Nidi betyder reder på italiensk og nogle lækre fætre – både som en forret eller en hovedret. Man kunne sige det er en italiensk udgave af pizza-snegle, men det vil nok være en fornærmelse. Her en slags grønsags-oste roulade i skiver gratineret i ovnen. De laves her med pandekager som er lidt lettere at have med at gøre end pasta og giver et resultat som er knap så tungt. God fornøjelse.

Pandekager:

  • 2 dl hvdemel
  • 2 dl vand
  • 1 æg

Det hele blandes sammen til en pandekagedej og der laves pandekager – så tyde som muligt. Sættes til afkøling.

Ricotta creme:

  • 50g ricotta
  • 1 håndfuld basilikumblade – hakket
  • Chili flager
  • Reven skal af en citron

Det hele røres sammen.

Grillede grønsager:

  • 2 peberfrugter skåret i kvarte
  • 1 lille aubergine i 2 cm skiver
  • 1 lille squash i 2 cm skiver

Grilles og skæres i mindre stykker.

Roulade:

  • 6 skiver parmaskinke
  • 125g mozzarella
  • 30g parmesan ost

Pandekagerne lægges på et rent viskestykke let over hinanden så de udgør en firkant. Ricottocremen smøres på – dog 2 cm til kanten. Parmaskinke lægges ud over cremen i et pænt dækkende lag. Mozzarella rykkes i små stykker og fordeles ud over skinken sammen med de grillede grønsager. Der rives parmasanost over og dryppes med olivenolie. Det hele rulles sammen som en roulade.

Rouladen skæres i skiver på 3 cm og lægges med skærefladen opad i et ovnfast fad. Færdiggøres ved 180C i 10 minutter. Serveres med en tomatsovs til, eller kan gratineres i ovn med en bechamelsauce.