Tag: mel

  • Julesmåkager

    Julesmåkager

    Ingen jul uden småkager. Her er vores favoritter: Vaniliekranse, fedtebrød og chokosnitter. Specielt fedtebrødende er stærkt vanedannende og vi måtte lave flere batches i år da vi hurtigt fik udsolgt.

    Vaniliekranse

    • 1 vanilijestang
    • 180 g. sukker
    • 200 g. smør
    • 1 æg
    • 75 g. mandler
    • 250 g. hvedemel

    Tag smørret ud af køleskabet i god tid, så det har stuetemperatur, når du går i gang. Forvarm ovnen til 200 grader. Blend mandler i foodprocessor. Rør vaniljekorn sammen med lidt sukker. Tilsæt sukker, vanilliesukker, det bløde smør, æg og mel i food processoren. Kom dejen i en stofsprøjtepose med stjernetylle på ca. 10 mm og sprøjt den straks ud i kranse med en diameter på ca. 5 cm på en bageplade med bagepapir. Lad der være lidt mellemrum imellem kagerne, så de ikke flyder sammen under bagningen. Bag vaniljekransene i ovnen i 10-12 minutter til de er let gyldne. Lad småkagerne køle af på en bagerist, og opbevar dem i en tætsluttende beholder.

    Fedtebrød

    • 200 g mel (3 ½ dl)
    • 1/4 tsk hjortetakssalt
    • 200 g blødt smør
    • 125 g kokosmel (ca. 3 dl)
    • 125 g sukker (1 ½ dl)
    • 225 g flormelis
    • 3-4 spsk rom

    Bland mel og hjortetakssalt og findel fedtstoffet heri.Tilsæt kokosmel og sukker og ælt hurtigt dejen sammen. Rul dejen i tommelfingertykke stænger, tryk dem lidt fladere.

    Bag stængerne ved 200 grader i ca. 10 min.

    Rør glasur af flormelis og rom samt lidt vand til passende konsistens.
    Glasér stængerne, mens de endnu er varme, skær dem herefter i skrå snitter.

    Chokosnitter

    • 100 g blødt smør
    • 85 g sukker (ca. 1 dl)
    • 2 spsk lys sirup
    • 125 g hvedemel (ca. 2 dl)
    • 2 1⁄2 spsk kakao
    • 1 tsk vaniljesukker
    • 1⁄2 tsk natron

    Pisk smør, sukker og sirup lyst og luftigt. Vend mel, kakao, vaniljesukker og natron (drysset gennem en sigte) i dejen og pisk det så det smuldrer. Hæld dejen ud på bordet og saml den. Del dejen i to og rul hver portion ud til en stang 35-40 cm lang. Læg dem på en plade med bagepapir og tryk dem let flade og bag dem midt i ovnen ved 175C i ca 20 minutter. Lad stængerne køle let af på bagepladen og skær dem i skrå snitter. Lad chokoladesnitterne køle af på en bagerist.

    Pebernødder

    Denne opskrift er en variation af den originale opskrift fra Den Gamle By i Aarhus. Pebernødder er en af de ældste typer af bagværk fra Danmark og kan spores tilbage til 1400-tallet.

    • 375 g. mel
    • 175 g. smør
    • 1 æg
    • 1,5 dl. brun farin
    • 1,5 dl. sukker
    • 2 tsk. friskkværnet peber
    • 1 tsk. kanel
    • 1/2 tsk. potaske udrørt i 1 spsk koldt vand

    Smørret smuldres i melet og de øvrige ingredienser tilsættes. Æltes og trilles til lange findertykke pølser der skæres i små stykker. ca. 1cm brede. Rulles og stilles på bagepapir på en bageplade med 3 cm mellem hver nød.

    Bages ved 180C varmluft i ca 13 min.

    Drømme

    Dette er en gammel opskrift som jeg har fra min mormor som min mor lavede hvert år til jul.

    • 300 g mel
    • 250 g smør
    • 6 spsk sukker
    • Pynt: Sammenpisket æg, tesukker og hakkede mandler

    Delene æltes til en fast masse, der opbevares køligt. Rulles til små kugler, der klemmes flade med en gaffel på kryds og tværs. Dyppes i æg og derefter i en blanding af tesukker og hakkede mandler. Bages i en middelvarm ovn (ca. 170 grader) ca. 10 min. (2×5).

    Klejner

    Den første småkage min mor altid lavede mod jul var klejner da de (ligesom vaniljekranse) skal stå og hvile så smagen kan brede sig i hele småkagen. Så vent lige en uge med at spise dem her.

    • ½ kg mel
    • 100 g smør el.margarine
    • 150 g melis
    • 2 æg
    • ½ dl mælk
    • 1½ tsk. kardemomme
    • 1 knsp. hjortetaksalt
    • palmin til kogning

    Melis, æg, hjortetaksalt og kardemomme røres sammen. Fedtstoffet knibes i. Tilsæt mælk og mel og ælt grundigt. Lad dejen hvile 5-10 min. før udrulning så tyndt som muligt. Skær den ud med klejnespore med ridse i midten til vridningen. Koges i den varme palmin og lægges på fedtsugende papir.

     

    This slideshow requires JavaScript.

     

  • Schnitzel Züricher Art med Rösti

    Schnitzel Züricher Art med Rösti

    Schnitzel Zürcher Art var en af de få ting min far kunne lave i et køkken – dog snød han ved at købe færdige rösti. Men her er tale om en virkelig schweizisk klassiker, som virkelig smager af alperne. Dette er en perfekt ret til en kold vinterdag og nok den eneste opskrift jeg har (og får) med kalkun.

    Ingredienser:

    Rösti:
    • 1.2 kg bagekartofler
    • Smør
    • Salt
    Schnitzel Zürcher Art:
    • 750 g. kalkunbryst
    • 4 spsk hvedemel
    • 1 spsk paprika
    • 100 g. smør
    • 250 g. champigning i skiver
    • 1 stort løg
    • 2 dl. hvidvin
    • 3 dl. kalvefond
    • 2 dl. piskefløde
    • Persille

    Metode:

    Start med schnitzlen. Skær kalkunbryst ud i tynde skiver (2 cm x 6 cm ca.). Bland mel og paprika og vend kalkunen heri så den dækkes jævnt. Steg kalkunen i smør i 2 batches (a 33 g. smør pr. batch) og tag det af. Steg så løg og champignon i de sidste 34 g. smør til det har lidt farve og løgene er lidt klare. Tilsæt kalkunen og varm igennem. Tilsæt så hvidvin og lade det koge noget ind. Tilsæt fond og lade det koge godt ind. Tilsæt fløden og lad det koge til en tyk sauce. Smag til med salt og peber.

    Parallelt med at schnitzlen steger og koger ind laves rösti. Kartoflerne skrælles og koges knap møre i letsaltet vand – ca. 12 min. Vandet drænes fra og kartoflerne afkøles. Kartoflerne rives på det grove rivhjern og deles i 4 portioner som hver steges i smør på en lille pande. Når den er gylden vendes den (i luften eller med en tallerken) og steges gylden på den anden side. Når alle 4 er stegt lægges de på en rist eller plade og varmes færdigt (og sprøde) i ovnen ved 180C i 10-12 minutter.

    Servering: På 4 lune tallerkener lægges en rösti på hver. Denne deles ned gennem midten og de 2 halvdele deles så der er 5 cm. hvori schnitzel med sovs hældes ned. Drysses med hakket persille.

    Schnitzel Züricher Art med Rösti

     

     

  • Caneles

    Caneles

    Det hotteste nye i diverse storbyer og afløseren for cupcakes og et betragteligt mere velsmagende alternativ er caneles som endog har været på forsiden af design-magasinet “Wallpaper”, så kom ud og få købt en form og kom igang. De er ret lette at lave og særdeles velsmagende. Jeg har prøvet mange variationer, men disse er de bedste og kan laves i en billig silikoneform i stedet for de dyre kobber caneles forme.

    Ingredienser

    • 500 g. mælk
    • 30 g. smør
    • 1 vanillie stang
    • 75 g æg
    • 60 g. æggeblomme
    • 150 g. sukker
    • 100 g. muscovado sukker
    • 75 g. mel
    • 35 g. majsmel
    • 35 g. god mørk rom

    Metode:

    Kog mælken op med smør og en flækket vanilliestang. Lad den køle af til håndvarm og fjern stangen. Si hvedemel og majsmel sammen.

    Rør æggeblommer, æg og sukker sammen og tilsæt den afkølede mælk. Rør rommen i og rør  melblandingen i. Lad det stå koldt til næste dag for at få luften ud af blandingen. I denne opskrift er luft din fjende. Har du en vacuummaskine med kammer, så kan du speede det op ved at give blandingen et godt vacuum 3-4 gange for at få så meget luft ud af blandingen som muligt.

    Hæld blandingen i en caneles form (jeg har en silikone fra de Buyer som er glimrende og en del billigere end de “rigtige” af kobber) men så der stadig er 5 mm til kanten.

    Bag candles i ovnen ved 250C varmluft i 10  minutter og sænk så varmen til 190C. Bag dem færdigt i ca. 40 minutter og tag dem så ud og vend dem ud på en rist med det samme. Er først perfekte efter 1,5 timers afkøling.

  • Æbleskiver med rilette

    Æbleskiver med rilette

    • 5 æg
    • 1¼ dl piskefløde
    • 125 g hvedemel
    • 70 g smør
    • 1 tsk salt
    • Små kugler rillette

    Del æggene. Rør blommerne med fløde, mel, 60 g smeltet smør og salt. Pisk hviderne meget stive og vend dem i dejen.

    Varm æbleskivepanden op og kom lidt smør i hvert hul. Fyld hullerne op med dej. Bag æbleskiverne ved jævn varme. Kom en teske rillette i hver æbleskive lige før de skal vendes. Vend æbleskiverne med en kødpind eller andet tyndt redskab, så snart de har dannet skorpe og er lysebrune. Vend dem hele tiden, så de bliver jævnt bagt. Bagetid 5-6 minutter.

  • Lyn Chokoladekage i Microbølgeovn

    Lyn Chokoladekage i Microbølgeovn

    Dette er verdens hurtigste chokoladekage, men den kræver lige en sifon og en microbølgeovn. Inspireret af den berømte spanske restaurant El Bulli.

    Ingredienser:

    • 226 g. chokolade (smeltet)
    • 8 æg (480g) = 218 g. blommer, 262 g. hvider
    • 160 g. sukker
    • 50 g. mel
    • Evt. flormelis

    Metode:

    Chokoladen smeltes og køles lidt af. Æg, sukker og mel piskes i. Blandingen sies i en stor sifon som lades med to NO2 patroner.

    Der sprøjtes med sifonen en god trediedel op i pap-krus (pap er bedst, plastkrus kan smelte). Krusene puttes enkeltvis i microbølgeovnen – hos mig skal de ved 1000W have 45 sekunder. Prøv dig lidt frem.

    Vendes ud af koppen og drysses f.eks. med flormelis.

     

  • Kringle

    Kringle

    Hjemmelavet kringle er noget af det mest danske og denne opskrift er den bedste hvis man spørger Søren Ryge som er noget af en ekspert på området. Det er en gammel opskrift som ikke kan forfines. Jeg har dog alligevel tilladt mig at bytte margarinen ud med smør.

    2 pakker smør sættes ud til luning 3-4 timer før man går igang.

    Bland først:

    • 2 dl lunkent vand
    • 250 g smør
    • 1 pakke gær som smuldres i vandet
    • 3 spsk sukker
    • 3 æg

    Sættes så  til ‘hævning’ i 20 min.

    450 g mel æltes i med hænderne
    Hævning igen i ½ time
    Rulles ud på et meldrysst bord  og deles i 4 stænger. Hviler 10 minutter.

    Remonce af

    • 250 g smør
    • 250 g sukker
    • 2 spsk. kanel

    Fyld:

    • Evt. 200 g rosiner

    Remonce påføres og der drysses evt. med rosiner. Dejen lukkes sammen om remoncen. Hviler 20 minutter under et fugtigt klæde.

    Topping:

    • 8 spsk. sukker (evt. perle)
    • 50 g. hakkede hasselnødder

    Pensles med æg og drysses med sukker og hakkede nødder.
    Bages i 4 min. ved 225 grader så skrues der ned til 200C og der bages så i 10 minutter. Altså 14 minutter i ovnen. Tages ud og sættes til afkøling.

  • Amerikanske kærnemælkspandekager

    Amerikanske kærnemælkspandekager

    Man skal igennem rigtig mange amerikanske pandekager før man finder de rigtige og tro mig, det har vi været. Disse amerikanske pandekager er perfekte, luftige og ligger ikke for tungt. Kan både laves som silver dollar og som de større – begge dele virker perfekt med denne opskrift.

    Ingredienser:

    • 220 g. mel
    • 1 tsk. bagepulver
    • 1 tsk. natron
    • 1/2 tsk. salt
    • 1 spsk. vanilliesukker
    • 450 ml. kærnemælk
    • 2 æg
    • 2 spsk. smeltet smør
    • Evt. 200 g. blåbær
    • Lidt smør til at stege i

    Metode:

    Mel, bagepulver, natron, vanilliesukker og salt blandes godt sammen i en skål. I en anden skål piskes kærnemælk,smeltet smør og æg godt sammen. Mel-blandingen tilsættes ske for ske til mælkeblandingen under piskning til det hele er en god tyk dej. Har du blåbær kan de røres i dejen nu.

    Varm en stor (firkantet) pande og læg lidt smør på. Hæld dej på så der dannes en cirkel på ca. 8 cm i diameter. På min pande kan der være fire pandekager ad gangen. Steg dem gyldne, vend dem og tag dem af når de er færdige.

    Serveres i en stor stak, gerne med lidt flormelis ud over og ahornsirup ved siden af.

     

  • Bamseboller

    • 225 g smør
    • 4½ dl mælk
    • 1½ spsk sukker
    • 1½ tsk groft salt
    • 75 g gær
    • 650 g hvedemel
    • sammenpisket æg eller fløde
    • glasur
    • Vingummibamser

    Tilberedning:

    Smelt smørret og kom det i en røreskål. Tilsæt mælk, sukker og salt. Rør gæren ud heri. Slå melet i med en bageske (hold ca. 50 g mel tilbage, som bruges til udrulning). Når dejen er slået blank med skeen, stilles den til forhævning ca. 20 min., hvorefter den slås ned. Nu er dejen nem at arbejde med. Dejen deles i 3 kugler der trilles til pølser, der hver deles i 6 stykker. Disse 18 stykker trilles til boller, der stilles med lidt afstand imellem på en smurt bageplade. Bollerne stilles til efterhævning ca. 20 min. Pensles med æg og bages midt i ovnen ved 220°C i ca. 20 minutter. Pyntes med glasur med en vingummibamse i midten.

    Tips: Forbered evt. bollerne aftenen før. Efterhæv bollerne i køleskabet natten over og bag den lige inden servering.

  • Langtidshævede boller

    Kan bruges med smør og er perfekte til pulled pork.

    • 1/2 l vand
    • 15g gær
    • 1 tsk. salt
    • 600 g mel (kan f.eks. være blandet hvedemel og spælt)

    Gær røres ud i vand. Salt tilsættes og mel røres i lidt ad gangen. Sættes til hævning i ca. 12 timer.

    Formes til boller og drysses med mel.

    Bages ved 275°C i 10 minutter, hvorefter der skrues ned til 225°C og de bages færdigt i endnu 10-12 minutter.

  • Chokoladekagen – gateau michaud

    8-10 PERSONER

    • 280 gram mørk chokolade
    • 280 g smør
    • 280 g sukker
    • 9 æggeblommer
    • 14 æggehvider
    • smør og mel til formen
    • kakao og evt. flormelis til pynt

    Smør en springformpå ca. 24 cm i diameter let med smør. Drys formen med mel og hæld det overskydende væk. Stil til side.
    Hak chokoladen groft og smelt den sammen med smør og sukker i en gryde over svag varme under konstant omrøring. Pas på at varmen ikke er for høj.
    Hæld massen over i en skål og tilsæt æggeblommerne. Rør massen lind. (Jeg mener, man kan fornemme at sukkeret ikke er smeltet – hvilket er ok)
    Pisk æggehviderne stive i en anden skål. Vend forsigtigt æggehviderne i chokolademassen og hæld 3/4 af skålens indhold i formen. Bag kagen i ca. 30 minutter.

    Hæld den sidste 1/4 af massen over kagen efter bagningen. Lad kagen køle lidt af i formen. Den falder lidt og ‘sætter sig pænt’.
    Drys med kakao og pynt evt. med flormelis …

    Bon appetit 🙂