Eleven Madison Park er ved at være en institution i New York selv om det ikke er et gammelt sted. Men alene stedets placering ved Madison Park i en bygning der kunne have været en gammel high-end bank sætter agendaen til at dette ikke bare er en restaurant. Det er et sted man kommer langvejs fra for at prøve.
Det var ellers ikke det letteste sted at få bord, man kan kun booke 30 dage i forvejen og pladserne rives ofte væk. Så der var sat x i kalenderen 30 dage før. Men pludselig ændrede de reservationssystem og jeg opdagede at oktober var åben allerede – og den dag vi havde planlagt var allerede ryddet. Få timer efter de havde frigjort pladserne. Men der var heldigvis pladser en af de andre aftener vi var i NYC.
Ved indgangen bydes man velkommen af en jakkesæt klædt tjener der høfligt spørger til ens navn og man genkendes med det samme. Ikke noget med at kigge i lister – her er en der har øvet sig på vi kom. Sådan!
De har basalt set kun menuen, men der er alligevel en del man kan vælge imellem så alle ikke behøver at få det samme. Desværre var menuen ikke tilgængelig i forvejen så man kunne google sig til anbefalinger.
Jeg fik:
- “Black and White” – Savory cookie with apple and cheddar [lidt kedelig ting]
- Mushroom, tarte with black truffle, Hen of the woods with amaranth and horseradish pickled with apple and shallot beignet with black truffle
- Caviar benedict with potato, leek and hollandaise
- Foie gras marinated with plum & cocoa
- Honeynut squash with sage and cinnamon
- Lobster butter.poached with rutabaga and pear
- Celery root en croute with black truffle
- Venison grilled with onion & blood sausage
- Cheddar tart with apple and mixed greens
- Baked Alaska citrus, vanilla & rum
- Chocolate “Name that milk” pretzel with sea salt
Min konklusion var at der er for meget hype om denne restaurant og at den ikke lever op til sit ry. Daniel Humm og hans medejer og restaurantchef Will Guidara var der ikke den dag vi var der, så det er måske årsagen men omvendt så stod alle retterne visuelt knivskarpt – det var mere at de smagsmæssigt ikke havde den fornødne højde. Ikke at det ikke er et super godt sted, men i forhold til at være kåret til verdens bedste restaurant, så var der noget der manglede.