Hurtig grillet tun er lige så fantastisk som overstegt tun er dårligt. Prøv denne og du vil se på tun med ny respekt. Der er en lidt anden oplevelse end dåsetun!
Rå-grillet Tun med wasabi creme
Ingredienser
- 250 g tun ikke som bøffer - skal udskæres på den lange led
- 1 dl sesamfrø - brunet af på en tør pande
- Olivenolie
- 1 dl creme fraiche
- 1 dl yoghurt
- 1/2 dl .mayo
- 1 lime
- Wasabi
- Tang til sushi
Sådan gør du
- Skær tunen ud i stænger på langs af fiberne i ca. 2,5 x 2,5 cm stænger. Rul disse i olivenolie og steg dem meget hurtigt på alle 4 sider så de får lidt farve men stadig er helt rå indeni. Rul dem i sesamfrø og rul dem i små pølser i film og sæt dem på køl i minimum 30 minutter.
- Lav en dressing af creme fraiche, yoghurt, mayo, limesaft og wasabi. Husk at wasabien tager lidt tid om at smage igennem, så smag på det efter 10 minutter igen til det har en god smag med en lidt kraftig undertone af wasabi. Den må gerne rive lidt.
- Tunen skæres i tynde skiver og anrettes med tang og wasabi creme.