Pebermynte-mælke-is

  • 2.5dl letmælk
  • 75g sukker
  • 2 æggeblommer
  • 1 vaniliestang
  • pebermynteessens

Mælken opvarmes sammen med den flækkede vaniliestang – mælken må ikke koge. Æggeblommerne piskes godt sammen med sukkeret. Vaniliestangen fjernes og mælken røres langsomt i æggeblandingen. Over vandbad varmes blandingen op til den bliver cremet. Smages til med pebermynte (35 dråber) og det hele køles af inden det kommes i ismaskinen.
Er man den økologiske type kan man nemt selv lave sin egen pebermynteessens: 2dl friske mynteblade hakkes og puttes i en gryde med 2dl vand og 2spsk. sukker. Det hele koges langsomt ind til der er 2-3 spsk. tilbage. Si det og brug det hele i isen i stedet for den kunstige essens.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *