Restaurant anmeldelser
Vores restaurant anmeldelser har vi lavet for vores egen skyld. Vi anmelder nogle af de restauranter vi kommer på, så familie, venner og bekendte kan få ideer til hvor man skal gå og hvad man måske skal spare sig for. Læs mere under "Baggrund " om vores holdinger etc.
Molslinien - restaurant på Max Mols
Molslinien - restaurant på Max Mols
Molslinien - restaurant på Max Mols
Jeg ville lige prøve Molsliniens restaurant på en tur hjem fra København og her er ellers tale om den hurtigste betjening jeg længe har oplevet.
Min cola kom under 1 minut efter jeg havde bestilt den - så længe leve ny teknologi. Den ene tjener gik rundt med en PDA, mens en anden ekspederede ordrerne.
Jeg valgte at prøve deres gourmet tapas-tallerken inkl. buffet til en pris af 165 kr - kun 15 kr mere end buffeten.
Tapas tallerkenen bestod af:
Dertil en stor spiseskefuld små kapers og en spiseske med nogle chilier med et ubestemmeligt indhold - det afholdt jeg mig for at sætte tænderne i.
Det hele var i en utrolig lav kvalitet. Fisken var så tør, at jeg knap rørte den og det samme kan siges om svine-mørbraden. Foie gras var af en meget ringe kvalitet - havde det været en blindsmagning havde jeg næppe gættet hvad det var - det havde blot en fed smag uden den fine smag af foie gras. At kalde det for "paté" er vel en fejl - det hedder jo en "terinne", idet en paté traditionelt kræver at der er dej udenom. Pastramien var af samme kvalitet som den man køber på tilbud i Aldi. Det eneste der var spiseligt var de to store stykker parmasan ost. De tre slags brød, der blev serveret til var lige så tørt som de øvrige serveringer.
Nå, men jeg håbede på at buffeten kunne sørge for at jeg blev mæt og det gjorde den dag også for da jeg så maden, så tabte jeg hurtigt appetitten. Det hele så utroligt frastødende ud.
Jeg prøvede nogle få ting som kartofler, bearnaisesauce, oksefilet og en tartelet med hønsefyld (tror jeg). Det var om muligt endnu dårligere end tapas tallerkenen, men den var jo også "gourmet". Kartoflerne og kødet var nok det ringeste jeg nogen sinde har smagt og saucen var uspiselig på en fed måde.
Om dette så havde kostet 19 kr, så vil jeg ikke anbefale det og jeg håber at Molslinien outsourcer driften til f.eks. McDonalds, for så ved man hvad man får og de smykker sig ikke med udmærkelser som "Chaine des Rotisseurs" og "Ordre - Mondial des Gourmets Degustateurs" som med smukke logoer præger Max Mols's menukort.
Næste gang tager jeg en madpakke med.
Cola: Fra hane
----- Kommentar den 3 aug 2007 ------
Det er bestemt ikke første gang jeg er blevet kontaktet vedr. mine anmeldelser, men dette er den nok mest konstruktive tilbagemelding jeg har været ude for. Kæmpe ros til Molslinien for denne meget professionelle håndtering af kritik.
Jeg skal med molslinien igen tirsdag morgen og tager jeg færgen hjem om aftenen, så vil jeg prøve igen og se, om de har fået strammet op. Så næste gang bliver alligevel ikke madpakke :-)
Af jens den 02-08-2007
Restaurant Frederikshøj
Restaurant Frederikshøj
Restaurant Frederikshøj
Frederikshøj er Palle Enevoldsen's nyeste restaurant som nu har eksisteret i 4-5 måneder og derfor må vi nu forvente at niveauet har lagt sig fast og at restauranten er kørt godt ind. Frederikshøj Kro er jo et gammelt traditionsrigt sted i Århus med langt over 100 år på bagen, så der er jo en arv at løfte. Jeg husker desværre kun Frederikshøj Kro for at være stedet hvor man tager hen efter begravelser, så det er et sted der har mange lidt triste minder.
Vi blev modtaget venligt og vist hen til loungen, som ligger i den gamle krostue. Stedet har fået en virkelig seriøs overhaling og er meget stilfuldt indrettet i den internationale lounge-stil. Vi blev bland andet modtaget af en gammel kending, nemlig en tjener fra Prins Ferdinand, som nu havde valgt at prøve nye udfordringer – alt tegnede derfor på en god aften.
Vi fik en Crémant og fik en række appetizers: Grillet tun med wasabi creme. Saltmandler, spegepølse og nogle sprøde majschips med en rørt velsmagende creme til at dyppe i. Efter lidt tid fik vi menukortet så vi kunne bestemme os for aftenens menu. Det var dog en meget begrænset menu med 3 forretter, en hovedret, ost og en dessert, så der var ikke meget at tage stilling til. Vi fravalgte derfor “Laks i nytårsklæder med blomkålsmousseline & löjrom” samt “Udvalgte gårdoste”. Ligeledes fravalgte vi vinmenuen og valgte i stedet en flaske rødvin der kunne gå hele vejen gennem. Det er ærgeligt som der sub-optimeres i restauranter, så man reelt ikke har et valg andet end 4, 5 eller 6 retter. En lille a la carte menu ved siden af, hvor man har nogle alternativer syntes jeg at man som kunde bør kunne forlange.
Kort tid efter blev vi anvist vores bord, hvor hvis det havde været lyst udenfor, vi ville have haft en formidabel udsigt over den tilhørende park, skoven og Århus-bugten.
* Appetizer : [Første servering var en dejlig kalve consomé med små stykker kalv og purløg. Virkelig lækker fyldig og en god start en kold vinterdag. Endvidere fik vi små kuvertbrød med en dejlig duft og smag]Sprødstegt sandart på cremet løgconfit med chili & rødvinsauce [Virkelig sprød fisk med en god smag og den tilhørende løgconfit og rødvinssauce var virkelig en helstøbt komposition, god kraftig og velsmagende – en flot start]Ristet foie gras & Canette med æbler, jordskokker, rosenkål & hindbærvinaigré [2 flotte perfekt stegte skiver foie gras pyntet med lidt frisk skovsyre fra skoven ved siden af. Foie gras’en lå på et leje af små fine friske æbletern og et par små jordskokker. Ved siden var små fine skiver af ung-and (Canette) serveret i en virkelig velsmagende hindbærsauce. Saucer og foie gras er virkelig Palle Enevoldsen store styrker og det blev i særdeleshed bekræftet i denne ret]Dansk Jersey kalv: Ryg, bryst & brissel med spinat, vinterporrer, rodfrugter, citron & persille [Først et meget lækkert lille stykke braseret stykke kalvebryst med en porecreme (ultra letkogte (måske dog for letkogte) porer i flødesauce) ovenpå og toppet med små stykker brisler. Brislerne (3 meget små - for små) var vendt i en tynd dej og friturestegt, men disse smagte næsten kun af en lidt for brugt friture der overdøvede hele smagen fra brislerne. Det var meget synd for jeg havde set frem til brisler. Kalveryggen var først kogt i 1 time ved 80 grader og derefter var det blevet stegt var en anelse for hårdt, men virkelig velsmagende. Det var oven på små (1x1mm) tern af diverse rodfrugter samt spinat (?) og det hele var suppleret med en virkelig dejlig sauce. Alt i alt en velkomponeret ret, som dog kræver en række justeringer for at være helt i top.]Dadel, citron & vanille - Chokolade, ananas & kokos [Vi sluttede af med en dessert leveret i to serveringer: Først en creme brulee i en nydelig konsistens med god citronsmag og små stykker dadel i bunden. Anden servering var en chokoladekage med en is/sorbet på kokos på nogle tilberedte ananas stykker. En god fin afslutning som lukkede aften uden at kvæle os helt]
Alt blev serveret med en god hastighed og vi følte ikke at vi måtte vente længere end det der er behageligt, så stor ros for dette. I starten af aftenen var der god opmærksomhed og vinen blev skænket løbende og brødet blev pænt fyldt op, men da vi kom til hovedretten forsvandt personalets fokus og rødvin blev ikke skænket op og der kom ikke mere brød. Flasken gemte personalet af vejen, så vi troede at vi havde tømt den, men da vi efter desserten spurgte om der var mere opdagede vi at der var 1/3 tilbage – meget skuffende at opdage dette for sent. Jeg forstår ikke at flasken skal gemmes af vejen på den måde.
Alt i alt var det nu en dejlig aften. Der var en række ting, der kunne gøres bedre, men der var tale om virkelig veltilberedt mad og specielt saucerne og foie gras’en er noget af det der huskes. Vi er i den mere traditionelle del af gastronomien uden de store eksperimenter og kreativitet, men man skuffes ikke her. Personalet skal blive lidt bedre til at holde kvaliteten hele aftenen, men det er bestemt ikke sidste gang vi kommer her. Det bliver til 5 pæne huer, men de små fejl må rettes for at blive et "knivskarpt, legesygt gourmetkøkken på højeste niveau" som Palle Enevoldsen selv beskriver sit køkken på hjemmesiden.
Cola: Pepsi
Af jens den 15-02-2007
L'Olivo (Nyhavn)
L'Olivo (Nyhavn)
L'Olivo
Vi kom forbi L'Olivo i søgen efter lidt aftensmad i et selskab på 6 personer en kold og våd novemberaften. L'Olivo's menukort så varieret ud med det sædvanlige store udvalg som ofte kendetegner italienske restauranter i mellemklassen.
Vores første tjener denne aften var en særdeles positiv overraskelse. Han talte nu mest engelsk, men det passede vores selskab fint og han var overstrømmende hjælpsom og af den type hvor alt kan lade sig gøre. Dem er der rimeligt langt imellem i Danmark.
Jeg valgte følgende som blev serveret hurtigt:
* En grøn salat (Insalata Mista) som var virkelig frisk og lækker. På bordet var der en rød balsamico og olivenolie til at hælde over.* Hummersuppe (Crema D'Aragosta) som ikke smagte meget af hummer. Hvis det ikke var fordi at jeg fandt nogle stykker hummerskal, så var det ikke til at gætte.* Oksefilet med rødvinssauce (Filetto al vino rosso) hvor kødet var rimeligt, saucen virkede ret præfabrikeret på den kedelige måde, grønsagerne var let kogt og efterfølgende turneret på en pande og signerede ingen. Kartoflerne var pandestegte, men bar præg af at have ligget lidt for længe i køleskabet og havde den der sære bismag som kan ske når kartofler ligger lidt for længe.
Til dette blev der serveret et ligegyldigt brød til samt kærgården i små pakker (!!). Vi brugte dog olivenolien i protest og mine gæster bad om chiliflager som den venlige tjener hurtigt fik støvet op - flot.
Vi takkede nej tak til desert men fik kaffe efterfølgende.
Generelt er maden for dårlig på dette sted og det er synd med en sådan beliggenhed og en god betjening.
Cola: Coca Cola fra hane
Af jens den 16-11-2006
Restaurant Koch
Restaurant Koch
Restaurant Koch
Det var lidt på et afbud vi tog til Brødrene Koch fordi vi først havde fået bord på en anden nyåbnet restaurant, men da vi var blevet advaret mod stedet grundet meget små menuer og da de var fedtede med vinmenuen, så valgte vi i stedet at afbestille vort bord her og bestille hos Brdr. Koch, for det var næsten et år siden sidst vi havde været der. Vi var heldige, da de netop havde fået et afbud!
Vi blev budt velkomne af Jesper Koch som var den gennemgående af de to tvillinger hele aftenen og som styrede slaget gang hjulpet i restauranten af lillebror Lasse og tre piger. Fra hvad vi kunne se var der 3 kokke i køkkenet, så altså kraftig bemanding i restauranten i forhold til køkkenet.
Vi startede med en cremént til at komme lidt i gang på og fik herefter præsenteret menukortet af en af pigerne, men dette skete i rekortfart, hvor kortet blev holdt frem, men nok se – ikke røre. Menuen blev gennemgået på 30 sekunder, så det var en ret begrænset viden vi fik ud af dette. Hovedretten blev f.eks. blot betegnet som “kødet”! Vores valg gik alene på om vi ville have ost eller ej og der var ikke andet at vælge imellem. Vi blev ikke præsenteret for et vinkort eller for hvad vinmenuen indeholdt. Det var en meget skuffende start på det hele – vi havde ikke den store ide om hvad vi ville få at spise og den oplevelse det er at studere et menukort var vi foruden. Vi valgte menuen uden ost og sagde nej tak til: “36 mdr. Lagret cheddar med fonduta, trøffel & bitter kål”.
Nå, vi fik følgende:* Saltede snacks med butterdej, knödel, chorizo & kikærter , hertil en Sauvignin blanc (2005) fra New Zealand [Udemærket starter i den sædvanlige stil]
* En lille hilsen fra personalet med gedebuk, torskerogn, feta, indmad og makrel [Dette var 5 meget lækre hapsere som på udemærket vis viser hvad køkkenet kan præstere]
* Laks & kammusling som carpaccio med østersrelish, sabayonne & brøndkarse med riesling (2004) fra Rheingau i Tyskland [Dette var nok højdepunktet for denne menu med særdeles lækre tynde rundel af kammuslinger omkranset med flotte skiver laks, virkelig en lækker kombination hvor østers og saboyonnen gik flot i spænd med fisken]
* Krondilsgrillet tun med bønnemandelkompot, sojasauce & brunet smør [Denne ret kæmpede en hård kamp med carpaccioen om at blive aftenens vinder. Her var tunen i en fantastisk kvalitet, stegt som tun skal og på en virkelig lækker kompot der virkelig tog kegler]
* Sellericroutons med gedefriskost pære & spidskommen med en pinot noir (2004) fra Østrig [Her var en af de mere bastante retter som sikrer at der man ikke gik sulten hjem. En seriøs stor ovnbagt selleriudskæring var lækker og uden den normalt dominerende sellerismag, men det var lidt af en dræber i forhold til appetitten, lidt synd at det var en så stor omgang, for det var lækkert nok til at man ikke kunne lade være med at spise op, men for bastant]
* Forfriskende ganerenser med palmerod, lime og menthol [Dette var en mojito granité med små stykker palmerod og en virkelig god smag. En af de bedste ganerensere jeg endnu har fået]
* Frilands okse med spinatkastanjepuré, gullasch & russisk salat , med en spansk Tinta de Toro (2002) [Dette var så “kødet” som det blev forklaret indledningsvis og der var igen tale om en lækker velsmagende ret med en virkelig god kraftig gullasch sauce, en flot ærtepure og en fillo-kurv med russisk salat. Den russiske salat var nok mest et farvestunt, for det var ikke det mest interessante tilbehør, men resten var rigtig lækkert. Jesper Koch kom og spurgte om vi ønskede mere af denne ret, men vi måtte desværre takke nej - sellerien fra tidligere havde sat sin stopper. Lidt ærgeligt for jeg ville hellere havde haft mere af denne ret. Det er dog meget fint, at man bydes to gange!]
* Lidt sødt “fra os til jer” med aubergine, boghvede & nektarin , hertil blev der serveret en Grenache Noir (2003) fra Frankrig. [Denne ret må jeg med skam meddele at jeg ikke kan huske, så den var nok udmærket men ikke noget man husker bagefter]
* Sveskeblommer & chokolade med myseost, madeira & vanille [Denne dessert var en spændende oplevelse hvor der var en myseostcreme som var helt ovre i en flødekaramelfyld’sagtig karakter]
* Sønderjysk kaffebord i miniature med godter, knas og konfekt [Dette var aftenens betjeningsmæssige helt store bummert. Efter sidste ret blev vi spurgt om vi ønskede kaffe, men det takkede vi nej til og sagde at vi blot ville fortsætte med vores vinsjatter. Da vi så havde ventet ca. tre kvarter bad vi om regningen da vi ville blive hentet kort tid efter. Da vi fik regningen lød den på det fulde beløb og da vi ikke havde fået det “sønderjyske kaffebord” klagede vi over at skulle betale fuld pris. Tjeneren vidste ikke hvordan hun skulle forholde sig til dette, men tilbød at vi kunne få det med det samme. Vi sagde at vi havde ventet 45 minutter og blev hentet, så i stedet kom en af de yngre kokke som kom ind med vores “kaffebord” i foliebakker så vi i det mindste kunne få det med hjem. Dette accepterede vi, men det undrede at ikke Jesper Koch som ellers havde ansvaret for restauranten ikke kom og undersøgte hvad der var galt. Vi mener at vi burde havde været præsenteret for et tilbud om en reduktion i prisen når vi nu ikke fik sidste ret serveret]
Til menuen fik vi serveret små runde brød i små portionskurve med et lyst og et mørkt og disse blev fyldt op meget ivrigt hele aftenen. Hertil blev serveret smør og hjemmegjort fedt.
Betjeningen var store dele af aftenen rigtig god. Alle var velorienteret om maden og specielt lillebror Lasse var særdeles levende og engageret i sin præsentation af de enkelte retter undervejs og mere end velvillig til at forklare detaljerne i de enkelte retter. Betjeningen havde dog store seriøse smuttere under gennemgangen af menuen og i håndteringen af det sønderjyske kaffebord. Dette er ikke acceptabelt på et sted i denne klasse og dette er en af hovedårsagerne til at Koch’erne mister en kokkehue i denne anmeldelse.
Det er særdeles skuffende, at man på en restaurant af denne kaliber ikke har muligheden for at vælge mellem et bare begrænset udvalg af retter og det virker som op at der er optimeret i et omfang der ikke er rimeligt. Bevares, det giver en del besparelser, specielt set i lyset af at af at 2 personer betaler i omegnen af 3000 kr for en menu med vine og at restauranten ligger med en belægningsprocent på ca. 98%. Når den eneste variable her er om folk tager ost eller ej, kan råvarer udnyttes 100% og det meste af menuen kan forberedes så køkkenet kan bemandes med et minimum. Vores oplevelse er at der ikke er tale om en restaurant i normal forstand, det hele minder mig om Mejer’s hedengangne restaurant “Ester og Soya” i København som lavede et “stunt” ud af at alle får det samme på nogenlunde samme tid – det var deres profil og det blev der lavet en ærlig udmelding på, så man ved hvad man går ind til på forhånd og priserne var sat rimelige af denne grund. Hos “Ester og Soya” var det et koncept, hos Brdr. Koch virker det bare arrogant.
Så kort og godt er maden helt i top hos Koch’erne, innovativ og dejligt udført, men betjeningen var ikke i orden – der var nok af folk, men det var ikke som man kan forvente og afslutningen var pinlig – specielt fordi Jesper Koch ikke valgte at gå ind i en dialog om at få løst den dårlige oplevelse med det “sønderjyske kaffebord” på en passende måde. Det var tydeligt at han undgik dette. Koch’erne er blevet et madimperium i Århus med utroligt mange aktiviteter og de har sub-optimeret på en måde, så det centrale gourmettempel glemmer at det er gæsterne der er i centrum – de bør have muligheder for at vælge mellem oplevelser der passer gæsterne og ikke nødvendigvis som passer Koch’erne. Derfor midster koch'erne den ene hue!
Cola: Coca Cola fra hane
Af jens den 03-11-2006
