Kategori: Aarhus

Restaurant reviews for Aarhus, Denmark

  • FF Aarhus

    FF Aarhus

    FF AARHUS ⇧

    FF restaurant er lillebror til Restaurant Ferdinand og følger helt øjeblikkets trend med at alle gode restauranter skal have en low-key lillebror. Ferdinand er jo en gammel kending vi har spist på mange gange og er en af de bedste bistroer i Aarhus – vi har bare ikke fået anmeldt den endnu. FF topper så lige op med en af de andre restaurant trends med delemad som f.eks. Frederiksgade 42. Hvis dette så ikke var nok har de også social drinking hvad de så end ligger i det, men drinks til maden anbefaler de. På en højhellig onsdag valgte vi cola – surprice.

    Konceptet her er mange småretter. Appetizers, pålæg, fiskeretter, kødretter, grønsagsretter og desserter – så nok at vælge imellem. 24 småretter, 4 desserter og 3 slags ost. Så der er bestemt noget for enhver smag.

    Vi valgte at prøve så meget som muligt og nu det var delemad skulle det bestemt være muligt hvilket betjeningen også mente:

    • 5 slags snacks:
      • Østers med dild, gin og agurk [én dejlig østers med en fin smag af dild og agurk – ginnen var ret usynlig]
      • Fresh Roll “Shrimps & Pork” [en lækker rulle i vietnamesisk stil med en ikke så vietnamesisk sauce til]
      • Lakserilette med kartoffelchips og wasabi [2 dejlige rilette og tilhørende chip]
      • Croquette “duck ala Peking” [2 criquette kugler med fyld af en slags anderilette – rimelig servering men en lidt for gennemtrængende andesmag]
      • Onion Rings med Chipotlemayo [ok, men lidt intetsigende]
    • Blæksprutte Basquaise med chorizo & piment d’espelette [meget lækker blæksprutte og smagsmæssigt et godt medspil fra den milde chorizo]
    • Røgede rejer med knust kartoffel, dild og peberrod [nok aftenens bedste servering med de røgede rejer]
    • Foiegras Terrine “Pain d’epics” & abrikos [En lidt fersk terrine med et lidt for sødt brioche-type brød til]
    • Ferdinands Tartare de Boeuf [en lækker tartar – kan anbefales]
    • Ravioli med svampe, persillesauce & 24 mdr. Comté [også en virkelig vinder]

    Alt i alt må maden roses, men vi manglede virkelig en bedre guidning fra tjeneren. Vi sagde fra starten at vi ville smage det hele og spurgte ind til om det kunne deles hvilket tjeneren forsikrede os om. Når man så får 1 østers, 2 vietnamesiske ruller, 2 riletter, 2 croquetter som alle var næsten umulige at dele så bliver man skuffet. Vi ordrede så en ekstra østers for den var helt umulig at dele. Her kunne tjeneren godt have foreslået at vi lige skulle betale 50% ekstra for forretterne og så få køkkenet til at lave 3 af hver ting. Den slags er skuffende og uacceptabelt når vi nu spurgte ind til at dele tingene – så ingen drikkepenge her!

    De øvrige retter var rimeligt delbare men vi måtte bestille desserter for at blive mætte så vi bestilte:

    • Chokoladesandwich med saltkaramel og blodappelsinis [en noget hård chokoladesandwich, men god smag]
    • Bagte æbler & vanilleiscreme med karameliserede havregryn & farinsauce [en lækker dessert, specielt farinsaucen var et hit]
    • Passionsfrugttærte med hvid chokolade [glimrende tærte med et lidt ligegyldigt tilbehør]

    Så alt i alt blev det en god aften uden vi blev flået. Jeg håber de får lidt mere styr på at leve op til dele-konceptet og at tjenerne bliver oplært lidt bedre i hvordan man så i praksis formidler delekonceptet og er klar til at give gæsterne nogle alternative forslag til at sammensætte så alle gæsterne kan smage uden at man f.eks. skal dele en østers i 3. Jeg tror vi kommer igen.

  • Restaurant Veto

    Restaurant Veto

    RESTAURANT VETO ⇧

    NYT: VETO klarede sig ikke længe. Lukkede efter ca. 1/2 år. Heldigvis opstod SÅRT samme sted – ikke et dårligt bytte.

    Endnu en ny restaurant åbnede i Jægergårdsgade her i efteråren ’15 og her er tale om en spændende ny nordisk restaurant med asiatiske elementer. Når vi her taler asien virkede det som om det primært var i det koreanske og japanske køkken der var hentet inspiration fra. Meget spændende kombination.

    Vi startede med at bestille champagne og lidt snacks og valgte så 3 retter som køkkenchefen på forhånd havde udvalgt. Så vi kom gennem:

    • Appetizers x 2 (nordiske chips med kippersmayo + fermenterede grønsager) [Glimrende chips med en særdeles god kippersmayo. Spændende syrlige fermenterede grønsager med flot sprødhed og super smag]
    • Dampede strandkrabber – Kastanjer – Limeskal – Havgus [kinesisk dampede wonton’s med super fyld af kastanier, strandrapper i en bisque af strandkrapper – meget flot fusionsret og klart aftenens bedste ret]
    • Høbrændt okse – Peberrod – Blomsterkapers – Hybenponzu [lækker mørbrad sous vide tilberedt og herefter brændt af i hø med en noget forvirende blanding af tilbehør hvor jeg syntes at estragonbladene og den revne peberrod stak noget af fra hypensaucen – retten var nok bedre uden peberrod (som jeg normalt elsker) og estragonbladene]
    • Aromatisk Friisholm Chocolade – Mandler – Lichi – Verbena [Utrolig lækker chokolademusse med drys af lichi og brændte mandler – meget simpel med flot servering]

    Betjeningen var hurtig og sød, selv om den nogle gange famlede lidt. F.eks. fik vi fugtige håndkæder ind efter de fermenterede grønsager, men de var kun på bordet i 20 sekunder før de forsvandt igen, så jeg nåede slet ikke at bruge min?!

    Der er tænkt godt over smagene her på Veto, men desværre stak hovedretten for meget af uden grund. Lidt mere skarphed og lidt mere sjæl til det noget nøgne interiør ville gøre en stor forskel og bringe Veto væk fra Brasserie segmentet til Gourmet segmentet i min bog. En super god start og dejligt at Aarhus har nogle gode alternativer til f.eks. den meget over-ratede Gastrome som ingen forstår fik en Michelin stjerne. Veto kunne let gå hen og få en bib-gourmand.

  • Restaurant Domestic

    Restaurant Domestic

    RESTAURANT DOMESTIC ⇧

    Der er startet en del ambitiøse restauranter det seneste år og Domestic er det nyeste skud på stammen. Domestic ligger i Svineriets gamle lokaler så der er masser af gode vibrationer om lækker mad i ejendommen.

    Stilen er den nordiske – både i møblerne, borde uden duge og maden. Noma har ikke levet forgæves. Vi blev spurgt om vi havde lyst til en drink og valgte (selvfølgelig) champagne og med det samme begyndte en lind strøm af appetizers at flyde til os – før vi havde set menuen. Jeg havde nok foretrukket at se menuen inden – det kunne jo være jeg ikke havde lyst til at spise der alligevel.

    Min medspiser og jeg valgte en 4-retters menu her på en almindelig onsdag. Jeg nøjes med et ekstra glas champagne, min medspiser tog vinmenuen.

    Som appetizers fik vi:

    • Korn the – rapsolie [nok ikke noget der slår igennem med mindre man er til en slags salt, varm opvaskevand]
    • Sprød korn – rygeost [gode chips i Frederikshøj style]
    • Dehydreret gulerod – brunet smør [intens gulerodssmag, men ret intetsigende]
    • Kammusling – selleri – hyldeblomst [lækker rå (rimmet?) kammusling på saltbagt selleri – rimelig ok]
    • Glaskål – miso [flot, interressant og dejlig appetizer]
    • Tørret Andebryst -hyldebær [lækker and]
    • Pandekage baksuld – blegselleri [lidt kedlig – 3 gang jeg får danske pandekager med salt fyld på 2 uger – jeg fornemmer en trend her]
    • Gris – teriyaki [aftenens bedste servering. Svinebryst sous vide, køl under press, stegt og dækket med en dejlig teriyakisauce]

    Så spændende med denne række appetizers – her får man en fornemmelse af at være i et af de kendte madtempler som Frederikshøj, Henne Kirkeby Kro,… Desværre manglede noget af præcisionen og den dybe velsmag, men vi taler jo også om en menu til under halv pris af disse templer. Så en god og spændende start.

    Nu var den indledende opvarmning forbi og vi gik til den egentlige menu vi havde bestilt. Den blev serveret med en glimrende let hjemmerørt smør og et lunt stort brød som vi dog løb tør for.

    Vi fik:

    • Torsk – honning – blomkål [Lækker torsk – perfekt stegt og de ultrafintskåret blomkål samt cremen var en god helhed]
    • Kål – persille – gær [en spændende ret med 2 slags kål – grønlangkål og palmekål var desværre lidt for tørt til at selv det lækre pocherede æg kunne hamle op, men ideen var god, retten skal bare tilpasses lidt]
    • Gris – løg – timian [De glacerede løg var lækre, men de var desværre fyldt med en lidt intetsigende svinerilette som ikke formåede at matche løgene og den lækre brune løgfond som supplerede på ellers glimrende vis]
    • Blomme – cremefraiche- rødbede [En god ikke for tung dessert med virkelig lækre blommer på en fed cremefraice og en indkogt rødbede. Lækkert med mindre man virkelig gerne vil have en rigtig dessert. For mig var den en god afslutning på middagen]

    Til torsken blev saucen serveret ved bordet som den nu er moderne. Til stor glæde for os lod de resten af saucen stå så vi kunne tage mere – det takkede vi for mange gange og fortalte at det var en god gestus som alt for få steder viser. Desværre forstod jeg på min medspiser som også var på restauranten dagen efter at dette var en enlig svale. Synd.

    Alt i alt en dejlig aften med spændende mad og en god start for Domestic. Jeg savnede nok lidt mere gennemført velsmag, men der var gennem hele aftenen en meget behagelig service som er med til at give stedet et løft over den generelt middelmådige service man oplever de fleste steder her i byen. Så tillykke med det – jeg håber på at indhold kommer til at sejre over form og historie i de fremtidige serveringer. Jeg syntes at hvis mLækker an ikke har været på de Københavnske nye nordiske restauranter som f.eks. Relæ, så bør du prøve Domestic for at få en intro til det nye nordiske køkken med lokale råvarer, fermentering etc. Prøv den før din nabo. Jeg kommer nok igen i det nye år og ser hvordan det udvikler sig her.

     

  • Caviarens forundelige verden

    Caviarens forundelige verden

    Restaurant Frederikshøj havde i samarbejde med Restaurant Marchal på D’Angleterre og Rossini Caviar lavet et arrangement om caviarens forunderlige verden som skulle vise en række af de forskellige typer caviar på markedet i dag.

    Til lejligheden havde Wassim Hallal fået hjælp af Christian Gerhard Gadient som til daglig er køkkenchef på Restaurant Marchal på Hotel D’Angleterre i København.

    For at give et indblik i moderne caviar produktion var der en række indlæg fra Jacob Marsing-Rossini – en dansk caviarimportør.

    Til at forsøde oplevelsen havde Frederikshøj hentet en række champagner hjem, som er specielt udvalgt til aftenens menu og ikke noget alt sammen fra samme Champagnehus som jeg allerede har glemt navnet på – nok fordi jeg ikke fandt det værd at huske. Men sådan er smag og behag jo forskelligt.

    Alle 40 pladser var solgt på forhånd på trods af at prisen var helt i top – 3750 kr/kuvert.

    Generelt må man nok sige at Christian Gerhard Gadient på udebane ikke havde den bedste dag med sine retter som med en enkelt undtagelse ikke rigtig sad i skabet. Der var mange skuffelser. Wassim var i sit eget køkken og her sad tingene generelt skarpere.

    Man må sige at caviar i disse kvaliteter generelt beriger retterne som et eksotisk indslag og selv i en af desserterne var caviar indslaget virkelig fortræffeligt – nemlig Wassims Æble – Vanilje – Baerii caviar. Caviaren var i virkelig høj klasse og der blev også brugt 150 gram pr. gæst, men ikke et gram for lidt – den var virkelig fantastisk. Jeg håber at Rossini Caviar snart kommer til salg i Aarhus i håndkøb – jeg er i hvert fald klar og fik øjnene op for hvor meget Caviar kan berige.

    Snacks (alt som enkelt-serveringer):

    • Basilikum – Æbler – Caviar (CGG)
    • Kold citron – Ochietra caviar i røg og damp (WH)
    • Tapioka Chips – Østers – Caviar (CGG)
    • Rede af pastinak – Baerii caviar – Snegle (WH)
    • Pommes Dauphine – Caviar (CGG)
    • Gold caviar – Æggeblomme – strandkål (WH)
    • Sprød kylling Marv Caviar Stikkelsbær (CGG)
    • Laks Kræmmerhus White sturgeon caviar (WH) – var blevet til en “Croque Monsieur” i stedet.

    Retter:

    • Rå jomfruhummer – Crème fraiche – Caviar (CGG)
    • Røget ål – Kammusling – Gold caviar (WH)
    • Stegt havtaske – Persille – Caviar (CGG)
    • Svinebryst – Flæskesvær – White sturgeon caviar (WH)
    • Æble – Vanilje – Baerii caviar (WH)
    • Citrontærte – Brændt marengs – Caviar (CGG)

    Petit Fours:

    • Flødeboller – Caviar Støv (CGG)
    • Chokolade – Nutella – Caviar (CGG) – denne fik vi ikke
    • Guldbarre (WH)
  • Murphy’s Burger Joint

    Murphy’s Burger Joint

    MURPHY’S BURGER JOINT ⇧

    Det var helt smuttet for mig at der var åbnet en burgerbar Nørre Alle 78 i Aarhus – Murphy’s Burger Joint – som er åbnet af islandske Óskar Kristjánsson og hans to sønner Kristján Óskarsson og Ómar Óskarsson. En koncept der minder meget om WeDoBurgers – du kan vælge en burger med og uden ost, men modsat WeDoBurgers kan man vælge bacon til. Det gjorde jeg.

    Burgeren er perfekt stegt. Saftig og let rosa bøf af godt kød – som option kunne man få sin bøf well done. Gode grønsager i toppen og bløde amerikanske boller. Super god ost – sprød bacon. Der er ikke mere at sige – bare en ret perfekt burger. Hvis man savner stærke sauces, jalapenos, syltede agurker etc, så kan man selv tage fra et flot udvalg – god simpel løsning der tilgodeser alle kunder.

    Fritterne til var dejlig og sprøde og jeg havde valgt deres bearnaise sauce som dyppelse. Det virkede helt som det skulle. Bredt udvalg af cola – både de gode og de blå. Øl til dem der er til den slags.

    Skulle man lige have en sød ting til at runde af med har de virkelig gode milkshakes med en tilpas tyk konsistens. Sådan!

    Så ikke flere ord – hvis du ikke allerede har prøvet Murphy’s så tror jeg nok lige du skal skynde dig derned.

    Murphy's cheese burger med bacon og bearnaise sauce dipEn dejlig kurv med goodies. Nok til at blive mæt, men også plads til en chokolade/karamel milk shake:Milkshake med chokolade/karamel på Murphy's Burger Joint

     

  • Food Festival 2015

    Food Festival 2015

    Så er årets Food Festival skudt igang på Tangkrogen i Aarhus. Arrangementet har kørt siden 2012 og var en success fra starten med 25.000 gæster der nu er vokset til over 30.000 gæster. Det er et kæmpe arrangement med 900 frivillige der sikre at alt bliver den success det er.

    Der er 39 deltagende kokke fordelt på TV-kokke på Kokkescenen til pølseekvilibristerne i pølsevognene til DM. Der er 250 aktører med boder etc.

    Ting der skal prøves…

    Jeg vil opfordre dig til at deltage i nogle af de 88 spændende workshops og kurser der er i forbindelse med food festivallen. Jeg er selv meldt til Gastromands “Fast Food Deluxe & Bobler” – det kan kun gå godt. Der er stadig pladser så få dig meldt til her.

    Jeg har hurtigt været igennem årets Food Festival som åbnede her i dag kl. 13. Der var lang kø til åbningen, men den var helt væk efter et par timer.Kø fredag 13:15

    Hvis du ikke har så lang tid, vil jeg anbefale dig at du i hvert fald når dette:

    • Prøv Unika’s oste – specielt “80er” osten som introduceres på denne festival – den er jeg ret vild med. Prøv også deres fermenterede mælk som du snart kan købe i den kommende Unika butik her i Aarhus. Man kan købe oste og en fin lille køletaske – desværre har de ikke 80’eren.

      This slideshow requires JavaScript.

    • Smag på de gode øl fra Munkebo Mikrogryggeri – her er alt lavet fra bunden, lige fra gæret som er specialt udviklet ud fra gærseller fra en bi. Lækker øl. Jeg var personlig ret vild med deres “Hjemstavn Ale”.

      This slideshow requires JavaScript.

    • Prøv et svinebolche med syltetøj og anis:Grissebolche med syltetøj Eller en bøfsandwich med fermenteret mælk (kun fredag):Bøfsandwich med fermenteret mælkEn milkshake på fermenteret mælk, 48% creme fraiche med vanille, honing og wasabiDSC00372
    • Har du lidt ekstra tid, så tag endelig en tur på bugten med SeaRangers – det er en super sjov tur i deres hurtige både, men der fortælles om det fantastiske dyreliv i bugten som er ren nok til at du kan spise tang fra havneindløbet. Samtidig krydres det hele med lidt historier fra vikingetiden – sjovt og jeg håber det får flere i Aarhus til at se at bugten skal bruges!

      This slideshow requires JavaScript.

    Jeg har snydt lidt, så jeg havde en god ide om hvad jeg skulle prøve da jeg var til en opvarmning inviteret af Food Festival med Arla Unika,  Munkebo Mikrobryg, SeaRangers, Clausens Fiskehandel og SmagFørst. Se videoen:

    Hotdog DM

    Husk også at se Hot Dog DM 2015 som afholdes i forbindelse med Food Festival. Arrangementet er opdelt i 2 kategorier: “Den Traditionelle Hotdog” + “Den Moderne Hotdog” og der har aldrig været så mange med som i år. Alle indtægter fra hotdog salget går til velgørende formål – kokkene vinder æren. I begge kategorier kåres både den bedste hotdog og “kongen” som er den der omsætter for flest penge – altså en slags publikumspris. Det hele løber af staben fra kl. 10:30 til 11:30 (de traditionelle) og 12:45-16:30 hvor kåringerne sker.

    Her er lidt billeder fra sidste år, hvor Henne Kirkeby Kro (Paul Cunningham) deltog med sit “Good Morning Vietnam” med selveste forsvarsministeren.

    This slideshow requires JavaScript.

     

    Deltager – traditionelle Repræsenterer: Vogn
    René Kristensen Trianglen, Silkeborg    4A
    Jesper Græm Rasses Skovpølser 3A
    Brian Flink Pedersen PølseMageriet 5A/5B
    Walter Jørgensen Havne-grillen 3B
    Nikolaj Thulstrup Pedersen    Hotdog cyklen 2A
    Brian Rasmussen DGI-byen hotdog 2B
    Signe Bennike Bagels by Juul 1A

     

    Deltager – moderne, heat 1 Repræsenterer: Vogn
    Paul Cunningham Henne Kirkeby Kro 1A
    Jeppe Foldager Alberto K 3B
    Patrick Bach Andersen og Emil Skovsgaard Bjerg   Øl & Brød by Mikkeller 4A
    Gösta Rindbøl Andreasen Grønland 2B
    Bryan Francisco Tree Top 4B
    Thomas Herman (tv-kok) 2A
    Jonas Bendtsen Kähler Villa Dining  1B
    Antonius Noer Antons Pølser/Gastronomiet    3A

     

    Deltager – moderne, heat 2 Repræsenterer: Vogn
    Jack Cramer Brøndums Hotel 1B
    Timm Vladimir og Kenneth Søndergaard   Timm Vladimirs Køkken 2B
    Nicolas Min Jørgensen Substans 3A
    Mikael Kopp Christensen & Daniel Musikkens Spisehus 1A
    Jesper Koch Kocherier 3B
    Ulrik Groth Rocksteady Spangberg Hallegård gårdbutik og Pølsemageri    2A
    Mikael Læborg Madsen Sinatur Hotel Haraldskær  4A
    Jens skovgaard Pedersen Cold Hand Winery 4B

     

  • Castenskiold (aften)

    Castenskiold (aften)

    CASTENSKIOLD⇧

    Castenskiold prøvede vi ikke for så længe siden til frokost – her fik de en flot anmeldelse. Vi ville i aften se om det holder lige så godt til aften som til frokost. Det gør det så absolut.

    Castenskiold er svært at indplacere for det spænder vidt på menukortet. Man kan vælge en eller flere retter a la carte, tage en tre-retters dagens menu (“Den hæderlige” som i denne uge var festugemenuen) eller gå mere all-in på den store “Den adelige” med 7 retter. Så der er noget for enhver smag og til enhver lejlighed. Der er ikke mange i Aarhus der kan være med her i høj kvalitet ud over ET (se anmeldelse). Stedet er enkelt men pænt indrettet med rigtig mange borde, men rigtig pænt og bærer ikke præg af at stedet også fungere som nat-klub. Hyggeligt, men ikke overdådigt. Derfor har jeg valgt at placere Castenskiold som brasseri.

    Vi fik:

    • Smør og brød [godt brød som dog havde været bedre hvis det havde været varmt. Rørt smør og en dehydreret kernemælk med purløg fungerede super med brødet]
    • Kammuslingetatar i pandekage med hummersauce [Rigtig lækker blanding af kammuslinger og æbler i en dansk pandekage med en super hummersauce. Dog var der en anelse for mange æbler og de overdøvede kammuslingerne. Pandekagen var også ret dominerende – jeg havde nok foretrukket en mere neutral og tyndere pandekage. Saucen var perfekt – den havde vi vist fået til frokost i anden sammenhæng før]
    • Grillet okse med kantareller, majs og nøddesmør [Fine skiver af flap meat garneret med kantareller og minimajs (!) en rå æggeblomme spillede fint op til kødet og det hele drysset med en lækker brunet smør og nøddesauce – en lækker ret]
    • Mazarinkage med hvid chokolade og jordbær [Rigtig dejlig kage med fint sammenhæng til den hvide chokolade og jordbærene. En flot afslutning, der ikke var for tung]
    • Drink: Caribean Mint (7 års Rom, Passoa, Passion, Mynte, Ananas) [Virkelig god dring – prøv den]

    Servicen var god og ikke for dominerende – og vigtigt – de lod altid saucerne stå i stedet for at tage dem med ud som de fleste andre restauranter gør. Tak for det.

    Køkkenet på Castenskiold har bestemt potentialet til at rykke op i den tunge gourmet klasse i Aarhus. De er efter min mening klart bedre end michelin-stjerne-restauranten Gastromé (se vores anmeldelse). Priserne er meget rimelige i forhold til hvad man får.
    Mit forslag er, at man indretter et hjørne af restauranten til et gourmet hjørne for de som vil lidt mere med tykke duge, mere intimitet og et passende antal appetizers – så kan man komme i den helt tunge liga i Aarhus. Men glem ikke, at vi er mange som også værdsætter et hurtigt godt måltid mad på en onsdag.

    [venue id=4b6cad01f964a520574b2ce3]
  • Restaurant ET

    Restaurant ET

    RESTAURANT ET⇧

    Jeg husker ikke præcist hvor mange gange jeg har været på Restaurant ET, men det er nok over 30 gange. Både som gæst inviteret af andre, som deltager i et af de mange spændende arrangementer som f.eks. deres duel mod Alberto K. Jeg har afholdt mange forretningsmiddage her idet det store menukort giver mange muligheder for at finde noget til udenlandske gæster med andre preferencer end lige en tvunget menu. En hurtig middag en onsdag med østers og deres perfekte tartar er hvad vi her i familien kalder raw food – det har vi gjort ofte.

    Så det er et sted jeg på mange måder elsker, men hvor betjeningen desværre alt for ofte svigter – specielt de sidste par års. Det er synd, for det ødelægger lidt oplevelsen. Men ikke på maden – den holder normalt altid 99.9%. Et eksempel på den dårlige service: Jeg var på besøg med spanske gæster, der fik salat som tilbehør hvor de spurgte efter olie og eddike og fik at vide at det havde de ikke i køkkenet?!? En dårlig løgn, som man altså ikke kan bilde spanske gæster ind og en meget pinlig oplevelse for mig som vært. Jeg kommenterede det i deres booking system, men fik desværre aldrig en reaktion fra restauranten.

    På ET har de hver dag en 3-retters menu, men derudover har de to a la carte menukort – ET menu og den traditionelle. Det giver altid et meget flot udvalg af både en række klassikere – specielt kan her anbefales deres oksetatar og ristet torskeryg “Basquaise”. Det er virkelig et par vindere, som vi dog ikke fik i dag.

    Nå, nu hvor jeg så blev rund valgte vi at spise en dejlig tirsdagsmiddag hos ET – hvor ellers i Aarhus kan man få god mad på en tirsdag? For på ET holder man åbent hele ugen undtagen søndag – tak for det! Uden ET havde det været næsten umuligt at opdrive et godt måltid i starten af ugen i Aarhus.

    I dag fik vi:

    • Salat af taskekrabbe med avokado, dild, saltet agurker, crouton og krabbebisque [En rigelig, meget lækker krappesalat med lækre agurkekugler (vacuumbehandlede?) – en virkelig lækker sensommerforret]
    • Stegt foie gras ”Gastrique” med brombær, madagaskarpeber, kørvel og selleri [en perfekt stegt goie gras med dejligt tilbehør – men, og et stort men – der blev ikke serveret ristet brioche til denne stegte foie gras. Vi spurgte kokken der serverede og fik bare at vide at det var ikke tilbehør. Et typisk svigt hos ET i betjeningen – ingen fleksibilitet. Jeg ved ET altid har brioche brød til deres foie gras terrine, så hvor svært var det lige at riste et par brød. Dårlig service]
    • Marvpiber fra dansk kalv med persillesalat og grilltoast, 3 stk [en virkelig vinder hos ET. En simpel ret med en virkelig velsmag. Har du ikke smagt marv, så smut på ET med det samme. Et kup til 88 kr.]
    • Dagens fangst (rødtunge) – ”Brændende kærlighed” med Alsacebacon, kartoffel, syltede løg, minirødbeder og timian [Dagens fisk var rødtunge og var perfekt tilberedt med lækkert tilbehør – ikke noget at udsætte på denne gode variant over brændende kærlighed]
    • Beuf sauté Webster a la Gottlieb med svampe, håndskårne pommes frites og asier [En ret som køkkenet havde lært af deres gamle læremester. Hurtigstegt oksemørbrad i en simpel svampe-flødesauce med fritter og friske asier. En ret der nok var lidt for simpel til stedet og var lidt en skuffelse. Specielt fordi en af gæsterne ikke spiser rødt kød og bad om det gennemstegt. Betjeningen lovede at undersøge om det kunne lade sig gøre. Vi hørte ikke noget før vi fik retten som en dele-ret med alt kødet stegt “medium-rare”. Ikke i orden, men betjeningen var for ukyndig til at håndtere situationen og sagde bare “undskyld”. Igen ikke godt nok!!]

    Så alt i alt en ok aften, men ikke mere end ok. Normalt syntes jeg niveauet er højere – her var den primære smutter hovedretten og at betjeningen nok ville passe bedre til Jensens Bøfhus. Synd for det er generelt mit favoritsted at spise i Aarhus – her får kunden altid et valg og hvis man springer betjeningen over og snakker direkte med kokkene i køkkenet kan alt lade sig gøre.

    Så mit råd er at der skal strammes op på betjeningen. Hvis de er i tvivl må de vende det med det normalt altid fleksible køkken. Her er potentiale til det efter min mening ret perfekte spisested, men det forstyres af den dårlige service. Men lige nu ryger ET i Brasserie-kategorien selv om køkkenet har potentiale til Gourmet-kategorien.

    [venue id=4ba4f9ecf964a5202ccb38e3]
  • Kødbyens Mad & Marked ved Kulbroen

    Kødbyens Mad & Marked ved Kulbroen

    Mens streetfood vælter frem i udlandet er det ikke gået så hurtigt her i Aarhus, men det Københavnske koncept “Kødbyens Mad & Marked” have sammen med “Kulbroens venner” fået stablet et super arrangement på benene – med 10.000 besøgende på en weekend. Det må siges at være flot.

    Der var et pænt udvalg af boder med godt 20 så der var mad for enhver smag. Vi prøvede mini-pizzaer (de var ok, men nok ikke mere end det), fish and chips (lækre), hjemmelavet spaghetti (fin og enkel), burger fra WeDoBurgers og lidt vietnamesisk mad. Der var mad fra hele verdenen, men succesen gjorde at der kunne være meget lang kø på 15-20 minutter ved mange af boderne. Nå, men det var jo første gang så det går nok – det kommer nok mere styr på det i fremtiden.

    Allerede i festugen er en opfølgning ved Kulbroen på vej – Kulbroens Madhold stiller op med deltagerne Restaurant Hærværk, Frederiksgade 42, Spiselauget, Langhoff & Juul, champagnebaren La Plage Deux og kaffebaren Street Coffee. Så en mini-event, men hatten af for at følge op på forsøget. Jeg kan kun appellere til at du besøger kulbroen mellem den 28/8/15 og den 5/9/15 fra kl. 12 til lidt over midnat. Følg med på www.kulbroensmadhold.dk

     

     

  • MASH Aarhus

    MASH Aarhus

    MASH⇧

    Jeg er ikke klar over hvor mange gange jeg har spist hos MASH, men det er ikke få og helt sikker 2-cifret. Men jeg har ikke anmeldt MASH før for jeg syntes det er svært. Jeg har nok i hvert tredie tilfælde måtte lade maden gå ud igen fordi det ikke var lavet som bestilt – jeg syntes at når man næsten giver 500 kr for en bøf, så skal den være stegt som jeg har bedt om. Det har de desværre altid haft det svært ved.

    Så denne anmeldelse er nok mere generel end specifik for et enkelt måltid. Generelt har MASH kød af meget høj kvalitet og tilbehøret er altid i orden og virker som er det tilberedt fra bunden. Jeg er ikke meget for deres chili fries, men de er vist populære. Jeg beder dem om at lave dem uden chili og her er de (normalt) meget fleksible. Deres bearnaise er den bedste man kan få i byen og pebersaucen er også en vinder på min skala.

    De har et flot udvalg af bøffer, men det er sket mange gange for mig at når jeg beder dem om at lave bøffen medium rare, så får jeg den næsten gennemstegt. Nogle tjenere er flinke til at fixe det med det samme men jeg har også været ude for flere gange at de har betvivlet min påstand og så måtte tage bøffen ud i køkkenet for at få dem til at konstatere at den var gennemstegt. Det er ikke i orden – man skal ikke have spist mange bøffer for at vide hvordan en medium rare ser ud i forhold til en well done. Det er ikke i orden at selv restaurantchefen ikke giver kunden ret når det er så tydeligt.

    Ud over tilberedningen har jeg også fået deres bone-in ribeye som var et lækkert stykke kød. Desværre var kød-delen max 125 g ud af et stykke der ifølge kortet var 600 g. Resten var ben, sener og fedt. Jeg kommenterede det over for tjeneren som bare ignorerede det. Jeg syntes det er for lidt kød, men måske sigter dette stykke kød mod folk der elsker fedt.

    Burgeren har jeg kun smagt lidt af – det er mest ungerne der spiser den – den er saftig og lækker. Dog har vi 2-3 gange måtte sende dem ud når de var helt røde på en well-done bestilling.

    Så min konklusion er at det er rigtig, rigtig godt kød de servere. Er du ikke til fedt og små bøffer så hold dig fra ribeye. Husk at brok dig hvis de ikke steger den som ønsket. På et eller andet tidspunkt må det gå op for ledelsen at det er for dyrt at stege 2 bøffer for hver ordre. Betjeningen er alt for selvhøjtidelig – det er tydeligt at de forsøger at skabe en højtidelig stemning, men det bliver meget stift og selvfedt. Pas på med brødet – de har efter min mening det bedste restaurantbrød i Aarhus som de servere en god skive (hjemmerørt?) smør til. Det bliver man afhængig af og får ofte kørt alt for meget brød indenfor.

    Jeg har været på andre MASH flere gange og her har jeg aldrig haft noget at udsætte, så jeg tror problemerne er lokale.

    [venue id=4c59845fb05c1b8dede4d5b1]