Tag: kærnemælk

  • Friteret kærnemælkskylling med grannålesalt

    Friteret kærnemælkskylling med grannålesalt

    Den bedste fried buttermilk chicken jeg endnu har smagt. Er lavet med inspiration i en ret jeg fik på The Clove Club i London.
    Print

    Friteret kærnemælkskylling med grannålesalt

    Servings 4 personer

    Ingredienser

    • 600 g. kyllingelår uden skind og ben skåret ud i passende stykker (4x5cm)
    • 300 g. kærnemælk
    • 6 g. fint salt
    • 1 fed hvidløg knust
    • 400 g. instant polenta
    • 150 g. tapioca stivelse fås i asiatiske butikker
    • 50 g. rismel fås i asiatiske butikker
    • Fritureolie Skal gå halvt op i en stor støbejernsgryde
    • 20 g. grannåle Jeg bruger nogle lang-nålede som man kan finde i mange parker.
    • 5 g. fint salt

    Sådan gør du

    • Bland kærnemælk, salt og hvidløg godt. Put de udskårne kyllingestykker i marinaden og lad den stå på køl i 24 timer.
    • Grannålesalt: Blend grannåle og salt i en blender eller på en krydderimølle til det er helt fint. Gerne et par dage i forvejen så saltet får god smag af nålene.
    • Varm olien op til ca. 180°C.
    • Bland polenta-, tapioca- og ris-mel god sammen. Tag et stykke kylling op og lad det dryppe let af. Rul det i melblandingen så kyllingestykker er helt dækket. Gentag dette med alle kyllingestykkerne. Friter dem med 6-8 ad gangen (afhænger af størrelsen af gryden) i gryden i 4-5 min til de er gyldne og sprøde. Læg på fedtsugende papir og hold dem varme i ovnen ved 110°C til du har friteret alle kyllingestykkerne. Server med et drys af grannålesalt.
  • Hasselback kartoffel med karamelliseret kærnemælksauce

    Hasselback kartoffel med karamelliseret kærnemælksauce

     

    Udskriv

    Hasselback kartoffel med karamelliseret kærnemælksauce

    Her er en lille god forret eller appetiser, som kan piftes op med kaviar hvis man lige har en rest stående.
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 4 mellem størrelse kartofler
    • 100 g smør
    • 1/2 liter kærnemælk
    • 1 dl piskefløde
    • 125 g smør
    • Havgus ost eller lign god fast ost
    • 30 g kaviar af god kvalitet, f.eks. Rossini (option)

    Sådan gør du

    • Kartoflerne skæres næsten igennem i skiver, så de lige har en fod på 1-2 mm. Lægges i et ovnfast fad. Smelt smør i en lille kasserolle. Pensles med smeltet smør og sættes i ovnen ved 185C i ca. 50 min. Hvert 5 min pensles kartoflerne med smeltet smør – enten fra kasserollen eller fra bunden af kartoffelfadet.
    • Kog kærnemælken op og sigt gennem et klæde. Kasser den hvide masse. Den klare væske skal reduceres i en kasserolle ned til 1 dl. I mens brunes smørret (125g) så den bliver lysebrun med en nøddeagtig duft. Blend den nu brunede smør, den nedkogte kærnemælksvædske og fløde sammen og smag til med salt. Riv evt. lidt ost i sovsen. Er du frisk kan du lige inden servering røre ca. 30 g god kaviar i.
    • Server kartofler i en lille skål og ved bordet hældes saucen over med en ske. Er der kaviar i så få den rimelig fordelt til alle og sørg for den kommer oven på kartoflen.
  • Coleslaw

    Coleslaw

    Den perfekte cole slaw. Ikke nær så fed som de mere traditionelle mayo-baserede. Bare god og bedre dagen efter, så lav endelig en masse.

    • 60 g. kærnemælk
    • 29 g. vindruekærneolie
    • 20 g. hvid balsamico
    • 19 g. past. æggeblomme
    • 7 g. dijon sennep
    • 3 g. sukker
    • salt
    • 150 g. savoy kål (spidskål og hvidkål kan også bruges

    Kærnemælk, olie, balsamico, æggeblommer, dijon sennep sukker og salt blendes godt sammen. Kål skæres i meget tynde strimler og drysses med 1g. salt. Salaten skal lige stå 2 minutter før dressingen kommes på og det hele blandes godt sammen.

  • Amerikanske kærnemælkspandekager

    Amerikanske kærnemælkspandekager

    Man skal igennem rigtig mange amerikanske pandekager før man finder de rigtige og tro mig, det har vi været. Disse amerikanske pandekager er perfekte, luftige og ligger ikke for tungt. Kan både laves som silver dollar og som de større – begge dele virker perfekt med denne opskrift.

    Ingredienser:

    • 220 g. mel
    • 1 tsk. bagepulver
    • 1 tsk. natron
    • 1/2 tsk. salt
    • 1 spsk. vanilliesukker
    • 450 ml. kærnemælk
    • 2 æg
    • 2 spsk. smeltet smør
    • Evt. 200 g. blåbær
    • Lidt smør til at stege i

    Metode:

    Mel, bagepulver, natron, vanilliesukker og salt blandes godt sammen i en skål. I en anden skål piskes kærnemælk,smeltet smør og æg godt sammen. Mel-blandingen tilsættes ske for ske til mælkeblandingen under piskning til det hele er en god tyk dej. Har du blåbær kan de røres i dejen nu.

    Varm en stor (firkantet) pande og læg lidt smør på. Hæld dej på så der dannes en cirkel på ca. 8 cm i diameter. På min pande kan der være fire pandekager ad gangen. Steg dem gyldne, vend dem og tag dem af når de er færdige.

    Serveres i en stor stak, gerne med lidt flormelis ud over og ahornsirup ved siden af.

     

  • Koldskål

    • 4 past. æggeblommer – 2 bægre
    • 100 g. vaniliesukker
    • 1 l. kærnemælk
    • Citronsaft

    Tilberedning:
    Æggeblommer piskes skummende med vaniliesukkeret. Kærnemælken tilsættes langsomt under piskning. Smages til med citron.