Tag: kimchi

  • Kærnemælkskylling med kimchi mayo

    Kærnemælkskylling med kimchi mayo

    Denne friterede asiatisk inspirerede kylling får virkelig englene til at synge. Kyllingen forbliver saftig med gode undertoner fra både ingefær og chili og paneringen i en blanding af rismel og den søde kastaniemel (fås i helsebutikke) tager virkelig kegler. Retten får et fint koreansk touch fra den blendede kimchi (fås i asiatiske butikker) – en surkål der giver en god skarphed.

    Udskriv
    5 fra 1 stemme

    Kærnemælkskylling med kimchi mayo

    Forb. tid25 minutter
    Tilb. tid10 minutter
    Samlet tid35 minutter
    Servings: 4

    Ingredienser

    Mayo

    • 100 g kimchi
    • 175 g mayo

    Marinade

    • 3 dl kærnemælk
    • 2 tsk salt
    • 2 tsk sukker
    • 1 fed presset hvidløg
    • 20 g finthakket ingefær
    • 600 g kyllingebryst

    Panering

    • 200 g rismel
    • 100 g kastanjemel
    • 2 spsk løgpulver
    • 2 tsk salt
    • 1 tsk peber

    Sådan gør du

    Mayo

    • Blend kimchi’ed godt og rør mayo’en i. Lad det stå på køl mindst 2 timer.

    Kylling / marinade

    • Bland alle ingredienserne til marinaden sammen.
    • Skær kyllingen ud i nugget-størrelser og læg den i marinaden i mindst 2 timer og gerne natten over.

    Anretning

    • Varm olien op til 180°C
    • Tag kyllingestykkerne op af marinaden et af gangen. Lad det hurtigt dryppe af og vend det godt i paneringen så det er helt dækket. Sænk forsigtigt kyllingestykket ned i olien.
    • Lad dem fritere 5-7 minutter afhængig af størrelsen.
    • Server med et både af lime og kimchi mayo’en til.