• 1 oksefilet på ca 1500g.
  • salt/peber

Traditionel BBQ

Gnid alle sider godt med rigeligt groft salt (Maldon) og peber så det kommer godt ned i kødet.
Tænd op i grillen med masser af kul i begge sider (inddirekte) og sørg for at grillen og risten er godt varme. Sæt en foliebakke ned mellem kulsektionerne til at opsamle fedtdryp og placer stegen midt på risten over drypbakken. Sæt låget på og steg den i ca. 30 minutter (passer til en rød steg på 1500g. Er man nervøs, så jav et stegetermometer i den og vent til den bliver 56 grader).

Min kollega Urban Engberg viste mig forleden at når man putter et par stykker bøge-brænde direkte på kullene lige inden man lægger oksefileten på weber-grillen så får man en helt fantastisk grill-smag ind i kødet. Når låget er lukket, så kommer der nemlig kun røg ud af dette brænde og ikke flammer. Tak Urban, for dette råd.
Lad stegen stå indpakket i folie og omviklet et håndklæde i 15 minutter før den skæres ud. Så er den klar – tilbehøret må du selv om.

Sous Vide + Grill

En alternativ måde at lave stegen idiotsikker på er at krydre og vacuummere stegen med en klat smør og evt. nogle skiver hvidløg. Giv den så 2-3 timer sous vide ved 54-55C. Tag stegen ud. Tør den godt af, gnid den med olie. Grill stegen ved meget høj varme så den får lidt skorpe. Men pas på du ikke griller den for meget – stegen er nemlig klar.