Pommes Hørup
Træt af pommes anna, så er her en mere sprød og smuk udgave. Brug den til en steak eller server den med et spejlæg. Fin til gæster og har du det rette udstyr er den let at lave.
Ingredienser
- 4 store bagekartofler
- 160 g smeltet/klaret smør
- Flagesalt
- Peber
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne. Skær dem i en lang bane på en japansk grønsagssnitter – jo tyndere jo bedre, så under 0,5mm. Har du ikke en sådan må du se om du kan få en meget lang bred bane med en tyndskræller eller også må du tune dine katsuramuki skills.
- Pensel banen lidt af gangen med smør, drys med lidt salt og peber og rul fra den bredeste ende. Bliv ved til du har en rulle af hele kartoflen. Går banen lidt i stykker gør det ikke noget. Bare rul den næste bane på med et lille overlap.
- Sæt rullen i en ramekin og hæld en spsk smeltet smør over.
- Gentag for alle 4 kartofler, så der er en til hver.
- Sæt i ovnen ved 220°C i 50-60 min til den har en flot brun overflade. Tag dem ud og lad dem køle af i 5-10 min. Tag forsigtigt kartoffelrosetten ud af formen og server på en tallerken.
Noter
Du kan se film om katsuramuki her