(6 PERSONER)

  • 2½ dl. Sødmælk
  • 180 g. Sukker
  • 50 g. Mel
  • 2 æg
  • 1 vanillestang
  • 2 cl pærebrændevin
  • 6 små pærer
  • Saft fra ½ citron
  • Citronmelisse blade
  • 250 g. Jordbær
  • 50 g. Flormelis
  • ½ citron

Tilberedning:
Pærerne skrælles (men stilken bevares) og pocheres i 10 minutter i kogende vand tilsat citronsaft og køles lidt af. Mælk, sukker, mel, æg og kornene fra vanillestangen piskes godt sammen. Pærerne skæres i tynde skiver men holdes sammen ved stilken og bredes ud som en vifte i formene. Vi anvendte forme med løs bund med en diameter på ca. 10 cm, men har man ikke med løs bund, så kan de jo portionsserveres i formene. Dejen hældes over pærerne og de bages ved 190 grader i 30 minutter til de er gyldne og pæne.
Coulis:
Jordbær og florsukker blendes sammen og sigtes. Smages evt. til med lidt citronsaft.
Anretning:
Clafoutien anrettes på tallerken, garneres med coulis og pyntes med citronmelisse.