Det hotteste nye i diverse storbyer og afløseren for cupcakes og et betragteligt mere velsmagende alternativ er caneles som endog har været på forsiden af design-magasinet “Wallpaper”, så kom ud og få købt en form og kom igang. De er ret lette at lave og særdeles velsmagende. Jeg har prøvet mange variationer, men disse er de bedste og kan laves i en billig silikoneform i stedet for de dyre kobber caneles forme.
Ingredienser
- 500 g. mælk
- 30 g. smør
- 1 vanillie stang
- 75 g æg
- 60 g. æggeblomme
- 150 g. sukker
- 100 g. muscovado sukker
- 75 g. mel
- 35 g. majsmel
- 35 g. god mørk rom
Metode:
Kog mælken op med smør og en flækket vanilliestang. Lad den køle af til håndvarm og fjern stangen. Si hvedemel og majsmel sammen.
Rør æggeblommer, æg og sukker sammen og tilsæt den afkølede mælk. Rør rommen i og rør melblandingen i. Lad det stå koldt til næste dag for at få luften ud af blandingen. I denne opskrift er luft din fjende. Har du en vacuummaskine med kammer, så kan du speede det op ved at give blandingen et godt vacuum 3-4 gange for at få så meget luft ud af blandingen som muligt.
Hæld blandingen i en caneles form (jeg har en silikone fra de Buyer som er glimrende og en del billigere end de “rigtige” af kobber) men så der stadig er 5 mm til kanten.
Bag candles i ovnen ved 250C varmluft i 10 minutter og sænk så varmen til 190C. Bag dem færdigt i ca. 40 minutter og tag dem så ud og vend dem ud på en rist med det samme. Er først perfekte efter 1,5 timers afkøling.