Tag: hvidløg

  • Risnudler med kylling og broccoli

    Risnudler med kylling og broccoli

    Her er en super velsmagende stir-fry ret med få ingredienser og stor smag. Kan laves på 20 minutter.

    Udskriv

    Risnudler med kylling og broccoli

    Forb. tid10 minutter
    Tilb. tid10 minutter
    Samlet tid20 minutter
    Servings: 2 personer

    Ingredienser

    • 100 g risnudler i bånd
    • 1 kyllingebryst
    • 2 fed hvidløg
    • 100 g baby broccoli
    • 1 pisket æg
    • 2 spsk soya
    • salt/peber
    • vindruekerneolie

    Sådan gør du

    • Skær kyllingebrystet igennem 2 gange på den flade led så du får 3 tynde skiver kylling. Skær det ud i tynde strimler.
    • Skær hvidløg i helt tynde skiver.
    • Læg nudlerne i en skål og hæld kogende vand over.
    • Skær broccolien på den lange led så de er lige tykke. 
    • Varm en wok op så den er meget varm. Hæld et skvat vinduekerneolie på og lad det blive varmt. Smid kyllingen på og brun den ca. 3 min. Den skal ikke være gennemstegt. Smid hvidløget med i 30 sekunder. Smid broccolien på og lad den stege med i 3-4 min. Hæld soyaen over og få den godt blandet ind i ingredienserne. Tag indholdet af.
    • Dræn nudlerne og smid ægget på wokken. Lad det stivne hurtigt. Smid nudlerne i og bland det godt. Smid kyllinge/grønsagsblandingen over og bland det hele. Server med det samme.
  • Hvidløgssuppe med edamame og rejer

    Hvidløgssuppe med edamame og rejer

    Dette er en god kraftig suppe til de kolde vinteraftener. Selv om der bruges 3-4 hele hvidløg, så vær ikke bange – de blancheres mange gange og mister dermed den skarpe smag. Opskriften er et forsøg på at prøve den nye Arla ESSENS 50% fløde – half and half eller double cream som de kalder det i det store udland.

    Suppe:

    Ingredienser

    • 2 dl. pillede hvidløgsfed (3-4 hele hvidløg)
    • 25 g. smør
    • 1/2 dl. finthakkede løg
    • 1/2 dl. finthakket selleri
    • 1/2 dl. finthakket fennikel
    • 1 dl. hvidvin
    • 2,5 dl. kartofler i små tern (3x3mm)
    • 2 dl. Arla ESSENS fløde 50%
    • 3 stilke timian
    • 6 dl. vand
    • Citron- eller lime-saft
    • Salt+cayennepeber

    Metode

    Blancher hvidløg 6 gange: Smid dem i en lille kasserolle og dæk med koldt vand. Lad det koge op. Hæld vandet fra og begynd forfra.

    Steg løg, seleri og fenikel i smørret til løgene er klarede. Tilsæt herefter de blancerede hvidløg og lad dem stege med i 3-4 min. Hæld hvidvin over og lad det koge næsten ind. Tilsæt kartofler, ESSENS 50% fløde, timian og vand og lad det koge let i 20-25 min til kartoflerne er møre.

    Timianstilke fjernes og det hele blendes rigtig godt. Hvis du ikke har en turbo blender kan du køre massen gennem en si.

    Smag det hele til med salt, cayennepeber og lime/citronsaft.

    Fyld

    Ingredienser

    • 50 g. smør
    • 24 rå kæmperejer uden skal og med tarmen fjernet
    • 800 g. frosne edamame bønner

    Metode

    Hæld kogende letsaltet vand over de frosne bønner. Lad dem stå 5 min inden vandet hældes fra.

    Bælg bønnerne – der burde være ca. 4 dl.

    Når suppen er færdig, smelt smørret og tilbered nænsomt rejerne heri. Skru op for varmen og tilsæt bønnerne og varm det hele godt igennem.

    Fordel fyldet i 4 dybe tallerkener.

    Hæld suppen på en stor kande og server med et godt baguette til.

    Gæsterne kan selv hælde suppen over fyldet ved bordet.

    Hvidløgssuppe med edamame og rejer

  • Vietnamesisk stegt spidskål

    Vietnamesisk stegt spidskål

    Dette er et godt tilbehør der er hurtigt at lave og dejlig sundt.

    Udskriv

    Vietnamesisk stegt spidskål

    Forb. tid10 minutter
    Tilb. tid10 minutter
    Samlet tid20 minutter
    Servings: 4

    Ingredienser

    • 1 Løg i tynde strimler
    • 1 Hvidløg i tynde strimler
    • Olie f.eks. vindruekerne
    • 1 Spidskål i tynde strimler
    • 1 Hel grøn chili i små tern
    • 3 Æg
    • 2 spsk Fiskesauce
    • Salt peber
    • 2-3 Stilke dild hakket
    • 2 Forårsløg i tynde ringe

    Sådan gør du

    • Løg og hvidløg steges hurtigt i en wok i lidt olie. Når det har taget farve, tilsættes spidskål og chili og steges med i 1 minut. Æg, fiskesauce og peber piskes sammen og hældes over den stegte kål og vendes til det er stivnet. Dild og forårsløg blandes i og det hele serveres straks.

    Ingredienser:

    • 1 løg i tynde strimler
    • 1 hvidløg i tynde strimler
    • Olie, f.eks. vindruekerne
    • 1 spidskål i tynde strimler
    • 1 hel grøn chili i små tern
    • 3 æg
    • 2 spsk. fiskesauce
    • Salt, peber
    • 2-3 stilke dild hakket.
    • 2 forårsløg i tynde ringe

    Metode:

    Løg og hvidløg steges hurtigt i en wok i lidt olie. Når det har taget farve, tilsættes spidskål og chili og steges med i 1 minut. Æg, fiskesauce og peber piskes sammen og hældes over den stegte kål og vendes til det er stivnet. Dild og forårsløg blandes i og det hele serveres straks.

  • Flap meat / bavette sous vide på grill

    Flap meat / bavette sous vide på grill

    Flap meat, eller på fransk bavette er en af de mindre kendte udskæringer som det bestemt er værd at købe. Den er billig (under 120 kr/kg i Inco) og noget af det mest velsmagende kød. Den er som flank steaken lidt tynd i enderne og derfor egner den sig rigtig godt til en kombination mellem sous vide og grill. Den skal nemlig bare have lidt hurtig skorpe på grillen og derfor bliver ensartet rød indeni. Server den med en grov kartoffelmos og en hurtig rødvinssauce.

    Flap Meat

    Ingredienser

    • 1 kg flap meat
    • Timian
    • 30 g. smør til vacuumposen
    • 2 fed hvidløg
    • Smør til at brune i

    Metode:

    Puds kødet hurtigt og vacummer det med timian og lidt smør. Tilbered det sous vide i 2 timer ved 57C. Tag kødet ud af posen og tør det godt. Varm en pande godt op, smelt smørret, tilsæt hvidløg og timian og brun kødet hurtigt på begge sider.

    Lad kødet hvile mens du laver saucen og skær det ud. Det er vigtigt at skære på tværs af fibrene ellers bliver det lidt som elastikker.

    Rødvinssauce

    Ingredienser:

    • Panden brugt til at brune bøffer/flap meat
    • 2 fed hvidløg – hele med skal, men mast flade med håndfladen
    • 2 stikle timian
    • 250 g. rødvin
    • 60 g. smør
    • Maizena
    • Salt + peber

    Metode:

    Steg hvidløg, timian på panden brugt til at stege bøffer. Tilsæt rødvin og reducer noget. Jævn med smør og evt. lidt Maizena udrørt i vand. Smag til med salt+peber. Si og server.

    Flap meat sous vide på grill

  • Tournedos Rossini med trøffelsauce

    Tournedos Rossini med trøffelsauce

    Dette er en lille hovedret der egner sig godt hvis man har flere forretter – så skal man ikke kvæles i kød (tænk jeg skrev dette!). Det er dog alligevel en noget tung ret.

    4 personer

    Ingredienser:

    • 500 g. oksemørbrad – pudset og udskåret i 4 125 g bøffer
    • Smør
    • Timian stilke
    • 1 fed hvidløg
    • 4 skiver foie gras
    • 4 skiver brioche brød udstukket i samme størrelse som bøfferne
    • Flagesalt
    • Trøfler til at rive over (kan udlades)

    Metode:

    Vakuummer bøfferne med en god klat smør og et par stilke timian og tilbered dem sous vide ved 55C i 1 time. Tør dem godt og steg dem hurtigt i smør med timian og hvidløg. Stil bøfferne til side.

    Steg så hurtigt foie gras skiverne så de er brune på begge sider.
    Toast brioche skiverne eller steg dem i resten af fedtet foie gras’en er stegt i. Stak det hele på varme tallerkener: Først brød, så tournedos’en og til sidst den ristede foie gras. Drys med flagesalt og riv trøfler ud over. Slå nogle streger trøffelsauce rundt om stakken og server.

    Sauce:

    4 skalotteløg

    • Timian
    • 50 g. finthakket trøffel (option, ellers brug 1 spsk trøffelolie, men det er jo ikke det samme)
    • 100 g. smør
    • 3 dl rødvin
    • 3 dl portvin
    • 4 dl sauce espagnole (en god kalve/oksefond kan også bruges)

    Svits løg og trøfler med timian i lidt af smørret. Tilsæt rødvin og portvin og reducer til det halve. Tilsæt sauce espagnole (og trøffelolie hvis det der den vej du går) og reducer til det har den rette smag. Si det hele. Monter resten af smørret lige før servering.

    Tournedos Rossini

  • Caesar Salat

    Caesar Salat

    En caesar salat er noget af det mest amerikanske salat jeg kan tænke på, men det er et super tilbehør til en steg eller med lidt kyllingestykker i til frokost.

    Ingredienser:

    • 4 fed presset hvidløg
    • (1 hakket lille ansjosfilet – kan udelades, men den hører sig til traditionelt)
    • 1 spsk. dijon sennep
    • 1 spsk. æggeblomme
    • 1,5 spsk. vineddike
    • 1 spsk. frisk citronsaft
    • (evt. 1 spsk. revet parmasanost)
    • 0,6 dl vindruekerneolie
    • Salt
    • Peber
    • Romanie salat
    • Brød
    • Hvidløgssalt
    • Vindruekerneolie

    Metode:

    Hvidløg, dijon sennep, vineddike, æggeblomme og citronsaft blandes godt sammen. Olien tilsættes mens det hele blendes. Smages til med salt, peber og evt. revet parmasanost.

    Romanie bladene vaskes, deles og befries for den værste hårde stok.

    Brød skæres i tern uden skorpe og fordeles på en bageplade. Drysses med hvidløgssalt og drisles med olie. Sættes i ovnen ved 190C til de er sprøde og lysebrune.

    Salaten vendes med lidt af dressingen (resten gemmes til en anden dag) og brødterninger fordeles over efter behov.

     

     

     

     

  • Kyllinge teriyaki spyd

    Kyllinge teriyaki spyd

    En dejlig velsmagende version af kylling med teriyaki, soya og sesamolie med et touch af lime. Vacuummering giver en hurtig marinering så man slipper for at vente et døgn. Kan serveres med japansk agurkesalat og en asiatisk cole slaw.

    Udskriv

    Kyllinge-teriyaki-spyd

    Forb. tid15 minutter
    Tilb. tid10 minutter
    Samlet tid25 minutter
    Servings: 4

    Ingredienser

    • 700 g kyllingeinderfilet
    • 1 dl teriaki
    • 3 spsk sesam olie
    • 1 fed hvidløg
    • Juice af 1/2 lemon
    • 1 spsk hoisin sauce
    • Ca. 30 bambus spyd skal stå i vand i 1 time
    • Ristede sesam frø

    Sådan gør du

    • Teriaki, sesamolie, hvidløg, lemonsaft og hoisin sauce blandes sammen i en vacuum pose. Kyllingeinderfileterne skæres igennem på langs og lægges i vacuumposen med marinaden. Vacummeres.
    • Tages op af lagen, sættes på spyd og grilles 2-3 min på hver side. Serveres med hoisin sauce til at dyppe i.

     

     

  • Laks med sesam og ingefær

    Laks med sesam og ingefær

    Vores bud på en asiatisk sund lakse, her med sesam og ingefær. Retten er hurtig at lave og ingefær og sesam olie giver retten lige det asiatiske pift der skal til for at hæve sig op over middelmådigheden.

    Ingredienser:

    • 800 g laks
    • 1/2 dl. oliven olie
    • 1 spsk. sesam olie
    • 1 spsk ris vineddike
    • 1 spsk brun farin
    • 1 spsk soya
    • 1 fed hvidløg – knust
    • 1 spsk. frisk revet ingefær
    • 1 spsk ristet sesam frø
    • 2 forårsløg i tynde skiver
    • 1 gulerod i tynde strimler
    • 2 spsk ingefær i tynde strimler

    Metode:

    Olier, eddike, farin, soya, hvidløg og revet ingefær blandes sammen i en vacuumpose og laksen puttes i. Lukkes ved højt vacuum. Marinerer mindst 1 time.

    Herefter smøres et ovnfast fad med lidt olie. Den marinerede laks lægges på gulerodsstrimlerne og laksen overhældes med marinaden og drysse til sidst med ingefæren i strimler. Sættes i ovnen i ca. 17 minutter ved 200C. Drysses med ristet sesam og forårsløg lige før serveringen.

    Serveres f.eks. med spinat eller lign.

  • Boeuf Bourguignon

    Boeuf Bourguignon

    Denne velsmagende Beouf Bourguignon er den perfekte simre-ret til en kold vinterdag – kan laves i forvejen i store mængder og så serveres for en stor flok.

    Ingredienser:

    • 1500 g. Okseinderlår i tern (f.eks. en roastbeef)
    • 150 g. bacon
    • 2 løg
    • 3 skalotteløg
    • 3 fed hvidløg
    • 20 små løg eller små skalotteløg
    • 250 g. champignons
    • 2 gulerødder
    • 1 porre
    • suppevisk (persille, timian, laurbærblad)
    • 1 flaske Bourgogne
    • Cognac til flambering
    • smør
    • olivenolie
    • citronsaft
    • mel
    • salt og peler
    • persille

    Metode:

    Kødet skæres i store tern (1 x 1 tomme) og vendes i mel.

    Bacon skåret i små tern brunes i en stor gryde – gerne smedejern – i en pæn sjat olivenolie og tilsvarende klump smør. Tag bacon op af gryden og sæt det til side.

    Brun kødet godt på alle sider og tilsæt salt og friskkværnet peber. En stor sjat cognac hældes over, og man flamberer til flammerne er døet ud. Tag kødet op af gryden og sæt også det til side.

    Så hakker man løg, skalotteløg, hvidløg, gulerødderne og porren, og bruner det hele i det resterende fedt i gryden. Kødet og flæsketernene tilsættes samt en suppevisk. Bourgogne hældes i samt eventuelt noget oksebouillon, til det dækker kødet i gryden. Gem ca. 1 dl rødvin. Skru ned til svageste blus og lad retten simre under låg i ca. 2 1/2 time.

    Imens pilles de små løg og brunes i en kasserolle i lidt smør og et drys sukker. Tilsæt resten af rødvinen og damp dem næsten møre for svag varme.

    Champignonerne renses, sauteres i lidt smør og smages til med salt, peber og lidt citronsaft.

    Når kødet er mørt, tages suppevisken op, og man smager sovsen til. Hvis man ønsker det, kan man jævne med en smule maizena rørt op i lidt af skyen, men den må ikke blive for tyk. Løg og champignoner tilsættes, og man drysser eventuelt med rigeligt hakket persille.

    Serveres med små fine kogte kartofler.

    Beouf Bourg

  • Svinemørbrad med grillet peber

    • 2 pudsede svinemørbrader
    • 4-6 røde peberfrugter
    • 1 dl olivenolie
    • 6 fed hvidløg
    • 1 bundt persille

    Peberfrugter vaskes og lægges i et ovnfast fad. Strintes med lidt olie og sættes i ovnen ved 220℃ i ca. 45 minutter til de er sorte. Tages ud og dækkes til med film til de er kølet så meget af at der kan arbejdes med dem. Fjern kerner og skind og skær dem i aflange stykker. Saften og hvad der er tilbage af vædske fra fadet sies og koges lidt ind. Peberfrugtkødet lægges i vædsken og holdes varmt.

    Hvidløg pilles og smides i en gryde så de er dækket af koldt vand. Det bringes i kog og så snart det koger hældes hvidløgene i iskoldt vand. Processen gentages to gange mere. Hermed er den skarpe smag af hvidløg fjernet.

    Olivenolie, de kogte hvidløg, persille blendes til en pasta der serveres til/på kødet.

    Mørbraderne skæres i ca. 5-6 cm brede stykker og de bankes helt fladt ud. Pensles med olivenolie, drysses med salt og peber og grilles 1-2 minutter på hver side. Serveres med det samme.