Efter inspiration fra Pixar filmen “Ratatouille” har vi lavet denne som er en forenkling af den mere komplicerede der blev udviklet til animationsfilmen. Men den er et hit!

Ingredienser:

  • 1 ikke for tyk aubergine
  • 1 squash
  • 6-7 tomater (samme tykkelse som squash)
  • 1 peberfrugt
  • 2 fed hvidløg
  • 2 mellem løg
  • 2 stængler frisk rosmarin (kun bladene)
  • 4 stængler frisk timian (kun bladene)
  • 1 lille håndfuld frisk basilikum

Metode:

Rosmarin, timian og basilikum hakkes fint sammen til en slags provance krydderi.

Aubergine skæres i 4 mm tykke skiver. Drysses med 1 tsk fint salt og det vendes rundt i et dørslag. Lad stå og dræne i 1 time så det bitre kommer ud. Tørres af og drysses med krydderiblanding.

Squash skæres i 2-3 mm tykke skiver. Drysses med 1 tsk salt og 1 tsk krydderiblanding.

Tomater skæres i 2-3 mm tykke skiver. Drysses med 1 tsk salt og 1 tsk krydderiblanding.

Peberfrugt skæres i små tern og steges blød på en pande i lidt olivenolie. Når den er blød tilføjes de finthakkede hvidløg og der slukkes.

Løg skæres i meget tynde skiver og hakkes groft. Et ovnfast fad smøres med olie og løg samt peberfrugtblandingen fordeles over bunden. Resten af krydderiblandingen fordeles udover. Du lægges der taglagte rækker af først squash. så tomater og auberginer. Gentages til fadet er fyldt. Der fordeles ca. 2 spsk. olivenolie ud over retten som så dækkes med sølvpapir. Tilberedes i ovnen ved 175C i 30 minutter. Herefter fjernes folien og der skruges op til 210C. Efter ca. 30 minutter mere er retten klar til servering.

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *