Flæskestegen er jo grundpillen i det danske køkken og den kan selvfølgelig laves på grill. Det kræver dog lidt øvelse så den ikke bliver sort. På en dårlig dag kan den brænde helt sammen og få ild i sværen, så pas på med varmen og hold øje med stegen
Ingredienser:
- 1 flæskesteg med lys svær
- salt/peber
- 3 laurbær blade
Metode:
Snit sværen så der er gode dybe snit i stegen – de må dog ikke gå helt ned i kødet. Gnid sværen godt med rigeligt fint salt så det kommer godt ned i sværen. Krydder med peber og stik laurbær bladene ind i sværen jævnt fordelt.
Tænd op i grillen med masser af kul i begge sider (inddirekte) og sørg for at grillen og risten er godt varme. Sæt en foliebakke ned mellem kulsektionerne til at opsamle fedtdryp og placer stegen midt på risten over drypbakken med sværen opad. Sæt låget på og steg den i ca. 1½ time til sværen er god og sprød. Skulle man være af den nervøse type kan man godt kyle et stegetermometer i den – det skal gerne vise 72-77 grader i skyggen.
Lad stegen stå utildækket (man kan dog godt pakke kødet under sværen ind i folie) i 15 minutter før den skæres ud. Så er den klar – tilbehøret må du selv om.
Tak for en rigtig god opskrift. Hvis man har problemer med at få sprøde svær, kan man evt. se denne http://www.webopskrifter.dk/madopskrifter/3525/ : opskrift på flæskesteg på Weber grill.
det var lige hvad jeg manglde, var lidt usikker, da jeg ikke har prøvet det før, men jeg da heldigvis gjort nøjagtig som beskrevet 🙂 Tak for hjælpen!!