Crazy Rich Dumplings 煎餃
Super dumplings. Gyldne og sprøde i bunden lægger en ekstra dimension til disse dumplings. Kan også fryses enkeltvis og så laves efter behov.
Ingredienser
- 250 g rå kæmperejer uden skal finthakkede
- 250 g hakket svin
- 1,5 tsk revet ingefær
- 1,5 tsk revet hvidløg
- 3-4 spsk kyllingefond
- 1 spsk Shao Xing vin (eller tør sherry, sake)
- 2 tsk soya
- 1 tsk fint salt
- 1 tsk sukker
- 2 tsk maizena
- 0,5 tsk sesamolie
- 1/8 tsk hvid peber
- 4 forårsløg finthakkede
- 110 g kinesiske purløg finthakkede
- ca 45 dumpling wrappers
- Vindruekerneolie
- Hvedemel
Sådan gør du
Fyld
- Hakkede rejer og svin hældes i en skål med kyllingefond, revet ingefær, revet hvidløg og det røres godt sammen. Traditionen siger at der kun røres i en retning.
- Herefter røres Shao Xing vin. Rør sukker, soya salt og maizena, sesam ilie, hvid peber røres i.
- Rør forårsløg og kinesiske purløg i.
- Hvis det virker for tørt, så hæld lidt ekstra kyllingefond i.
Wrappers
- Smør kanten af wrapperen med lidt vand. Læg en lille skefuld fyld på midten.
- Saml wrapperen fra højre mod venstre. Brug venstre finger til at folde kanten i små læg på den ene side.
- Gentag til du ikke har mere fyld.
- Du kan nu fryse dine dumplings hvis du ikke skal bruge dem alle med det samme.
Tilberedning
- Bland 1,5 dl vand med 2 tsk hvedemel i en skål.
- Put vindruekerneolie på panden. Tænd for blusset og læg første batch dumplings (10-12) på.
- Hæld mel/vand blandingen på og dæk med et låg.
- Steg/damp videre uden låg til vandet er fordampet men uden af dumplings bliver for mørke i bunden.
- Gentag til du har lavet alle dumplings eller frys resten.
- Server med en dipping sovs til (2 spsk soya, 4 spsk risvineddike og 1 spsk chili olie og lidt chiliflager) eller en færdig dipping sovs som f.eks. mørk kinesisk vineddike.
- Spises med pinde og dyppes lidt i sovsen.
