Kategori: Gourmet

The ultimate restaurant delivering a very high quality food with a high innovation level. This is the restaurant for the special occasion.

  • Eleven Madison Park

    Eleven Madison Park

    Eleven Madison Park ⇧

    Eleven Madison Park er ved at være en institution i New York selv om det ikke er et gammelt sted. Men alene stedets placering ved Madison Park i en bygning der kunne have været en gammel high-end bank sætter agendaen til at dette ikke bare er en restaurant. Det er et sted man kommer langvejs fra for at prøve.

    Det var ellers ikke det letteste sted at få bord, man kan kun booke 30 dage i forvejen og pladserne rives ofte væk. Så der var sat x i kalenderen 30 dage før. Men pludselig ændrede de reservationssystem og jeg opdagede at oktober var åben allerede – og den dag vi havde planlagt var allerede ryddet. Få timer efter de havde frigjort pladserne. Men der var heldigvis pladser en af de andre aftener vi var i NYC.

    Ved indgangen bydes man velkommen af en jakkesæt klædt tjener der høfligt spørger til ens navn og man genkendes med det samme. Ikke noget med at kigge i lister – her er en der har øvet sig på vi kom. Sådan!

    De har basalt set kun menuen, men der er alligevel en del man kan vælge imellem så alle ikke behøver at få det samme. Desværre var menuen ikke tilgængelig i forvejen så man kunne google sig til anbefalinger.

    Jeg fik:

    • “Black and White” – Savory cookie with apple and cheddar [lidt kedelig ting]
    • Mushroom, tarte with black truffle, Hen of the woods with amaranth and horseradish pickled with apple and shallot beignet with black truffle
    • Caviar benedict with potato, leek and hollandaise
    • Foie gras marinated with plum & cocoa
    • Honeynut squash with sage and cinnamon
    • Lobster butter.poached with rutabaga and pear
    • Celery root en croute with black truffle
    • Venison grilled with onion & blood sausage
    • Cheddar tart with apple and mixed greens
    • Baked Alaska citrus, vanilla & rum
    • Chocolate “Name that milk” pretzel with sea salt

    Min konklusion var at der er for meget hype om denne restaurant og at den ikke lever op til sit ry. Daniel Humm og hans medejer og restaurantchef Will Guidara var der ikke den dag vi var der, så det er måske årsagen men omvendt så stod alle retterne visuelt knivskarpt – det var mere at de smagsmæssigt ikke havde den fornødne højde. Ikke at det ikke er et super godt sted, men i forhold til at være kåret til verdens bedste restaurant, så var der noget der manglede.

    This slideshow requires JavaScript.

  • Marchal

    Marchal

    Marchal ⇧

    “Det hører med…!”

    … sagde tjeneren der smed en brødkurv af i forbifarten. Min hustru og jeg kigge på hinanden og vidste ikke om vi skulle grine eller græde. Vi valgte det første for det var en subtil arrogance vi sjældent har mødt. Ikke at vi er uvant med dårlig service i Danmark og i særdeleshed i København, men her tog tjeneren den til nye højder. Jeg tror ikke jeg har betalt for brød siden jeg i 00’erne var røget i en turistfælde i Firenze, men en ny opfindsom måde at dizze jyder på. Og til orientering, der findes faktisk restauranter i Jylland hvor brødet også hører med i prisen.

    Men vi var kommet på Marchal – på byens bedste gæstgiveri, d’Angleterre. Marchal har en stjerne og køkkenchefen Andreas Bagh er ny på hotellet – han kom til i juni 2016. Modsat alle andre restauranter med en Michelin stjerne er køkkenchefen ikke noget man nævner på hjemmesiden. Andreas har ellers en god trackrecord. Han er uddannet fra Kong Hans, hvor han også har fungeret som assisterende køkkenchef. Derudover har han arbejdet på den tre-stjernede Alinea i Chicago samt været souschef på Geranium.

    Ellers kan vi bestemt ikke klage over den faste tjener vi havde – en anden end brødteneren. God og opmærksom med undtagelse af da vi skulle have regningen. Her havde alle tjenerne samlet sig til en hyggeslabberas ved kassen – så der gik lige 5-8 min inden vi kunne få fat i regningen. Men det er som det plejer i Danmark. Som gæst skal man ikke tro man er noget – det er kun rimeligt at tjenerne får tid til lidt privat snak.

    Nå, men nok om betjeningen – vi var her for at få noget frokost og træerne vokser jo ikke ind i himmelen. Til denne frokost valgte vi:

    • Blæksprutter tilberedt med østers, kaviar, champagnesmør og agurk
    • Pighvar med røget spæk, löjrom, og cidersauce
    • Pæretærte med kartemumme i lys chokoladebund

    Hertil et par glas-colaer (!) og 2 glas af den udemærkede Champagne, Ruinart.

    Det fremragende brød blev serveret med god saltet smør og første ret kom rimeligt hurtigt – og hvilken ret. En fantastisk nærmest pasta af blæksprutte i en sauce af blendede østers, champagne og rigeligt smør. I sauceskummet lå kugler af agurk der gav bid til retten. Toppen var en rimelig god kaviar, der gav det salte til retten og løftede den til store højder. For mig er denne ret indbegrebet af en signaturret og vi taler i den tunge klasse så den når næsten Thomas Keller’s “Oyster and Pearls” og Heston Bllumentahls “snail porridge”. Jeg håber ikke de tager den af menukortet.Enkel og super velsmagende.

    Herfra gik det end ad bakke – ikke fordi det øvrige ikke var glimrende, det kom bare til at stå i skygge af den første ret.

    Pighvaren var fint stegt på den ene side og på et leje af en slags æbleconfit og så en fin cidersauce med löjrom til. FIsken var belagt med et stykke ultra tyndt røget spæk som gav lidt fedme til fisken. God ret.

    Til desserten havde vi valgt en slags pæretærte som bestod af en lys chokoladebund med først en tynd lag kartemommecreme, herefter en creme på hvid chokolade og øverst bagte pærer i fine skiver. En velsmagende dessert der stod ultra skarpt.

    Så alt ialt en virkelig god middag med en blæksprutte jeg ikke kommer til at glemme i lang tid. Tak for det.

  • Molskroen

    Molskroen

    Molskroen ⇧

    Man kan sige meget om Molskroen, men man får da mulighed for at få prøvet nogle forskellige køkkenchefer. Den nyeste på kroen er Steffen Villadsen som giver kroen et forsøg.

    Der er stadig en del efterladenskaber fra Wassim som de markante Tom Dixon kobberlamper, iPad menukort etc. Restauranten er flot og meget stilren, men passer efter min mening ikke til det klassiske badehotel som Molskroen jo er. Lidt strandhygge med respekt for hotellets stil ønskes.

    Vi fik:

    • Velkomstdrink: Champagne [Her fik vi 2 forskellige serveret – en hvid og en endnu bedre rød. Vi kørte videre med champagne til menuen da vi skulle køre og ikke magtede en vinmenu. Vi supplerede med den sorte champagne senere. Det var den ægte fra Atlanta. Tak for det.]
    • Appetizers
      • Vagtelæg med revet trøffel [virkelig god – trøffel tirsdag]
      • Friteret reje [den bedste af appetizerne. Fantastisk kvalitet reje]
      • En sidste friteret ting med kaviar [lidt mere kedelig så jeg husker faktisk ikke hvad det var]
      • Små snobrød [fine og en sjov ide]
    • Brød [Meget lækkert lunt brød med Arla Unika smør og hjemmerørt brunet smør. Flot!]
    • Østers Perle Blanche med agurke ærtegelé – ærter, agurk Parisienne, white sturgeon, agurkeskum [Gode faste østers men med lidt neutralt smagende tilbehør der gjorde den ellers virkelig smukke ret lidt kedelig. Manglede lidt skarphed til modspil for de 2 østers.]
    • Lynstegt Jomfruhummer med spidskål, citroncreme, røget marv og blanquette[Nok den bedste jomfruhummer jeg nogensinde har fået – og jeg har fået en del. Stor saftig, perfekt stegt. Sådan. Fint spidskål med god svagt røget undertone fra marven og en lækker blanquette sauce. Og tak til kokken der lod saucen stå på bordet så vi kunne supplere. Det blev så desværre glemt i de øvrige retter. Men sådan en flot jomfruhummer perfekt tilberedt så fik man helt lyst til at give kokken en kæmpe krammer.]
    • Stegt søtunge med kantareller med majskerner, blåbær, løvstikke og Beurre Blanc [God søtunge men den var overstegt så lidt tør i det. Heldigvis var fisken af høj kvalitet og tilbehøret var virkeligt godt og den fede beurre blanc bandt retten godt sammen. Bare lidt synd med fisken.]
    • Friske hindbær med shortbread med karamel-is og vild merian [En lidt kedelig ret uden den store smag – lidt skuffende]
    • Havens urter med danske jordbær med Mazerin og Yuzusorbet [Mazarinen og især Yuzusorbeten var lige i skabet og den klart bedste dessert denne aften]
    • Service: Fra start til slut fik vi en helt igennem professionel service. Vi er her et klik oppe i forhold til hvad man oplever i Aarhus. Også på de bedre steder. Så for en gang skyld matchede service og mad hinanden. Det ses desværre alt for sjældent for det trækker den samlede oplevelse op. Så kan man godt leve med de små smuttere.

    Konklusion: Alt ialt en flot aften. Mine kritiske bemærkninger skal tages med et gran salt. Køkkenchefen Steffen Villadsen kigger mod stjernerne og så skal alt være perfekt. Det var det ikke, men niveauet ligger stadig et pænt stykke over nogle af de Aarhus restauranter, der har fået en stjerne.
    Et lille suk. Man indretter en restaurant for millioner og så hænger men et lille lamineret papirskilt op på toilettet i stedet for at få en gørtler til at lave et pænt for 400 kr. Trist.

  • The French Laundry

    The French Laundry

    Første gang vi oplevede Thomas Kellers køkken var på Per Se i New York. Det står stadig som den største restaurantoplevelse nogensinde. Fantastisk mad hvor smag og komposition var i centrum og så en helt fantastisk service.

    Nu, hvor vi så skulle til San Francisco var det tid at tage en afstikker på 5 kvarter til Napa Valley, helt præcist til den lille meget hyggelige by Yountville for at besøge stedet over alle i USA – The French Laundry. Dette er arnestedet for det moderne amerikanske køkken – hvor end ikke burgere er på menukortet.

    At skaffe et bord her er ikke for børn. Man kan booke på opentable, men det er umuligt for kun enkelte borde kommer ind her. Der er kun en måde. Præcis 2 måneder før du skal bruge dit bord kl. 19 DK tid (10 CA tid) går du i gang med at ringe – husk at du skal trykke dig hele vejen igennem deres voice-responce system. Det gjorde vi så fra 4 telefoner og efter ca. 72 gange kom vi igennem og fik et bord. Kl. 17:30 – man må tage hvad man kan få.

    Stedet er meget småt og der er klemt borde ind på 2 etager – vi fik et af de gode i underetagen i et side-lokale. Nydeligt.

    Vi startede med et glas champagne (pænt udvalgt de havde her) og valgte så Chef’s Tasting Menu – alternativet var deres vegetarmenu så der var ikke noget reelt valg.

    Vi fik:

    • “OYSTERS AND PEARLS” – “Sabayon” of Pearl Tapioca with Island Creek Oysters and White Sturgeon Caviar [Thomas Kellers ultimative signaturret. Smager så englene synger og skal opleves. Perfekt tilberedte østers på en lun topioca creme med masser af kaviar. Hvad kan gå galt?]
    • NEW CROP POTATO SALAD – Applewood Smoked Bacon, Garden Celery, Buttermilk Fried Pickles and Frisée Lettuce [En lille meget lækker bacon skive med diverse salater etc. God let starter]
    • HUDSON VALLEY MOULARD DUCK FOIE GRAS “RILLETTE” – Flowering Quince, Sicilian Pistachios, Winter Chicories and Toasted Oats [Man siger jo aldrig nej til foie gras og dette var en meget lækker en af slagsen. Dog var der for lidt. Der blev serveret den bedste “ever” brioche croisant bolle til – lun]
    • SAUTÉED FILLET OF PACIFIC YELLOWTAIL – Pickled Cauliflower, Garden Onions, Spanish Saffron Mayonnaise and Cilantro Shoots [lækker tun selv om den efter min mening havde fået for meget – det mente resten af selskabet dog ikke. Fantastiske cremer til og et lækkert blødt løg]
    • WILD SCOTTISH LANGOUSTINE “BOUDIN” – Globe Artichokes, Caramelized Crosnes, Watercress Salad and Black Winter Truffle Butter [Så er vi helt oppe i skyerne med denne ret. En slags hummer terrine som var stegt lidt som man steger en kammusling og så serveret på en smør creme af trøffel smør – og så lige en flot skive vinter trøffel ud over. Bedste nye ret jeg har smagt i flere år]
    • LIBERTY FARMS PEKIN DUCK – Ruby Beet Purée, Grapefruit “Suprêmes,” Nasturtium Leaves and Black Olive Sauce [Kraftig lækker and stegt lidt som man laver sous vide svin, men med helt sprød skind på en meget kraftig sauce]
    • “CARNAROLI RISOTTO BIOLOGICO” – “Parmigiano Reggiano,” Browned Butter and Shaved White Truffles from Alba [Mette’s favorit hun også fik på Per Se – parmesan risotto med urimeligt mange hvide trøfler – ypperlig smag]
    • “DÉGUSTATION” OF FOUR STORY HILL FARM PORK – Caramelized Garden Cabbage, French Green Lentils and “Sauce Lyonnaise” [Lækkert svin – hvad mere kan jeg sige]
    • CHARCOAL GRILLED 100 DAY DRY AGED AMERICAN WAGYU – Charred Eggplant “Béchamel,” Matsutake Mushrooms, Crispy Garden Broccoli and “Steak Sauce” [flot kød, men måske unødvendigt at de her brugte Wagyu kød. Men helt igennem flot ret]
    • ANDANTE DAIRY “MÉLANGE” – Black Mission Fig Marmalade, Garden Fennel, Toasted Pine Nuts and Aged Balsamic Vinegar [aftenens skuffelse – ikke værd at skrive mere om]
    • ASSORTMENT OF DESSERTS – Fruit, Ice Cream, Chocolate and Candies [Det helt store dessertudvalg – en flot tur rundt i Thomas Kellers berømte desserter med enkelte nyheder]

    Menuen koster 295 USD og så kommer diverse til – f.eks. skal man lige rive 175 USD ekstra hvis man vil have risottoen, 75 USD for den store kaviar omgang (som vi ikke prøvede), 100 USD til Wagyu kødet, 40 USD til foie gras – så det løber hurtigt op i næsten det dobbelte hvis man giver den gas.

    Alt i alt en madmæssig omgang velsmag som man ikke får ret mange steder. Det var bare fantastisk. Enkelte smuttere, men en smutter her betyder at den var en super ret på en dansk 1-stjernet restaurant. Servicen var god og diskret, men en anelse rutinepræget. Måske fordi de her kører med at service er med i prisen.

    Så er du på nogen måde i nordamerika så kan jeg kun anbefale at stoppe op i Yountville – det er pengene og oplevelsen værd.

     

  • L’Ambroisie

    L’Ambroisie

    L’AMBROISIE ⇧

    L’Ambroisie ligger midt i det trendy Marais kvarter øst for Pompedu-centeret på den smukke plads “Place des Vosges” og i køkkenet er far og søn, Bernard og Mathieu Pacaud. Stedet har haft 3 michelin stjerner (og 4 røde knive/gafler) i snart 20 år, så det er et sted med traditioner. Michelin anmelderne anpriser stedet med “Incomparable classicism and an immortal feast for the senses…” så det lover jo godt.

    Stedet ligger i den dyre ende – selv for 3-stjernede restauranter. Her er ingen fancy 20-retters tasting menu, men kører helt old-school med forret, hovedret og desert. Priserne svinger fra 88 Euro for den billigeste forret til 160 Euro for den dyreste hovedret, så det løber op. Men trøffelsæsonen for den hvide Alba trøffel var lige startet, så den slags koster jo når der rives rå mængder af trøfler ud over næsten alle retterne.

    Vi er i old school land med stramt hierarki på tjenerne, individuel brødservering, selvhøjtidelig vintjener der gurgler hals i alle vine etc. Der er to menu-kort, et uden priser til damerne og et med priser til herren. I old-school land splitter man ikke regningerne. Selv om 2/3 af gæsterne ikke var franske, så havde de kun menu-kortet på fransk, men heldigvis var tjenerne særdeles hjælpsomme og talte glimrende engelsk.

    Vi fik:

    • Appetizer: Røget laks med æg af dild creme og fritter [så simpelt, men så godt – perfekte råvarer gør en simpel ting exceptionel]
    • Blanc-manger d’oeuf mollet à la truffe blanche d’Alba, émulsion de cèpes [et luftigt “posheret” æg med en super porcini svampe sauce, skiver af porcini og rå mængder af hvide trøfler på toppen. En ren opvisning i hvordan man kan få sat et simpelt æg i centrum for en fantastisk ret – verdensklasse]
    • Feuillantine de langoustines aux graines de sésame, sauce curry [en “burger” af langoustines (en slags jomfruhummer) med sesam-bunde, spinat og karry sauce. Igen perfekt stegte skaldyr i en sauce der fik englene til at synge]
    • Volaille de Bresse rôtie au beurre de noix, ravioles à la truffe blanche d’Alba [en grillkylling godt spækket med trøfler og brunet smør under skindet serveret med svamperavioli dækket med hvide trøfler. Flot ret og dejligt at prøve en simpel kylling stegt til perfektion og så et super lækket tilbehør med raviolien, dog lidt uopfindsomt at saucen til raviolien gik igen fra æggeforretten]
    • Sole braisée au vin jaune à l’effeuillé de choux de Bruxelles, truffe blanche d’Alba [rødtunge  braiseret i hvidvin med let-dampede rosenkålsblade og med masser af trøfler. Flot, enkel og perfekt tilberedt fisk]
    • Assortiment de desserts et pâtisseries [en opvisning i hvad L’Ambroisie kan byde på af desserter. Vi fik naturligvis både en soufflé med passionscreme, friskost parfait med karameliserede æbler og så deres signaturdessert, chokoladekage med sprød bund og vanilie is. Den sidste er virkelig en værdig konkurrent til Michel Marchaud’s chokoladekage]

    Sådan er det Franske “nouvelle cuisine” når det er bedst og ikke præget af sous vide og molekylær inspiration. Her er tale om mad der laves til perfektion. Der var ingen smuttere overhovedet. Alt var perfekt. Den slags belønner Michelin og er man til enkel semi-traditionel fransk mad, så slår dette Noma og det nye nordiske med mange længder. Sjældent oplever man et så skarpt køkken – så må man selv vurdere om man syntes det er lidt kedeligt når det ikke er molekylært eller skrabet af ørerne på en elg.

  • Restaurant Miró

    Restaurant Miró

    RESTAURANT MIRÓ ⇧

    Restaurant Miró er en af byens ældste såkaldte gourmet restauranter og har været drevet af Tony Leichtle siden 1990. Stedet har altid stået for godt vellavet mad omhyggeligt tillavet af gode ingredienser – mange kommer fra Paris ved hjælp af Peter Paris. Vi har været på Miró flere gange og har også anmeldt stedet tidligere – her med en god rating på maden, men vi havde en nået dårlig oplevelse på servicen.

    Her var vi på besøg med nogle venner og fik et ret detaljeret menukort – ingen a la carte (!!) – men en menu hvor man kan vælge 3-7 retter (398-698) med vinmenu til (398-698).

    Tony Leichtle er ikke i køkkenet mere – han er nu på gulvet og hygger godt om gæsterne. Vi fik en minutiøs gennemgang af menuen, hvilket nok kan virke som lidt for meget af det gode – den var jo beskrevet fint på kortet og der er jo ikke så mange valg. Men nu kendte vi da alle ingredienserne og hvilke temperaturer de forskellige retter var tilberedt sous vide ved.

    Jeg valgte:

    • Kammusling – Gule Beder – Brøndkarse – Malt [Særdeles lækre kammuslinger saltede og tilberedt med stikkelsbærjuice sous vide ved 58C – dog var de gule beder oversaltede. Malten gav en god sprødhed til retten]
    • Kulmule – Ærter – Sølv løg – Champagne [en overstegt kulmule der var på kanten til tør men tilbehøret fungerede rigtig godt]
    • Torsk – Jordskokker – Æbler – Blanquette [En god torsk om end også lidt overtilberedt, med en super blanquette (sovs)]
    • Foie Gras – Gris – Linser – Rabarber [Aftenens bedste ret – en kombination jeg ikke har fået før med super lækre grisekæber (sous vide??), en lækker godt tilberedt stegt foie gras og en god kraftig sauce. Syren kom fra syltede rabarber]
    • Okse – Skalotteløg – Balsamico – Artiskokker [Aftenens skuffelse – kødet som var tilberedt sous vide  og rullet i urter etc. var slet ikke tilberedt nok, var sejt og virkede næsten råt i konsistensen. Lækker glace og en god kartoffel]
    • Litchi – Marengs – Yoghurt – Chokolade [En lækker kageagtig ting med en litchi is og lidt marengs der hurtigt havde fået med flammekasteren – god desert]

    Hver ret blev så igen præsenteret meget detaljeret ved servering – det er lidt synd når man er et selskab som først skal tie stille hvorefter alle detaljer igen gennemgås. Herefter præsenteres vinen og nu er maden så ved at være kold. Jeg syntes man fint kan nøjes med at sige at her kommer så kammuslinger mens der serveres – og så er det det. Det andet virker opstyltet og helt unødvendigt – er der noget man er i tvivl om kan man jo spørge.

    Der var så vine til og de kommer her:

    • 2013 Grüner Veltliner – Holzgasse – Kremstal – Østring
    • 2013 RIesling – Kabinett Trocken – Kurt Hain – Mosel – Tyskland
    • 2011 Domaine Vrignaud – Chablis – Frankrig
    • 2010 Pinot Noir – Errazuriz – Casablanca Valley – Chile
    • 2010 Pio Cesare – Barbera d’Alba – Italien
    • 2010 Chateau Septy – Monbazillac – Frankrig

    Gode, men heller ikke mere. En af gæsterne klagede over kødet og fik så som kompensation en grappa som kompensation – men det blev ikke tilbudt til de øvrige som så havde undladt at klage over det ringe kød.

    Alt i alt en hyggelig aften, men men nogle seriøse smuttere som gør at Miró heller ikke denne gang kommer i den Aarhusianske superliga. Der skal meget større præcision i køkkenet. Fisk må ikke overtilberedes – den tid fisken fik for meget skulle de nok have brugt på kødet. Ærgeligt, for potentialet er der bestemt! Måske skulle Tony lige chekke op på den mad der går ud og lytte lidt mere til gæsterne og ikke have travlt med at forklare enhver lille dusk på tallerkenen.

    [venue id=4c2635eec11dc9b63a812824]
  • Henne Kirkeby Kro

    Henne Kirkeby Kro

    HENNE KIRKEBY KRO ⇧

    Henne Kirkeby Kro med Paul Cunningham og hans trofaste team bag roret er virkelig ikke bare en kro, men en gastronomisk destination som bestemt er den lange tur værd. Her er tale om et ganske enestående sted som for nyligt blev gennemrenoveret og der blev tilføjet en ekstra bygning som vi boede på – Jægergården – en meget smuk konstruktion hvor der på ingen måde er gået på kompromis med detaljerne. Alt virker 100% dansk lige fra møbler til sæbedispenser.

    Vi havde taget en enkelt overnatning og fortrød det bestemt ikke. Det er i den tunge ende af skalaen at bo på kroen, men det lever rimeligt op til prisen.

    Middag:

    Vi startede med en middag ov valgte den store – vi var jo sultne. Det var vi bestemt ikke da vi skulle i seng og måtte nærmest rulels derover.

    • Appetizers:
      Syltede umodne ferskner, oliven og Maris Piper urtesalt chip… [lækkert og de der syltede umodne ferskner – her et eksempel på at det nordiske til tider kan overgå middelhavet. Yummi!] Vadehavs østers med syltede rabarber [Lækre og god ide med de syltede rabarber i stedet for den obligatoriske rødløg i eddike] Henne charcuteri & syltet rødder [Så er vi på landet og man skal lige blære sig med at der er andre end franskmænd og italienere der kan lave charcuteri – det holder virkeligt] Stenbidder rogn og chreme fraiche [Det var jo sæson, så den tager vi da med, men lidt standard] Lokal blæksprutte, escabeche [Ok, nok aftenens skuffelse, men det var jo bare en appetizer, men lidt for tung eftersmag af peberfrugt] Quice Lorraine [I en speciel udgave hvor dejen var erstattet af en fin tynd krustade i stil med en tartelet – lækker] Helene brød [Ja, efter Helene Christensen. Hver sæson sit brød og i år så Helene. Dejligt lunt brød som bare bliver bedre med rigelig smør] Frisk smør med urter [Hjemmelavet og super effekt med urter rullet ind i smørret]
    • Forretter:
      Engelsk ‘crumpets’, krabbe & bergamot [Meget lækker ting på en slags toast og dejlig krabbe] Jomfruhummer & lardo. Tomatconfit & røget smør [Fantastisk og man kan efter min mening ikke få lardo nok – det fungere perfekt til jomfruhummeren og sovsen med røget smør, den skal da genskabes herhjemme] Pighvar & ramsløg, saltet citron [Aftenens højdepunkt og nok den bedste fiskeservering jeg endnu har fået. Pighvar som var omrullet ramsløg og dampet meget nænsomt en en sauce på fiskefond og ramsløg- Enkelt og her sang englene]
    • Hovedret:
      Varde Ådal lamme rullepølsemad (opvarmer) [Jeg syntes det var lækkert, men min hustru er hverken meget for smørrebrød eller lam, så her var det ikke en success] ‘The Rest of the Beast’. Hvidløg, spinat & mynte [Ja, her gjorde vi en fejl ikke at bede om en alternativ hovedret da vi ikke er udprægede lammespisere, men på trods af dette en dejlig hovedret med forskellige tilberedninger af dyret og så en lille dejlig brissel – de ved hvordan man kæler for kunderne]
    • Oste:
      Letrøget friskost. Kandiseret rødbeder & løg, på rug [En noget rustik ting med røget ost på et sprød rugbrød med rødbeder og løg. De var nok i overkanten og mistede nok lidt når man også havde fået rullepølsemad. Så faldt det lidt til jorden] Lagrede oste, frigtchutney & røget løgbrioche [Super lækre engelske oste med et brioche brød der virkelig tog kegler. Sådan] Røget løgbrioche [Nå ja, den gjorde ikke skade]
    • Desserter:
      Citronsmør ‘curd’. Olivenolie & røget marengs. Verbena sirup og timian praliné [Lækker dessert og den røgede marengs låftede retten til pæne højder] Rabarber-karamel, vaniljeflødeiscreme. Vaniljesmør, saltet galette [Meget lækker sprød brødting som jeg ikke havde fået før – meget bedre end de obligatoriske tuilles.]
    • Til kaffen og colaen:
      Havsaltet fraiche toffee. Rabarber & ingefær pâte d’fruits [Det bedste ved afrundingen var at de havde rigtig kolde colaer på glas, men vi var for mætte til at nyde karamellen og det lille stykke ingefær flæsk]

    Jo, vi fik da også noget vin til og den var da meget go. Ikke på niveau med maden, men ok. 995 for mad og 995 for vin – det er der bestemt ikke noget at sige til. Det er bestemt alle pengene værd – i særdeleshed maden.

    Vine:

    • NV Pierre Peters Blanc de Blancs, Frankrig
    • 2011 Riesling Selection de Vielles Vlgnes F.E. Trimbach, Frankrig
    • 2013 Saint Aubin “Le Banc” Pierre Yves Colin Morey, Frankrig
    • 2013 Grüner Veltliner Weingut Mayer, Østrig
    • 2005 Chateau Marquis de Terme, Margaux, Frankrig
    • 2012 Eiswein Payer, Østrig
    • 2007 Tokaji Aszú 3 Puttonyos Oremus, Ungarn

    Så en helt igennem dejlig aften med en særdeles kompetent og venlig betjening som formåede at udvise en professionalisme man sjældent oplever i Danmark og så på en måde hvor det ikke blev hverken snobbet eller højtideligt. Det fåes ikke bedre i Danmark.

    Morgenmad:

    Morgenmaden var for en gang skyld ikke en buffet, men her kom tingene lidt ad gangen. Det var en række særdeles veltilberedte elementer, men der manglede lige lidt sødt. Bare en lille croissant eller nogle basser. Det blev en anelse for spelt-agtigt til mig, men alt var af meget høj kvalitet.

    • Morgenmad: Frugtkompot med ristede pinjekerner [god starter og fin effekt med pinjekernerne]
    • Lune brød [de er gode til brød, men lige nogle boller, rundstykker eller lign. havde forbedret oplevelsen]
    • Morgenmad i det grønne [en kurv med yoghurt, marmelader,mysli, blødkogte æg var en lidt sjov ting]
    • Lidt pålæg til morgenbrødet [og igen en dejlig kogt skinke og en pastrami – hjemmelavet til perfektion]
    • Fenikelpølse og håndskåret bacon [meget rustikt og jeg kunne nu godt have kørt mere end en skive håndskåret bacon ned]
    • Friskost og lokale oste [fine, men lidt kedelige]

    Frokost:

    Og vi skulle jo lige have det hele med så efter en længere gåtur langs stranden havde vi en lille smule appetit som straks skulle bekæmpes, så vi hoppede på dagens 3 retters frokost til 395 kr. Det var nok ikke pengene værd, men det kan skyldes at vi var meget lidt sultne – men frokosten manglede lidt den skarphed i serveringen vi oplevede om aftenen.

    • Brød [Igen godt brød med deres hjemmerørte smør]
    • Hummersalat [en dejlig hummer i en noget rodet anretning. Lidt for stor forret]
    • Torsk med spæde asparges [Rigtig dejlig torsk med perfekte nye asparges. Der blev serveret små nye kartofler til, det var desværre overkogte så de var ikke den store nydelse på trods af at de havde smid masser af smør hen over kartoflerne, så blev de bare nogle lidt udkogte kartofler. Øv der – jeg havde virkelig set frem til nogle lækre nye kartofler]
    • Æblekompot, citrontimianis, makroner [Dejlig dessert og isen lavet på citrontimian løftede retten lidt]

    Aftensmad:

    Morgenmad:

    Frokost:

    [venue id=4c481937972c0f47a2d12521]
  • Gastromé

    Gastromé

    RESTAURANT GASTROMÉ⇧

    Gastromé er en ny restaurant i Aarhus midtby åbnet af de to kokke, Søren Jakobsen og William Jørgensen, der siden 2004 har drevet restauranten ’Det Gamle Mejeri’. Stedet har fået flotte anmeldelse så vi var meget spændte på at prøve dette nye sted.

    Vi kunne vælge mellem to menuer: “Halv gas” og “fuld gas” – det er jo ikke et rimeligt spørgsmål – selvfølgelig måtte vi give den fuld gas. Vi startede med et glas rimelig champagne og lidt snack bestående af et udvalg af salte nødder, mandler, flæskesvær og lidt bagt snack. Udemærket uden at være prangende. Da vi skule køre hjem ønskede vi ikke vin-menuen hvilket var en udfordring for den søde men særdeles urutinerede tjener. Vi spurgte til et enkelt glas vin og så kom hun med den der var til menuen. Vi forhørte os om de ikke havde andre men hun sagde at denne passede godt. Først da vi spurgte efter om de ikke havde et vinkort fandt hun det frem. Vinen her var så ikke pr. glas, men efter tjeneren havde forhørt sig lidt rundt fandt hun ud af at alle vine på kortet kunne fåes pr glas. Det er jo meget flot – ofte er det kun få de serverer pr. glas.

    Nå, tilbage til menuen. Her fik vi:

    • Appetizer: Rørt tartar [Rigtig god håndhakket tartar, super at komme i gang på]
    • Kammuslinger med røget kartoffel og revet ost [Aftenens dårligste servering. Kartoflerne og kammuslingerne spillede slet ikke sammen]
    • Jomfruhummerhaler med blomkål i forskellige teksturer [perfekt stegt hummer i flot harmoni med blomkålen. Høj klasse.]
    • Hellefisk med krabbe og bisque [Særdeles lækker bisque løftede det hele i god harmoni med de fritterede skorzonerodschips fungerede godt]
    • Gråand rillette med løg i blandede teksturer [En lidt kedelig anderillette/pølse blev dog løftet noget af de blandede løg, dog en lidt kedelig ret]
    • Okse – beder – skovsvampe – glace [En ret man aldrig går helt galt i byen med – dejlig komposition]
    • Gastromés udvalg af nordiske oste med sprødt og sylt [Vidunderligt ikke at tvinges til at spise Unico oste som ellers er blevet standarden mange steder – flot lækkert udvalg]
    • Rødgrød med fløde i moderne udgave [Bestemt ikke som vor mor lavede den, men dejlig komposition med bær dækket af en bær-gele og en tyknet fløde ud over. God dessert, men geleen var lidt for sej til at kunne spises med en gaffel så den skulle man slupre som et stort stykke. Her fik jeg minder til en ret med bug-skind fra sumpskildpadder jeg engang fik i Kina]

    Alt i alt var der tale om en udemærket menu men med lidt for mange svipsere. Til tider lidt rodede kompositioner, men en god start. Betjeningen var særdeles uprøvet og famlende og det var lidt et chock da vi så at vores tjener var ved at lære en ny op. Her kan der strammes gevaldigt op.

  • Restaurant Costes

    Restaurant Costes

    RESTAURANT COSTES ⇧

    Restaurant Costes is a very modern restaurant with one michelin star in Budapest. The food is well executed, very innovative and the service is great. Pricing are very fair.

    Review will follow later.

     

     

    This slideshow requires JavaScript.

  • Restaurant Onyx

    Restaurant Onyx

    RESTAURANT ONYX ⇧

    Onyx restaurant is a great small restaurant with one michelin star. The food is well executed and the service is great. Pricing are very fair.

    Review will follow later.

     

     

    This slideshow requires JavaScript.