Til 2 personer:

  • 1 skalotteløg
  • 4 tsk kapers
  • 1 stykke frisk peberrod
  • friske krydderurter: 4 små blade estragon, 8 basilikum blade, 4-5 purløg og 10 blade af bladpersille
  • 300 g fineste okseinderlår
  • 1 1/2 tsk dijonsennep
  • 1 lille tsk. koncentreret tomatpuré
  • 1 tsk. Worchestershire-sauce eller balsamicoeddike
  • 1 1/2 spsk cognac
  • 3 tsk jomfru olivenolie
  • 2 meget friske æggeblommer – evt. pasteuriserede
  • salt og peber

Tilberedning:

Hak oksekødet i hånden – det skal ikke blive en mos, det er bedst hvis der er struktur i tartaren. Hak krydderurter, løg og kapers og riv 2 cm af peberroden. Puttes i tartaren sammen med de øvrige ingredienser og smages til med salt og peber.

Serveres som en lille bøf med masser af god blandet salat og måske nogle tykke pommes frites.