På Sardinien er fladbrød en kunst og jeg har savnet disse. Det er dog lidt tricky at lave selv men her er en “hacket” version hvor man tager udgangspunkt i et arabisk fladbrød som kan findes hos mange grønthandlere og i tyrkiske specialitetsforretninger. Det tager max 10 minutter at lave disse.
Ingredienser:
- Arabiske fladbrød
- Olivenolie
- Flagesalt
- Evt. hakket rosmarin
Metode:
Klip langs kanten af de arabiske fladbrød. Så kan man lige trække i det øverste lag af fladbrødet og få 2 helt flade ud af det. Læg dem på en bageplade og pensl olivenolie ud over brødet. Drys med flagesalt og evt. hakket rosmarin.
Bages sprøde i ovnen ved 180C i ca. 5 minutter. Hold øje med dem.
Leave a comment