Tag: chokolade

  • Lyn Chokoladekage i Microbølgeovn

    Lyn Chokoladekage i Microbølgeovn

    Dette er verdens hurtigste chokoladekage, men den kræver lige en sifon og en microbølgeovn. Inspireret af den berømte spanske restaurant El Bulli.

    Ingredienser:

    • 226 g. chokolade (smeltet)
    • 8 æg (480g) = 218 g. blommer, 262 g. hvider
    • 160 g. sukker
    • 50 g. mel
    • Evt. flormelis

    Metode:

    Chokoladen smeltes og køles lidt af. Æg, sukker og mel piskes i. Blandingen sies i en stor sifon som lades med to NO2 patroner.

    Der sprøjtes med sifonen en god trediedel op i pap-krus (pap er bedst, plastkrus kan smelte). Krusene puttes enkeltvis i microbølgeovnen – hos mig skal de ved 1000W have 45 sekunder. Prøv dig lidt frem.

    Vendes ud af koppen og drysses f.eks. med flormelis.

     

  • Chokoladekagen – gateau michaud

    8-10 PERSONER

    • 280 gram mørk chokolade
    • 280 g smør
    • 280 g sukker
    • 9 æggeblommer
    • 14 æggehvider
    • smør og mel til formen
    • kakao og evt. flormelis til pynt

    Smør en springformpå ca. 24 cm i diameter let med smør. Drys formen med mel og hæld det overskydende væk. Stil til side.
    Hak chokoladen groft og smelt den sammen med smør og sukker i en gryde over svag varme under konstant omrøring. Pas på at varmen ikke er for høj.
    Hæld massen over i en skål og tilsæt æggeblommerne. Rør massen lind. (Jeg mener, man kan fornemme at sukkeret ikke er smeltet – hvilket er ok)
    Pisk æggehviderne stive i en anden skål. Vend forsigtigt æggehviderne i chokolademassen og hæld 3/4 af skålens indhold i formen. Bag kagen i ca. 30 minutter.

    Hæld den sidste 1/4 af massen over kagen efter bagningen. Lad kagen køle lidt af i formen. Den falder lidt og ‘sætter sig pænt’.
    Drys med kakao og pynt evt. med flormelis …

    Bon appetit 🙂

  • De Ultimative Chokolade cookies

    De Ultimative Chokolade cookies

    Udskriv

    De Ultimative Chokolade cookies

    Vi har spist rigtig mange cookies i vores liv – både her i Danmark og i USA. Vi har forsøgt flere opskrifter, men der er ingen over eller ved siden af denne opskrift. De er simpelthen bare perfekte. Husk at lave mindst dobbelt portion – dejen kan fint fryses og så tages op. Du kan også bruge den rå dej i små chunks i en is – ummm. Hos os er disse cookies obligatoriske ved samtlige Oscar uddelinger.
    Forb. tid20 minutter
    Tilb. tid16 minutter
    Samlet tid36 minutter
    Servings: 4

    Ingredienser

    • 250 g smør
    • 1 tsk maldon salt
    • 175 g sukker 1.8dl
    • 175 g rørsukker 1.8dl
    • 2 stk æg
    • 335 g mel 5.5dl
    • 1 tsk bagepulver
    • 1 tsk kogende vand
    • 200 g grofthakkede hasselnødder
    • 300 g blandet grofthakket chokolade

    Sådan gør du

    • Smør, salt, sukker og rørsukker piskes sammen. Tilsæt æg. Tilsæt mel. Bland det kogende vand med bagepulveret og tilsæt det dejen. Vend chokolade og nødder i dejen og rul dejen til en lang pølse, ca 7 cm i diameter og sæt det i køleskab – gerne natten over. Sæt dejen i 12-14 portioner pr. plade på bagepapir og bag dem i ovnen ved 175 grader i 8-14 minutter.

     

    IMG_3364

  • Ekstra chokolade muffins

    (CA. 6-8 STORE MUFFINS)

    • 200 g. god mørk chokolade
    • 3 spsk. kakao
    • 100 g. smør
    • 4 æg
    • 125 g. rørsukker
    • 50 g. mel

    Tilberedning:
    Varm ovnen til 225 grader og smør f.eks. 6-8 silikonemuffinforme med lidt smør.
    Hak chokoladen groft og smelt den over et vandbad. Pisk æg, sukke og sukker til en meget luftig æggesnaps, f.eks. på en KitchenAid. Rør den smeltede chokolade sammen med smør og kakao til det er en ensartet masse. Vend forsigtigt chokolademassen i æggesnapsen og sigt melet over og vend det sammen til melet er opslugt.
    Fordel massen i formene og bag dem i ovnen i ca. 15-20 minutter til de er hævet ud af formene og er gyldne i toppen. Mærk evt. i dem med en nål – de må godt være lidt klæbrige, men ikke flydende.

  • Chokoladetærte

    DETTE ER NOK METTES YNGLINGSCHOKOLADETÆRTE…

    • 1 tærtebund (frossen eller pulver)
    • 140 g usaltet smør
    • 150 g rigtig god 70% mørk chokolade
    • Et knips salt
    • 8 spsk. kakao
    • 4 store æg
    • 200 g. sukker
    • 3 spsk. creme fraiche
    • 3 spsk. sirup

    En tærteform eller en springform beklædes med tærtedejen og sættes i ovnen ved 200 grader i 12-14 minutter – til den er lysebrun. Smør, chokolade, salt og kakao puttes i en skål og smeltes over vandbad ved svag varme. Æg og sukker piskes hvidt og blandes først med creme fraiche og sirup, derefter med chokoladeblandingen. Chokolademassen hældes i den bagte tærte og det hele sættes i ovnen 45 minutter ved 150 grader.
    Serveres lun med creme fraiche og bær (hinbær f.eks.) men er også syndig kold.