Sådan virker søgningen

Du kan skrive, som du ville spørge en ven: "noget hurtigt med kylling", "vegetarisk til gæster", "dessert uden ovn". Søgningen forstår, hvad du mener – ikke kun de ord, du bruger:

Søgningen kører på turbopuffer, en vektordatabase, der kombinerer klassisk tekstsøgning (med dansk ordstamme) og semantisk søgning, hvor hver opskrift er lagret som en "betydningsvektor". Der sættes ingen cookies; kun selve søgeordet gemmes, så sitet kan se, hvad folk leder efter.

Arkiv
Anmeldelse · arkiv·14. oktober 2015

L'Ambroisie

Dette er en ældre restaurantanmeldelse fra arkivet. Restauranten kan være lukket eller ændret siden.

L'AMBROISIE ⇧

L'Ambroisie ligger midt i det trendy Marais kvarter øst for Pompedu-centeret på den smukke plads "Place des Vosges" og i køkkenet er far og søn, Bernard og Mathieu Pacaud. Stedet har haft 3 michelin stjerner (og 4 røde knive/gafler) i snart 20 år, så det er et sted med traditioner. Michelin anmelderne anpriser stedet med "Incomparable classicism and an immortal feast for the senses..." så det lover jo godt.

Stedet ligger i den dyre ende - selv for 3-stjernede restauranter. Her er ingen fancy 20-retters tasting menu, men kører helt old-school med forret, hovedret og desert. Priserne svinger fra 88 Euro for den billigeste forret til 160 Euro for den dyreste hovedret, så det løber op. Men trøffelsæsonen for den hvide Alba trøffel var lige startet, så den slags koster jo når der rives rå mængder af trøfler ud over næsten alle retterne.

Vi er i old school land med stramt hierarki på tjenerne, individuel brødservering, selvhøjtidelig vintjener der gurgler hals i alle vine etc. Der er to menu-kort, et uden priser til damerne og et med priser til herren. I old-school land splitter man ikke regningerne. Selv om 2/3 af gæsterne ikke var franske, så havde de kun menu-kortet på fransk, men heldigvis var tjenerne særdeles hjælpsomme og talte glimrende engelsk.

Vi fik:

Sådan er det Franske "nouvelle cuisine" når det er bedst og ikke præget af sous vide og molekylær inspiration. Her er tale om mad der laves til perfektion. Der var ingen smuttere overhovedet. Alt var perfekt. Den slags belønner Michelin og er man til enkel semi-traditionel fransk mad, så slår dette Noma og det nye nordiske med mange længder. Sjældent oplever man et så skarpt køkken - så må man selv vurdere om man syntes det er lidt kedeligt når det ikke er molekylært eller skrabet af ørerne på en elg.