MASH⇧

Jeg er ikke klar over hvor mange gange jeg har spist hos MASH, men det er ikke få og helt sikker 2-cifret. Men jeg har ikke anmeldt MASH før for jeg syntes det er svært. Jeg har nok i hvert tredie tilfælde måtte lade maden gå ud igen fordi det ikke var lavet som bestilt – jeg syntes at når man næsten giver 500 kr for en bøf, så skal den være stegt som jeg har bedt om. Det har de desværre altid haft det svært ved.

Så denne anmeldelse er nok mere generel end specifik for et enkelt måltid. Generelt har MASH kød af meget høj kvalitet og tilbehøret er altid i orden og virker som er det tilberedt fra bunden. Jeg er ikke meget for deres chili fries, men de er vist populære. Jeg beder dem om at lave dem uden chili og her er de (normalt) meget fleksible. Deres bearnaise er den bedste man kan få i byen og pebersaucen er også en vinder på min skala.

De har et flot udvalg af bøffer, men det er sket mange gange for mig at når jeg beder dem om at lave bøffen medium rare, så får jeg den næsten gennemstegt. Nogle tjenere er flinke til at fixe det med det samme men jeg har også været ude for flere gange at de har betvivlet min påstand og så måtte tage bøffen ud i køkkenet for at få dem til at konstatere at den var gennemstegt. Det er ikke i orden – man skal ikke have spist mange bøffer for at vide hvordan en medium rare ser ud i forhold til en well done. Det er ikke i orden at selv restaurantchefen ikke giver kunden ret når det er så tydeligt.

Ud over tilberedningen har jeg også fået deres bone-in ribeye som var et lækkert stykke kød. Desværre var kød-delen max 125 g ud af et stykke der ifølge kortet var 600 g. Resten var ben, sener og fedt. Jeg kommenterede det over for tjeneren som bare ignorerede det. Jeg syntes det er for lidt kød, men måske sigter dette stykke kød mod folk der elsker fedt.

Burgeren har jeg kun smagt lidt af – det er mest ungerne der spiser den – den er saftig og lækker. Dog har vi 2-3 gange måtte sende dem ud når de var helt røde på en well-done bestilling.

Så min konklusion er at det er rigtig, rigtig godt kød de servere. Er du ikke til fedt og små bøffer så hold dig fra ribeye. Husk at brok dig hvis de ikke steger den som ønsket. På et eller andet tidspunkt må det gå op for ledelsen at det er for dyrt at stege 2 bøffer for hver ordre. Betjeningen er alt for selvhøjtidelig – det er tydeligt at de forsøger at skabe en højtidelig stemning, men det bliver meget stift og selvfedt. Pas på med brødet – de har efter min mening det bedste restaurantbrød i Aarhus som de servere en god skive (hjemmerørt?) smør til. Det bliver man afhængig af og får ofte kørt alt for meget brød indenfor.

Jeg har været på andre MASH flere gange og her har jeg aldrig haft noget at udsætte, så jeg tror problemerne er lokale.

[venue id=4c59845fb05c1b8dede4d5b1]

Join the Conversation

1 Comment

  1. Nå, jeg må lige korrigere mig selv. Var på MASH i Kastrup Lufthavn i fredags. Her var servicen noget under middel for en MASH og bøfferne var ikke stegt som den skulle, men det var ikke let at få fat i en tjener, så vi opgav at klage – men de fik ingen drikkepenge!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *