Tag: creme fraiche

  • Rå-grillet Tun med wasabi creme

    Rå-grillet Tun med wasabi creme

    Hurtig grillet tun er lige så fantastisk som overstegt tun er dårligt. Prøv denne og du vil se på tun med ny respekt. Der er en lidt anden oplevelse end dåsetun!

    Udskriv

    Rå-grillet Tun med wasabi creme

    Forb. tid15 minutter
    Tilb. tid5 minutter
    Samlet tid20 minutter
    Servings: 4

    Ingredienser

    • 250 g tun ikke som bøffer – skal udskæres på den lange led
    • 1 dl sesamfrø – brunet af på en tør pande
    • Olivenolie
    • 1 dl creme fraiche
    • 1 dl yoghurt
    • 1/2 dl .mayo
    • 1 lime
    • Wasabi
    • Tang til sushi

    Sådan gør du

    • Skær tunen ud i stænger på langs af fiberne i ca. 2,5 x 2,5 cm stænger. Rul disse i olivenolie og steg dem meget hurtigt på alle 4 sider så de får lidt farve men stadig er helt rå indeni. Rul dem i sesamfrø og rul dem i små pølser i film og sæt dem på køl i minimum 30 minutter.
    • Lav en dressing af creme fraiche, yoghurt, mayo, limesaft og wasabi. Husk at wasabien tager lidt tid om at smage igennem, så smag på det efter 10 minutter igen til det har en god smag med en lidt kraftig undertone af wasabi. Den må gerne rive lidt.
    • Tunen skæres i tynde skiver og anrettes med tang og wasabi creme.

     

    Tun med wasabisauce

  • Rejesalat i avocado

    Rejesalat i avocado

    Disse reje-avocado-cigarer har vi selv konceptueret over lidt tid. En super forret der kan laves i forvejen og som virkelig tager kegler. Her har den gode gamle rejesalat fået et modernistisk twist.

    Bouillon

    1 dl hvidvin
    1 dl appelsinjuice
    3 dl vand
    3 fed hvidløg
    1/2 spsk. salt
    1/2 tsk. peber
    1/2 tsk. koriander frø
    1/2 tsk. fennikel frø
    1/2 stjerne anis

    Det hele blandes i en gryde og simrer i 20 minutter under låg.

    Rejer

    • 15 store tigerrejer uden skal

    Bouillonen afkøles til 60℃ og rejerne kommes i og ligger her 5 minutter. Hele gryden afkøles hurtigt i isvand

    Rejesalat 1

    • 2 spsk. skrællede Granny Smith æbler i 3x3mm tern
    • 1 spsk. Avocado i 3x3mm tern
    • 2 tsk. hakket estragon

    Rejerne tages af bouillonen og skæres i 3x3mm tern. Blandes med æbler, avocado og estragon og sættes på køl.

    Rejesalat 2

    • 1 spsk. Græsk yoghurt
    • 1 spsk. Creme fraiche
    • 1,5 spsk. Mayonnaise
    • 2 spsk. limesaft
    • 1,5 tsk salt
    • 1 drys cayennepeber

    Det hele blandes sammen og smages til med peber. Rejesalat 1 tilsættes og sæt så rejesalaten på køl.

    Avocadoer

    • 2-3 avocadoer

    Skær avocadoerne i kvarte og fjern stenen. Skæres i tynde skiver på en mandolin (ca. 1mm tykke) og lækkes på bagepapir så de overlapper pænt. Hver skal være ca. 8cm lang. Lægges så i en sous vide pose og vacuummeres så de presses sammen. Pas på de ikke vacuummeres for hårdt. Lægges på køl. Processen gentages. Beregn enten en stor cigar per mand eller to mindre.

    Cigarer

    • 5 spsk. Citron olie
    • Flagesalt

    Vacuumposerne åbnes en efter en og der lægges en bane rejeblanding på midten af avocadoerne. Rulles som en cigar og lægges med samlingen nedefter. Pensles let med citron olie og drysses med flagesalt.

    Yoghurtcreme og anretning

    • 2 dl. Græsk yoghurt
    • 1 spsk. Limesaft
    • 1,25 tsk. salt
    • 1 drys Cayennepeber

    Det hele blandes sammen og puttes på en sprøjteflaske. Anrettes som små toppe på tallerkenen ved siden af avocadocigaren.

  • Kirsebær Crumble

    Kirsebær Crumble

    Umm, kirsebær crumble. En lækker crumble kage når det er sæson for kirsebær. Lav den og nyd den!

    Fyld:

    • 800 g. udstenede kirsebær
    • 1½ spsk. hvedemel
    • 3 spsk. rørsukker
    • Smør til formen

    Dej:

    • 90 g. smør
    • 80 g. hvedemel
    • 40 g. havregryn
    • 3 spsk. lys muscovadosukker eller lys farin
    • 1 tsk. vanillesukker

    Metode:

    Tænd ovnen på 200 gr. Vend frugten med 1½ spsk. hvedemel og sukker og kom i en smurt form.

    Smuldr smørret ud i melet, lettest i en foodprocessor. Tilsæt havregryn, muscovadosukker og vanillesukker og blend sammen. Smulder over frugten.

    Bag i ovnen ved 200 gr. i 30 minutter. Server med is eller en god fed creme fraiche

     

  • Pirog med laks/skinke og spinat

    12 pirogger – let og lækker forret eller frokost ret med en let grøn salat

     

    butterdej

    • 5 plader frossen butterdej
    • 300g ferskrøget laks eller 300g. letrøget skinke
    • 1 løg
    • 25g smør
    • 1 æggeblomme
    • 1/2 dl. creme fraiche
    • 500 g. helbladet spinat (frossen, optøet)
    • 1 fed hvidløg
    • salt/peber
    • 1 æg

     

    Dildsauce

    • 2 dl creme fraiche
    • Citronsaft
    • Salt/peber
    • 1 bundt dild

    Optø butterdejsplader enkeltvis og tænd ovnen på 220 grader

    Skær laksen/skinken i små tern, pil og hak løget. Varm halvdelen af smøret iog svits løget uden det tager farve. Tilsæt lakse/skinke stykkerne og lad dem snurre med et par minutter. Tag gryden fra varmen, tilsæt æggeblomme og creme fraiche, rør det godt rundt og smag til med salt og peber. Lad det køle af.

    Tryk den optøede spinat godt af for væde og skær den groft ud. Smelt resten af smørret i en gryde og vend spinaten kort heri. Tilsæt knust hvidløg, salt og peber. Lad det køle af.

    Udrul butterdejen helt tynd og udstik 16 runde cirkler – ca 12 cm i diameter. Placer 8 butterdejscirkler på en bageplade med bagepapir og pensel dem langs kanten med 1 pisket æg. Læg et lag spinat fordelt ud til den penslede kant og læg et lag lakse/skinke blanding ovenover. Læg de 8 sidste butterdejscirkler ovenpå blandingen og tryk kanterne sammen med en gaffel. Læg et lille kort snit i midten af piroggen så damp kan slippe ud. Pensel piroggerne og bag dem midt i ovnen ca. 10-15 minutter.

    Til dildsaucen blandes creme fraiche med hakket dild og der smages til med citronsaft, salt og peber.

    Serveres varme eller lune med dildsaucen til.

    Bon appetit 🙂

  • Chokoladetærte

    DETTE ER NOK METTES YNGLINGSCHOKOLADETÆRTE…

    • 1 tærtebund (frossen eller pulver)
    • 140 g usaltet smør
    • 150 g rigtig god 70% mørk chokolade
    • Et knips salt
    • 8 spsk. kakao
    • 4 store æg
    • 200 g. sukker
    • 3 spsk. creme fraiche
    • 3 spsk. sirup

    En tærteform eller en springform beklædes med tærtedejen og sættes i ovnen ved 200 grader i 12-14 minutter – til den er lysebrun. Smør, chokolade, salt og kakao puttes i en skål og smeltes over vandbad ved svag varme. Æg og sukker piskes hvidt og blandes først med creme fraiche og sirup, derefter med chokoladeblandingen. Chokolademassen hældes i den bagte tærte og det hele sættes i ovnen 45 minutter ved 150 grader.
    Serveres lun med creme fraiche og bær (hinbær f.eks.) men er også syndig kold.