Restaurant Miró er en af byens ældste såkaldte gourmet restauranter og har været drevet af Tony Leichtle siden 1990. Stedet har altid stået for godt vellavet mad omhyggeligt tillavet af gode ingredienser – mange kommer fra Paris ved hjælp af Peter Paris. Vi har været på Miró flere gange og har også anmeldt stedet tidligere – her med en god rating på maden, men vi havde en nået dårlig oplevelse på servicen.
Her var vi på besøg med nogle venner og fik et ret detaljeret menukort – ingen a la carte (!!) – men en menu hvor man kan vælge 3-7 retter (398-698) med vinmenu til (398-698).
Tony Leichtle er ikke i køkkenet mere – han er nu på gulvet og hygger godt om gæsterne. Vi fik en minutiøs gennemgang af menuen, hvilket nok kan virke som lidt for meget af det gode – den var jo beskrevet fint på kortet og der er jo ikke så mange valg. Men nu kendte vi da alle ingredienserne og hvilke temperaturer de forskellige retter var tilberedt sous vide ved.
Jeg valgte:
- Kammusling – Gule Beder – Brøndkarse – Malt [Særdeles lækre kammuslinger saltede og tilberedt med stikkelsbærjuice sous vide ved 58C – dog var de gule beder oversaltede. Malten gav en god sprødhed til retten]
- Kulmule – Ærter – Sølv løg – Champagne [en overstegt kulmule der var på kanten til tør men tilbehøret fungerede rigtig godt]
- Torsk – Jordskokker – Æbler – Blanquette [En god torsk om end også lidt overtilberedt, med en super blanquette (sovs)]
- Foie Gras – Gris – Linser – Rabarber [Aftenens bedste ret – en kombination jeg ikke har fået før med super lækre grisekæber (sous vide??), en lækker godt tilberedt stegt foie gras og en god kraftig sauce. Syren kom fra syltede rabarber]
- Okse – Skalotteløg – Balsamico – Artiskokker [Aftenens skuffelse – kødet som var tilberedt sous vide og rullet i urter etc. var slet ikke tilberedt nok, var sejt og virkede næsten råt i konsistensen. Lækker glace og en god kartoffel]
- Litchi – Marengs – Yoghurt – Chokolade [En lækker kageagtig ting med en litchi is og lidt marengs der hurtigt havde fået med flammekasteren – god desert]
Hver ret blev så igen præsenteret meget detaljeret ved servering – det er lidt synd når man er et selskab som først skal tie stille hvorefter alle detaljer igen gennemgås. Herefter præsenteres vinen og nu er maden så ved at være kold. Jeg syntes man fint kan nøjes med at sige at her kommer så kammuslinger mens der serveres – og så er det det. Det andet virker opstyltet og helt unødvendigt – er der noget man er i tvivl om kan man jo spørge.
Der var så vine til og de kommer her:
- 2013 Grüner Veltliner – Holzgasse – Kremstal – Østring
- 2013 RIesling – Kabinett Trocken – Kurt Hain – Mosel – Tyskland
- 2011 Domaine Vrignaud – Chablis – Frankrig
- 2010 Pinot Noir – Errazuriz – Casablanca Valley – Chile
- 2010 Pio Cesare – Barbera d’Alba – Italien
- 2010 Chateau Septy – Monbazillac – Frankrig
Gode, men heller ikke mere. En af gæsterne klagede over kødet og fik så som kompensation en grappa som kompensation – men det blev ikke tilbudt til de øvrige som så havde undladt at klage over det ringe kød.
Alt i alt en hyggelig aften, men men nogle seriøse smuttere som gør at Miró heller ikke denne gang kommer i den Aarhusianske superliga. Der skal meget større præcision i køkkenet. Fisk må ikke overtilberedes – den tid fisken fik for meget skulle de nok have brugt på kødet. Ærgeligt, for potentialet er der bestemt! Måske skulle Tony lige chekke op på den mad der går ud og lytte lidt mere til gæsterne og ikke have travlt med at forklare enhver lille dusk på tallerkenen.
