Tag: æggeblomme

  • Kartoffel espuma med løgmarmelade

    Kartoffel espuma med løgmarmelade

    Her er en El Bulli inspireret lille ting der kan bruge som en appetizer eller let forret. Den er ikke ret svær. Serveres i shut-lignende glas eller som her i høje, smalle vietnamesiske keramikkrus

     

    Udskriv

    Kartoffel espuma med løg-marmelade


    Forb. tid10 minutter
    Tilb. tid30 minutter
    Samlet tid40 minutter
    Servings: 6

    Ingredienser

    Espuma

    • 250 g Skrællet kartoffel i mindre stykker (3×3 cm)
    • 100 g Kogevand
    • 100 g Piskefløde 38%
    • 40 g Olivenolie
    • Salt
    • 1 Stål sifon
    • 2 patroner

    Løg-marmelade

    • 250 g Løg snittet i fine lange tynde skiver
    • 50 g Olivenolie
    • 100 g Vand
    • Salt

    Anretning

    • Æggeblommer – jeg bruger færdige i 1 dunke fra Inco.
    • Finthakket purløg

    Sådan gør du

    Espuma

    • Kog kartoflerne i letsaltet vand til de er helt møre. Hæld vandet fra og gem 1 dl. Blend de kogte kartofler med kogevandet. Blend herefter fløden i i en tynd stråle. Emulger ved at tilsætte olivenolien i en helt tynd stråle mens der stadig blendes. 
    • Smag til med salt og hæld det hele på 1/2 liters stål sifon. Tilsæt 2 patroner – ryst godt mellem hver. 
    • Sættes i et 70C varmt bad til det skal bruges. Det skal lige nå at varme godt igennem inden du kører den.

    Løg-marmelade

    • Steg de snittede løg forsigtigt i olivenolien til de er pæne lysebrune. Hæld vandet ved og kog det til vandet er helt væk. 
    • Smag til med salt. Dræn.

    Anretning

    • Varm løg-marmeladen godt op. Læg en skefuld af den varme løg-marmelade i bunden af et højt glas. Hæld en æggeblomme (ca. 40g) over den varme løg-marmelade. 
    • Dæk til sidst med den helt varme kartoffel-espumaen fra sifonen til det når kanten af glasset. Drys med purløg. 
    • Husk at instruere i at man skal sørge for at spise fra bunden så man får hele blandingen med.

    Noter

    Selv om det lyder kompliceret tager det kun en god 1/2 time at forberede. Så står espumaen jo bare og hygger sig i varmen på den sikre side af 60C.
     
    Æggeblommerne kan stå på køl og løg-marmeladen kan lige stå og holde sig varm på et blus.

     

     

    Kartoffel espuma med løgmarmelade

  • Caesar Salat

    Caesar Salat

    En caesar salat er noget af det mest amerikanske salat jeg kan tænke på, men det er et super tilbehør til en steg eller med lidt kyllingestykker i til frokost.

    Ingredienser:

    • 4 fed presset hvidløg
    • (1 hakket lille ansjosfilet – kan udelades, men den hører sig til traditionelt)
    • 1 spsk. dijon sennep
    • 1 spsk. æggeblomme
    • 1,5 spsk. vineddike
    • 1 spsk. frisk citronsaft
    • (evt. 1 spsk. revet parmasanost)
    • 0,6 dl vindruekerneolie
    • Salt
    • Peber
    • Romanie salat
    • Brød
    • Hvidløgssalt
    • Vindruekerneolie

    Metode:

    Hvidløg, dijon sennep, vineddike, æggeblomme og citronsaft blandes godt sammen. Olien tilsættes mens det hele blendes. Smages til med salt, peber og evt. revet parmasanost.

    Romanie bladene vaskes, deles og befries for den værste hårde stok.

    Brød skæres i tern uden skorpe og fordeles på en bageplade. Drysses med hvidløgssalt og drisles med olie. Sættes i ovnen ved 190C til de er sprøde og lysebrune.

    Salaten vendes med lidt af dressingen (resten gemmes til en anden dag) og brødterninger fordeles over efter behov.

     

     

     

     

  • Coleslaw

    Coleslaw

    Den perfekte cole slaw. Ikke nær så fed som de mere traditionelle mayo-baserede. Bare god og bedre dagen efter, så lav endelig en masse.

    • 60 g. kærnemælk
    • 29 g. vindruekærneolie
    • 20 g. hvid balsamico
    • 19 g. past. æggeblomme
    • 7 g. dijon sennep
    • 3 g. sukker
    • salt
    • 150 g. savoy kål (spidskål og hvidkål kan også bruges

    Kærnemælk, olie, balsamico, æggeblommer, dijon sennep sukker og salt blendes godt sammen. Kål skæres i meget tynde strimler og drysses med 1g. salt. Salaten skal lige stå 2 minutter før dressingen kommes på og det hele blandes godt sammen.

  • Pirog med laks/skinke og spinat

    12 pirogger – let og lækker forret eller frokost ret med en let grøn salat

     

    butterdej

    • 5 plader frossen butterdej
    • 300g ferskrøget laks eller 300g. letrøget skinke
    • 1 løg
    • 25g smør
    • 1 æggeblomme
    • 1/2 dl. creme fraiche
    • 500 g. helbladet spinat (frossen, optøet)
    • 1 fed hvidløg
    • salt/peber
    • 1 æg

     

    Dildsauce

    • 2 dl creme fraiche
    • Citronsaft
    • Salt/peber
    • 1 bundt dild

    Optø butterdejsplader enkeltvis og tænd ovnen på 220 grader

    Skær laksen/skinken i små tern, pil og hak løget. Varm halvdelen af smøret iog svits løget uden det tager farve. Tilsæt lakse/skinke stykkerne og lad dem snurre med et par minutter. Tag gryden fra varmen, tilsæt æggeblomme og creme fraiche, rør det godt rundt og smag til med salt og peber. Lad det køle af.

    Tryk den optøede spinat godt af for væde og skær den groft ud. Smelt resten af smørret i en gryde og vend spinaten kort heri. Tilsæt knust hvidløg, salt og peber. Lad det køle af.

    Udrul butterdejen helt tynd og udstik 16 runde cirkler – ca 12 cm i diameter. Placer 8 butterdejscirkler på en bageplade med bagepapir og pensel dem langs kanten med 1 pisket æg. Læg et lag spinat fordelt ud til den penslede kant og læg et lag lakse/skinke blanding ovenover. Læg de 8 sidste butterdejscirkler ovenpå blandingen og tryk kanterne sammen med en gaffel. Læg et lille kort snit i midten af piroggen så damp kan slippe ud. Pensel piroggerne og bag dem midt i ovnen ca. 10-15 minutter.

    Til dildsaucen blandes creme fraiche med hakket dild og der smages til med citronsaft, salt og peber.

    Serveres varme eller lune med dildsaucen til.

    Bon appetit 🙂