Mens streetfood vælter frem i udlandet er det ikke gået så hurtigt her i Aarhus, men det Københavnske koncept “Kødbyens Mad & Marked” have sammen med “Kulbroens venner” fået stablet et super arrangement på benene – med 10.000 besøgende på en weekend. Det må siges at være flot.
Der var et pænt udvalg af boder med godt 20 så der var mad for enhver smag. Vi prøvede mini-pizzaer (de var ok, men nok ikke mere end det), fish and chips (lækre), hjemmelavet spaghetti (fin og enkel), burger fra WeDoBurgers og lidt vietnamesisk mad. Der var mad fra hele verdenen, men succesen gjorde at der kunne være meget lang kø på 15-20 minutter ved mange af boderne. Nå, men det var jo første gang så det går nok – det kommer nok mere styr på det i fremtiden.
Allerede i festugen er en opfølgning ved Kulbroen på vej – Kulbroens Madhold stiller op med deltagerne Restaurant Hærværk, Frederiksgade 42, Spiselauget, Langhoff & Juul, champagnebaren La Plage Deux og kaffebaren Street Coffee. Så en mini-event, men hatten af for at følge op på forsøget. Jeg kan kun appellere til at du besøger kulbroen mellem den 28/8/15 og den 5/9/15 fra kl. 12 til lidt over midnat. Følg med på www.kulbroensmadhold.dk