Tag: kartofler

  • Langtidsstegt and og flæskesteg – komplet julemenu 2024

    Langtidsstegt and og flæskesteg – komplet julemenu 2024

    Julen kræver sin flæskesteg og lav for sovsens skyld også en and. Det giver en bedre sauce og hvis du er heldig er der også andespisere som giver dig mere flæskesteg. Vi har samlet alle vores opskrifter til det store julemåltid her så det er et sted. Her er en plan inkluderet, så det hele kører optimalt og uden stress. Vi garanterer for at det er gennemprøvet mange juleaftener – mindst 30.

    Opskrifterne kommer grundlæggende fra min mor, men er blevet forfinet gennem årene. Opskriften fungerer også som en køreplan for juleaften – så er du sikker på success uden alt for meget stress eller at middagen først er færdig kl 21. Julemenuen har været her på sitet i 10+ år, og jeg ved, der er mange familier der bruger den år efter år.

    Der er ikke sket nogle rettelser siden 2023.

    Plan

    Dagene før:

    1. Lav rødkål
    2. Kartofler til brune kartofler koges, pilles og sættes på køl
    3. Lav ris à l’amande
    4. Lav æbler klar og køl dem i lagen
    5. Lav kirsebærsauce

    Juleaften:

    1. 5,5 timer før spisning startes arbejdet med and og flæskesteg
    2. 1 time før spisning vendes anden og arbejdet med sovsen begynder
    3. 40 minutter før sættes almindelige kartofler over til hvide kartofler
    4. 30 minutter før sættes de brune kartofler  i gang
    5. 20 minutter før varmes rødkål
    6. 10 minutter før anrettes æbler med gele
    7. 5  minutter før klargøres tilbehør i små skåle: Rødbeder, asier, tyttebærsyltetøj
    8. Skær anden ud. Lår skæres af og bryster skæres fra og skives.

    Langtidsstegt and og flæskesteg

    • 1 stor god and
    • 3 kg flæskesteg
    • 0,75 liter andeboullion
    • 4 gulerødder skåret i skiver
    • 1 løg i store skiver
    • 15 laurbærblade
    • Salt, peber
    • 3 æbler
    • 1 pose svesker

    Fjern indmaden og halsen fra anden og skær de yderste vingeled af anden. Gem dette. Gnid anden både ud- og indvendigt med salt og peber. Skræl æblerne og skær dem i store tern og bland med svesker, salt og peber. Fyld anden med æble/sveske blandingen og luk med kødnåle. Læg den på en rist med ryggen opad.

    Gå flæskestegen efter og vær sikker på at der er skåret helt ned til kødet i alle revner ved sværen. Drys salt ned i hver eneste revne og gnid salt ovenpå. Sæt laurbærblade ned i rillerne mellem sværen. Sæt flæskestegen på risten ved siden af anden. Brug gulerødder under stegen til at sikre at stegen og sværen er helt lige.

    Skær gulerødder og løg ud og fordel i en bradepande. Hæld andebouillonen ud over og sæt det i oven. Sæt risten med and og flæskesteg ovenover. Tilbered samlet i 5 timer ved 130C. Efter 4 timer vendes anden med brysterne opad i den sidste time. Så tages anden ud. Laurbærbladene fjernes fra stegen og grillen tændes. Hold godt øje med stegen til sværen er sprød.

    Når anden vendes efter 4 timer tages bradepanden ud og indholdet sigtes i en skål. Lad det stå 1/2 times tid, hvorefter andefedtet har samlet sig i toppen. Brug en øse til forsigtigt at fjerne andefedtet og put det i en bøtte. Det der er tilbage er en kraftig boullion som skal bruges til sovsen. Fedtet kan sagtens bruges til brasekartofler etc. det næste halve år.

    Andesovs

    • 2 spsk mel
    • 2 spsk andefedt (eller smør)
    • Indmad, hals og vinger
    • Boullion fra bradepanden uden fedt
    • 3 dl. piskefløde
    • Kulør (ja, gu i helvede skal vi ha kulør)
    • Ribsgele
    • Balsamico
    • Salt/peber

    Brun indmad, hals og vinger godt af i en gryde. Hæld vand ved så det dækker og lad det småkoge i en times tid. Husk at skumme urenhederne af. Sigt og kog det godt ind – her er en god andefond.

    I en stor tykbundet gryde smeltes andefedtet og melet drysse i. Brunes under kraftig piskning til det bliver gyldent i farven. Herefter tilsættes både andefond og bouillon langsomt mens der piskes. Det koges godt igennem og så tilsættes fløden. Nu smages det hele til med ribsgele, balsamico, salt og peber. Til sidst får det en god sjat kulør så det får den helt rigtige farve.

    Æbler med ribsgele (laves dagen før)

    • 4 Æbler
    • 250g Sukker
    • 1/2 Citron
    • 1/2 stang Vanilje
    • 1 gl Ribsgele
    • 5 dl Vand
    Kog vandet op og pres citronen i.
     
    Skræl æblerne og skær dem over i to halve ved at holde på blomst og stilk og skær det igennem. Med en teske graver du kernehuset ud. Gør det forsigtigt så æblet ikke flækker. Lad være med at gøre hullet alt for stort det gør æblet mere porøst.
     
    Kom sukker og vaniljestang i vandet og bring det igen i kog. Kom æblerne i sukkerlagen og lad vandet koge op tag gryden af blusset. Læg en tallerken oven på æblerne så de holdes nede i lagen. Lad dem trække i 20 min. Sæt det på køl (normalt undefor til jul) i lagen.
     
    Lige før de skal serveres tages æbler op af lagen med en hulske og læg en lille skefuld ribsgelé i hullet.

    Brune kartofler

    • Små (asparges) kartofler
    • Sukker
    • 40 g. Smør

    Kartofler koges til de er næsten klar. Vandet hældes fra og de pilles mens de er varme. Lægges på køl. Husk at tage dem ud et par timer før så de ikke er helt kolde når de kommes på panden.

    1/2 time før servering dækkes en stor teflon sorterpande med sukker som smeltes langsomt uden det bruger for meget. Når alt sukkeret er smeltet hældes smør i og der røres til der er en homogen karamelmasse. De kolde kartofler (pas på de ikke er våde) hældes i karamellen og det hele steges igennem til kartoflerne er ensartet karamelliseret.

    Rødkål (laves dagen før)

    • 1 rødkålshoved
    • 75 g. smør
    • 1 dl. eddike
    • 4 dl ribssaft
    • Salt
    • Evt. lidt ribsgele
    • Evt. lidt balsamico

    Rødkålen deles på langs i 4 og stokken skæres af. Snit kålen fint. Smelt smørret i en tykbundet gryde og ved den snittede kål heri. Tilsæt eddiken med det samme og vend det rundt endnu engang. Tilsæt så ribssaft og lidt salt og lad det koge under låg i ca. 1 time til kålen er mør. Smag til med ribsgele, balsamico og salt. Sæt på køl til dagen efter.

    Ris à l’amande (laves dagen før)

    • 200 g. pama grødris
    • 2,5 dl vand
    • 1 liter sødmælk
    • 2 spsk sukker
    • 6 tsk vanillesukker
    • 1 stang vanille
    • 100 g. hakkede mandler
    • 5 dl. piskefløde

    Start først med at lave en risengrød da den skal køles af først. Kog 2,5 dl. vand op og drys risene i. Kog dem i vandet i 2 minutter. Tilsæt mælken og rør kontinuert til mælken koger. Skrug ned til simreniveau og lad det koge under låg i ca. 35 minutter. Rør i det indimellem. Køles helt af.

    Rør sukker, hakkede mandler, vanillesukker og indmaden af en stang vanille i den kolde risengrød. Pisk fløden til flødeskum og vend den forsigtigt i grøden. Smag til med ca. 1 spsk portvin. Sæt ris à l’amande på køl til dagen efter – den bliver en del bedre af at stå.

    Kirsebærsauce

    • 1400 g frosne kirsebær
    • 350 g sukker
    • 50 g vaniliesukker
    • 2 vaniljestænger
    • 6 spsk maizena
    • 6 dl kirsebærvin
    • 2 dl portvin
    • 1 stang kanel
    • 1 stjerneanis

    Ok, dette er en stor portion, men hvem laver ikke ekstra ris á l´amande første og/eller anden juledag?

    Drys sukkeret (både alm og vaniljesukker) over kirsebærene aftenen før, så det trækker saften ud natten over.

    Si kirsebær fra sukkersaften. Hæld saft, kirsebærvin og portvin i en gryde sammen med vaniljestang, stjerneanis og kanel. Bring det i kog, skru ned for blusset, og lad det simre i 15 min.

    Rør maizena ud i lidt vand, og hæld det langsomt i den varme kirsebærsauce under konstant omrøring, til det tykner og langsomt kommer i kog. Måske skal du ikke bruge al maizenaen.

    Smag om der skal mere sukker i din kirsebærsauce, men lav den ikke for sød, da risalamande er meget sød, og kirsebærsauce skal tilføje lidt syre og friskhed til desserten. Herefter tilføjes kirsebærrene som lige varmes med i nogle minutter. Vaniliestænger, stjerneanis og kanel fiskes op og saucen sættes på køl til den skal bruges og varmes op.

    This slideshow requires JavaScript.

    Udgivet første gang 19. december 2016 20:00.

  • Chilisøde kæmperejer med kartofler

    Chilisøde kæmperejer med kartofler

    Disse kæmperejer er lavet med inspiration fra London restauranten Sexy Fish – en asiatisk restaurant med fantastisk mad lavet med europæiske smagsløg og asiatiske ingredienser.

     

    Udskriv

    Chilisøde kæmperejer med kartofler

    Forb. tid30 minutter
    Tilb. tid10 minutter
    Samlet tid40 minutter
    Servings: 4

    Ingredienser

    Sauce

    • 6 spsk sake
    • 1,6 dl soya
    • 4 spsk tariaki sauce
    • 1 spsk sichimi peber
    • 1,3 dl ricevineddike
    • 1 fed knust hvidløg
    • 20 g finthakket ingefær
    • 5 spsk sukker
    • 3 spsk flydende honing
    • 2 spsk rismel eller maizena

    Øvrige

    • Solsikkeolie til fritering
    • 400 g kogte små kartofler pillede og halveret.
    • 16 kæmpe tiger rejer
    • 1/4 bundt korianderblade – hakket
    • Skal og juice af 1/2 lime

    Sådan gør du

    Sauce

    • Smid alle ingredienserne (undtagen rismel) i en kasserolle og bring det i kog – skru ned og lad det simre.
    • Bland rismel med lidt vand så du får en pasta – pisk denne pasta i saucen så skulle saucen blive tyk. Rør godt igennem og tag det af blusset.

    Øvrige

    • Hæld lidt olie i en wok og giv den god varme til olien ryger let. Hæld kartoflerne i og steg dem gyldne. Tag dem af.
    • Smid rejerne på panden og giv dem 3-4 min på hver side. Tilsæt kartoflerne. Hæld saucen ved og lad det simre et minut – det må ikke koge.
    • Smid det på et fad, top med frisk koriander, revet lime og lidt limesaft.

  • Friteret oksemørbrad med pommes maxim

    Friteret oksemørbrad med pommes maxim

    Nu er den her – opskriften på verdens bedste og enkle bøf-nuggets. Har du oksemørbrad eller kalvemørbrad til overs, så skal det bare skæres ud i store tern og friteres ved 190C. Det er fondu når det er bedst. Pommes maxim er prikken under i’et. Et fundament der løfter bøffen til nye højder – specielt når det akkompagneres af en god bearnaise.

    Udskriv

    Friteret mørbrad med Pommes Maxim


    Forb. tid15 minutter
    Tilb. tid20 minutter
    Samlet tid35 minutter
    Servings: 4

    Ingredienser

    Friteret mørbrad

    • 600 g Oksemørbrad eller kalvemørbrad
    • Fritureolie
    • Groft salt

    Pommes maxim

    • 4 Store kartofler
    • 75 g Smeltet smør

    Sådan gør du

    Friteret mørbrad

    • Skær mørbraden ud i store tern på ca. 3,5 x 3,5 cm og dup dem med noget køkkenrulle så de er helt tørre. Friter dem ved 190C til de er pæne og brune. Test evt. med en enkelt for at se hvor lang tid de skal have.
    • Drys med flagesalt og server, f.eks. som på billederne på en roset af kartofler (pommes maximed en god hjemmelavet bearnaise til.

    Pommes maxim

    • Smelt smørret og sæt det til side. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver af samme størrelse. Der skal bruges 10-12 skiver fra hver kartoffel – udstik dem evt. med en udstikker så alle skiver har samme diameter.
    • Blancer skiverne i letsaltet vand i 30 sekunder. Tag dem op og dup dem tørre. Det gør dem hurtigere at tilberede bagefter, lettere at lægge op og de holder faconen bedre.
    • Læg skiveren i 4 runde vifter, pensel dem med smør og sæt dem i en 200C varm ovn til de bliver gyldne.

     

    This slideshow requires JavaScript.

  • Hvidløgssuppe med edamame og rejer

    Hvidløgssuppe med edamame og rejer

    Dette er en god kraftig suppe til de kolde vinteraftener. Selv om der bruges 3-4 hele hvidløg, så vær ikke bange – de blancheres mange gange og mister dermed den skarpe smag. Opskriften er et forsøg på at prøve den nye Arla ESSENS 50% fløde – half and half eller double cream som de kalder det i det store udland.

    Suppe:

    Ingredienser

    • 2 dl. pillede hvidløgsfed (3-4 hele hvidløg)
    • 25 g. smør
    • 1/2 dl. finthakkede løg
    • 1/2 dl. finthakket selleri
    • 1/2 dl. finthakket fennikel
    • 1 dl. hvidvin
    • 2,5 dl. kartofler i små tern (3x3mm)
    • 2 dl. Arla ESSENS fløde 50%
    • 3 stilke timian
    • 6 dl. vand
    • Citron- eller lime-saft
    • Salt+cayennepeber

    Metode

    Blancher hvidløg 6 gange: Smid dem i en lille kasserolle og dæk med koldt vand. Lad det koge op. Hæld vandet fra og begynd forfra.

    Steg løg, seleri og fenikel i smørret til løgene er klarede. Tilsæt herefter de blancerede hvidløg og lad dem stege med i 3-4 min. Hæld hvidvin over og lad det koge næsten ind. Tilsæt kartofler, ESSENS 50% fløde, timian og vand og lad det koge let i 20-25 min til kartoflerne er møre.

    Timianstilke fjernes og det hele blendes rigtig godt. Hvis du ikke har en turbo blender kan du køre massen gennem en si.

    Smag det hele til med salt, cayennepeber og lime/citronsaft.

    Fyld

    Ingredienser

    • 50 g. smør
    • 24 rå kæmperejer uden skal og med tarmen fjernet
    • 800 g. frosne edamame bønner

    Metode

    Hæld kogende letsaltet vand over de frosne bønner. Lad dem stå 5 min inden vandet hældes fra.

    Bælg bønnerne – der burde være ca. 4 dl.

    Når suppen er færdig, smelt smørret og tilbered nænsomt rejerne heri. Skru op for varmen og tilsæt bønnerne og varm det hele godt igennem.

    Fordel fyldet i 4 dybe tallerkener.

    Hæld suppen på en stor kande og server med et godt baguette til.

    Gæsterne kan selv hælde suppen over fyldet ved bordet.

    Hvidløgssuppe med edamame og rejer

  • Puff kartofler

    Puff kartofler

    Disse kartofler er et hof-nummer i familien og er et godt og knap så usundt alternativ til fritter. Da kartoflerne koges i saltet vand vil det forhindre olien i at trænge ind i kartoflen så de ikke sejler i olie. Er man ikke så fedtforskrækket så er disse kartofler perfekte til en god gang bearnaise.

    Ingredienser (tilbehør til 4 personer)

    • 1,5+ kg bagekartofler
    • Salt
    • Olivenolie
    • 4 fed hvidløg (kan udlades)
    • 2 kviste rosmarin (kan udlades)

    Metode

    Kartoflerne skrælles og skæres i store tern, ca. 3 x 3 cm eller en anelse mindre. Skylles 3 gange i koldt vand for at komme af med så meget stivelse som muligt. Herefter dækkes kartoflerne netop med koldt vand og der drysses salt i så vandet er letsaltet – lidt mindre salt end til kogte kartofler.

    Kartoflerne koges til de er helt møre (men ikke grød) – de må meget gerne “fnugge” lidt. Vandet hældes fra og kartoflerne damper tørre. Ryst gerne de kogte kartofler så de “fnugger” lidt mere. Olivenolie hældes over og de fordeles ud i en bradepande. Mere olie hældes over og de vendes så de er rimeligt olieindsmurte. Sættes i ovnen ved 225C i ca. 45-60 min. Skal vendes hvert 10. min undervejs.

    De sidste 15 min smides hvidløgsfed og rosmarin kviste ved hvis man ønsker det for ekstra smag og god fims i køkkenet.

    Ved servering tages kartofler op af bradepanden med en hul-ske så den overskydne olie ikke følger med og serveres på et fad. Drysses med lidt flagesalt.

     

  • Smashed Potatoes – Grov kartoffelmos

    Smashed Potatoes – Grov kartoffelmos

    Et let alternativ til kartoffelmos er “Smashed Potatoes” som passer perfekt til en flap steak med rødvinssauce, men kan bruges til masser af andre kødtyper – for du er vel ikke vegetar?! Er meget amerikansk inspireret da man her ofte får de grovere typer af mos med masser af krydderurter etc. En amerikaner vil nok også smide en håndfuld revet ost i, men den sparer vi her. Kan også laves med bredbladet persille eller forårsløg i stedet for purløg.

    Ingredienser:

    • 600 g. asparges kartofler
    • 1000 g. vand
    • 22 g. salt
    • 100 g. mælk
    • 75 g. smør
    • sort peber
    • 1 bundt hakket purløg

    Metode:

    Bring kartofler (skal bare skrubbes), vand og salt i kog. Koges til de er møre, men ikke for smattede – ca. 20 min.
    Hæld vandet fra og tilsæt mælk. Mos groft sammen med en stor gaffel og rør smørret i til det er rørt godt sammen. Hold varm til det skal serveres og tilsæt purløg lige før det kommer på bordet.

     

     

  • Triple kogte pommes frites

    Triple kogte pommes frites

    Dette er altså verdens bedste pommes frites (fritter) – perfekt sprøde og flot bløde i midten.

    Ingredienser:

    • 4 mellem størrelse bagekartofler
    • Vindruekerneolie
    • Fint salt

    Metode:

    Kartofler skrælles og skæres i fritter der er 9x9mm tykke. De lægges en en skål med kolt vand der skiftes jævnligt i 5 minutter for at fjerne stivelsen.

    Herefter lægges de i en gryde og dækkes med koldt vand. Gryden bringes i kog og de koges i 20-30 minutter til de er helt møre, men ikke falder fra hinanden. Herefter tages de op og drypper af. Lægges på en rist og sættes i fryseren i minimum 1 time. Det var første kogning. Alternativt kan man i stedet for at koge dem normalt kan man fordele de udskårne fritter i to sous vide poser og så hælde en lage i (1 liter vand, 15 g salt, 10 g. glukose og 2,5 g bagepulver). Det vacuumeres og koges sous vide i 18 minutter ved 90C. Har man også en vacuum maskine af den type der bruger et vacuumkammer, så kan man lægge de kogte fritter på en rist og sætte risten i vacuummaskinen og give 2-3 gange vacuum. Det er Heston Bluementhals trick til at få dem tørret.

    Vindruekerneolie bringes til 130C og kartoflerne kommes i over 2-3 batches. Koges ca. 5-6 minutter til de får en let sprød men ikke brun overflade. Drypper af på køkkenrulle og flyttes igen på risten og sættes i fryseren igen i 1 time. Herefter kan man så sætte dem i køleskabet til de skal koges sidste gang. Det var den anden kogning.

    Sidste kogning foregår ved 180C og her skal de have 5-6 minutter. Del dem i 2 batches og kog dem til de er gyldne og sprøde. Tages op på køkkenrulle og drysses med fint salt.

     

  • Laks med purløgssauce

    Her er en dejlig opskrift med en fantastisk sauce som passer til al slags fisk og alle grønsager.

    Sauce

    • 70 g skrællede kartofler (skåret ud i kvarte)
    • 20 g smør
    • 2 spsk. olivenolie
    • 1,5 dl kaffefløde
    • 1 bundt purløg
    • 1 knivspids stødt ingefær
    • Salt og peber

    Først koges kartoflerne møre i letsaltet vand. Herefter hældes vandet fra og kartoflerne dampes varme. Herefter moses de godt med en gaffel og smør og olivenolie køres ind til en god kartoffelmos. Sættes herefter til side (kan stå i køleskabet hvis den laves i god tid i forvejen.
    Lige før saucen skal serveres koges fløden op og puttes i en foodprocessor sammen med purløg. 70 g. kartoffelmos køres i saucen langsomt og deer smages til sidst til med salt, peber og ingefær. Hvis saucen ikke er varm nok

    Fisk og grønsager

    • 4 skiver laks
    • olivenolie
    • rengjorte grønsager, f.eks. gulerødder i skiver, sukkerærter og brocoli
    • Salt

    Fisken steges let på begge sider så den stadig er lidt rød i midten. De klargjorte grønsager dampes til de er kogte, men stadig møre.

  • Grønkålssuppe med ristet pigvar

    HER ER VORES FORSØG PÅ AT EFTERGØRE EN DEJLIG RET VI FIK PÅ GLOBENFLAKKET

    • 300 g. grønkål
    • 2 løg
    • 15 g. smør
    • 1 l. grønsagsbouillon
    • 200 g. kartofler
    • ½ tsk. merian
    • 2 spsk. tomatpuré
    • Salt, peber
    • 500 g pigvar fileter
    • Smør til at stege i

    Tilberedning:
    Først suppen: Grønkålen hakkes fint, løgene skæres i terninger og det hele svitses i en gryde i smøret. Bouillonen tilsættes. Kartoflerne rives groft og tilsættes sammen med merian og tomatpuré. Det hele småkoger under låg ca 45 minutter og smages til med salt og peber. Det kan blendes hvis man ønsker en ensartet konsistens. Fisken krydres med salt og peber og steges hurtigt i smør.
    Det hele serveres på en tallerken, hvor suppen er anrettet i en kop eller lign.

  • Grillede kammuslinger

    DISSE KAN LAVES ENTEN MED EN ENKELT ELLER TO PÅ SPID SOM TAPAS ELLER FORRET, ELLER SOM EN HEL FROKOSTRET SOM VIST NEDENFOR OG I DENNE OPSKRIFT

    FROKOSTRET FOR 2 PERSONER:

    • 8 pæne store kammuslinger (ikke de små vacumpakkede frosne)
    • 1 squash
    • Spid, olivenolie og peber
    • 500 g. små nye skrabede kartofler
    • 1 bundt grofthakket bredbladet persille
    • 1 bundt finthakket purløg
    • Dressing: Olie, hvidvinseddike, dijonsennep, vand, salt og peber

    Tilberedning kammuslinger:
    Squash skæres i meget tynde skiver (1-1½mm) på en mandolin og sættes på spid sammen med kammuslinger, hvor squashen snoes mellem muslingerne.
    Spidende pensles med olie og krydres med friskkvernet peber. Grilles på en meget varm grillpande i ca. 45-60 sek. på hver side.
    Tilberedning kartofler:
    Kartofler koges færdige i letsaltet vand og vendes i dressingen. Purløg og persille vendes i kartoflerne.