Vi lærte denne opskrift på porcheret pære hos Brdr. Koch – den er måske ikke så opfindsom men særdeles velsmagende. Pærerne fyldes med en blanding af marcipan, chokolade og cacao og det hele varmes så igennem.

Bunde:

  • 4 stk. butterdejsbunde a 10-15cm i diameter (her lavede vi dog i stedet en dej på mørdej)

Pocheret pære:

  • 4 pærer
  • 1 stang vanille
  • ½ l pærejuice
  • ½ l vand
  • 400 g. sukker
  • 1 spsk krydderier (anisstjerne, kanel, kardemomme, osv)

Vanillecreme:

  • 3 æggeblommer
  • 75 g. sukker
  • 15 g. mel
  • 15 g. maizena
  • 2½ dl. mælk
  • ½ stang vanille

Nødder og karamel:

  • 1 dl. blandede nødder
  • 1 dl. sukker
  • ½ dl. pæresaft
  • ½ dl. pæresnaps

Tilberedning:

Butterdejsbunden fyldes i smurte tærteforme, der skal hænge lidt ud over kanten. Kom bagepapir på og fyld op med ris eller salt og bar i pres til bundene er sprøder – ca. 30 min. ved 185C.

Pærerne skrælles og kernehuset fjernes. De sættes over i en gryde og småsimrer med de øvrige ingredienser i ca. 30 min. indtil pærerne er al dente. De tages op og afkøles. Lagen afkøles ligeledes og hældes herefter henover pærerne igen. De skal hels ligge i lagen i minimum to timer inden brug.
Æggeblommerne røres sammen med sukker, vendes herefter sammen med maizena og mel og koges op med mælk og vanillekorn under omrøring. Dette koges godt igennem til en tyk konsistens, sigtes og kommes i tærtebundene og afkøles. Pærerne stilles ovenpå og sættes på køl.
Nødderne karamelliseres sammen med sukker. Pæresaft og snaps kommes på og det koges ind til en glace og kommes på pærerne.

Anretning:

Tærten stilles midt på tallerkenen, nødderne lunes op og kommes nedover og rundt om.