. tid10 minutter
    Tilb. tid30 minutter
    Samlet tid40 minutter
    Servings: 6

    Ingredienser

    Espuma

    • 250 g Skrællet kartoffel i mindre stykker (3×3 cm)
    • 100 g Kogevand
    • 100 g Piskefløde 38%
    • 40 g Olivenolie
    • Salt
    • 1 Stål sifon
    • 2 patroner

    Løg-marmelade

    • 250 g Løg snittet i fine lange tynde skiver
    • 50 g Olivenolie
    • 100 g Vand
    • Salt

    Anretning

    • Æggeblommer – jeg bruger færdige i 1 dunke fra Inco.
    • Finthakket purløg

    Sådan gør du

    Espuma

    • Kog kartoflerne i letsaltet vand til de er helt møre. Hæld vandet fra og gem 1 dl. Blend de kogte kartofler med kogevandet. Blend herefter fløden i i en tynd stråle. Emulger ved at tilsætte olivenolien i en helt tynd stråle mens der stadig blendes. 
    • Smag til med salt og hæld det hele på 1/2 liters stål sifon. Tilsæt 2 patroner – ryst godt mellem hver. 
    • Sættes i et 70C varmt bad til det skal bruges. Det skal lige nå at varme godt igennem inden du kører den.

    Løg-marmelade

    • Steg de snittede løg forsigtigt i olivenolien til de er pæne lysebrune. Hæld vandet ved og kog det til vandet er helt væk. 
    • Smag til med salt. Dræn.

    Anretning

    • Varm løg-marmeladen godt op. Læg en skefuld af den varme løg-marmelade i bunden af et højt glas. Hæld en æggeblomme (ca. 40g) over den varme løg-marmelade. 
    • Dæk til sidst med den helt varme kartoffel-espumaen fra sifonen til det når kanten af glasset. Drys med purløg. 
    • Husk at instruere i at man skal sørge for at spise fra bunden så man får hele blandingen med.

    Noter

    Selv om det lyder kompliceret tager det kun en god 1/2 time at forberede. Så står espumaen jo bare og hygger sig i varmen på den sikre side af 60C.
     
    Æggeblommerne kan stå på køl og løg-marmeladen kan lige stå og holde sig varm på et blus.

     

     

    Kartoffel espuma med løgmarmelade

  • Hurtige sprøde fladbrød

    Hurtige sprøde fladbrød

    På Sardinien er fladbrød en kunst og jeg har savnet disse. Det er dog lidt tricky at lave selv men her er en “hacket” version hvor man tager udgangspunkt i et arabisk fladbrød som kan findes hos mange grønthandlere og i tyrkiske specialitetsforretninger. Det tager max 10 minutter at lave disse.

    Ingredienser:

    • Arabiske fladbrød
    • Olivenolie
    • Flagesalt
    • Evt. hakket rosmarin

    Metode:

    Klip langs kanten af de arabiske fladbrød. Så kan man lige trække i det øverste lag af fladbrødet og få 2 helt flade ud af det. Læg dem på en bageplade og pensl olivenolie ud over brødet. Drys med flagesalt og evt. hakket rosmarin.

    Bages sprøde i ovnen ved 180C i ca. 5 minutter. Hold øje med dem.

     

  • Grissini (italienske brødstænger)

    SERVER DISSE MED PARMASKINKE OMVIKLET ELLER SERVER EN AUBERGINEDIP TIL

    • 7 g. tørgær
    • 2,5 dl vand
    • 450 g. hvedemel
    • 1 tsk. salt
    • 5 spsk. olivenolie
    • Groft salt (f.eks. maldon)
    • Evt. friskhakket rosmarin

    Opløs gæren i 1,25 dl. lunkent vand. Bland mel og salt. Hæl gærblandingen i melblandingen og tilsæt 1,25 dl. vand og olivenolie. Rør det hele sammen på en røremaskine. Sæt dejen lunt til hævning i 1 time. Ælt dejen lidt – ønsker man en rosmarinudgave tages dej fra som æltes med den friskhakkede rosmarin.
    Rul tynde (ca. 0.5 cm) stænger og læg dem på en bageplade. Stængerne pensles med olivenolie og drysses med groft salt. Bages ved 200C i ca. 15 minutter til de er lysebrune og sprøde.
    Stængerne kan opbevares i en lufttæt dåse i flere dage.

  • Laks med purløgssauce

    Her er en dejlig opskrift med en fantastisk sauce som passer til al slags fisk og alle grønsager.

    Sauce

    • 70 g skrællede kartofler (skåret ud i kvarte)
    • 20 g smør
    • 2 spsk. olivenolie
    • 1,5 dl kaffefløde
    • 1 bundt purløg
    • 1 knivspids stødt ingefær
    • Salt og peber

    Først koges kartoflerne møre i letsaltet vand. Herefter hældes vandet fra og kartoflerne dampes varme. Herefter moses de godt med en gaffel og smør og olivenolie køres ind til en god kartoffelmos. Sættes herefter til side (kan stå i køleskabet hvis den laves i god tid i forvejen.
    Lige før saucen skal serveres koges fløden op og puttes i en foodprocessor sammen med purløg. 70 g. kartoffelmos køres i saucen langsomt og deer smages til sidst til med salt, peber og ingefær. Hvis saucen ikke er varm nok

    Fisk og grønsager

    • 4 skiver laks
    • olivenolie
    • rengjorte grønsager, f.eks. gulerødder i skiver, sukkerærter og brocoli
    • Salt

    Fisken steges let på begge sider så den stadig er lidt rød i midten. De klargjorte grønsager dampes til de er kogte, men stadig møre.

  • Spaghetti amatriciana

    Spaghetti amatriciana

    Spaghetti amatriciana er en god hurtig pastaret som er billig og lækker – passer perfekt til en varm sommerdag såvel som en kold vinterdag.

    Ingredienser:

    • 500 g spaghetti
    • 300 g. røget bacon (helst et stykke)
    • 1 stort hakket løg
    • 1 chili
    • 2 fed hakket hvidløg
    • 1/2 dl olivenolie
    • 1-2 dåser cherry tomater
    • Reven parmasanost

    Tilberedning:

    Bacon skæres i 4mm skiver og derefter i lange strimler. Chili halveres på langs og de hvide korn fjernes. Hakkes fint. Sorteres sammen med løg og hvidløg i olivenolien. Bacon tilsættes og steges med til den er færdig. Cherry tomater tilsættes og saucen koges igennem i 10 min. Pastaen koges i letsaltet vand og det hele serveres sammen med reven parmasan over.

  • Risotto med kæmperejer

    • 5 spsk. olivenolie
    • 1 lille løg i små tern
    • 1 finthakket fed hvidløg
    • 2 dl. risotto ris
    • 1 stor skrællet gulerod i små (1x1mm) tern
    • 1½ dl. tør hvidvin
    • 7 dl. fiskefont (kogende)
    • Saft af en lille ½ citron
    • 250g rå kæmperejer, hver skåret i 2-3 stykker
    • 1 dl. friskrevet parmasan ost
    • 1½ spsk. mascarpone
    • salt, peber
    • 3 spsk. finthakket dild

    Tilberedning:
    Olivenolien varmes op og løg/hvidløg klares heri. Risottoris tilsættes og steges med 2 min. Gulerødder tilsættes og steges i 2 min. Hvidvin/citronsaft tilsættes og når det er kogt ind, tilsættes lidt fiskefont ad gangen under omrøring. Der tilsættes fiskefont ca. hver 2 min til det er opsuget af risene. Når risene næsten er ved at være klar tilsættes rejerne og simrer med i 2-3 min. Herefter tilsættes mascarpone og parmasan og der røres godt rundt og smages til med salt og peber. Dild blandes i og det hele serveres rygende varmt.

  • Jomfruhummer med bisque på sort pasta

    • ca. 40 jomfruhummerhaler m. skal
    • 3 spsk. olivenolie
    • ½ gulerod i skiver
    • 1 løg i store tern
    • ½ porre i skiver
    • 2 fed hvidløg, delte
    • timian og persillestilk
    • 1 spsk. konc. tomatpuré
    • 4 cl cognac
    • 2.5 dl hvidvin
    • 2.5 dl fiskefond
    • 2.5 dl vand
    • 1 citron
    • salt, peber
    • 2.5 dl. piskefløde
    • Sort pasta

    Tilberedning:
    Halerne tages ud af skallerne. Skallerne hakkes groft pg brunes af i olien. Urterne tilsættes sammen med tomatpuréem og det hele brunes godt. Herefter flamberes med cognac, hvorefter hvidvinen og fiskefonten tilsættes. Der koges op og vandet tilsættes. Der koges op og skummes af. Det hele køres på en blender og koger herefter let i 20 minutter. Bisquen sis fint og koges ned til under halvdelen. Fløde tilsættes og der koges ind til det har en god fast koncistens. Smages til med citronsaft, salt og peber.
    Halerne vendes i olivenolie og knust hvidløg. Steges hurtigt på en meget varm pande.
    Den sorte pasta anrettes midt på tallerkenerne og overhældes med bisquen. De stegte haler placeres oven på pastaen og det hele serveres rygende varmt.