Marchal ⇧

“Det hører med…!”

… sagde tjeneren der smed en brødkurv af i forbifarten. Min hustru og jeg kigge på hinanden og vidste ikke om vi skulle grine eller græde. Vi valgte det første for det var en subtil arrogance vi sjældent har mødt. Ikke at vi er uvant med dårlig service i Danmark og i særdeleshed i København, men her tog tjeneren den til nye højder. Jeg tror ikke jeg har betalt for brød siden jeg i 00’erne var røget i en turistfælde i Firenze, men en ny opfindsom måde at dizze jyder på. Og til orientering, der findes faktisk restauranter i Jylland hvor brødet også hører med i prisen.

Men vi var kommet på Marchal – på byens bedste gæstgiveri, d’Angleterre. Marchal har en stjerne og køkkenchefen Andreas Bagh er ny på hotellet – han kom til i juni 2016. Modsat alle andre restauranter med en Michelin stjerne er køkkenchefen ikke noget man nævner på hjemmesiden. Andreas har ellers en god trackrecord. Han er uddannet fra Kong Hans, hvor han også har fungeret som assisterende køkkenchef. Derudover har han arbejdet på den tre-stjernede Alinea i Chicago samt været souschef på Geranium.

Ellers kan vi bestemt ikke klage over den faste tjener vi havde – en anden end brødteneren. God og opmærksom med undtagelse af da vi skulle have regningen. Her havde alle tjenerne samlet sig til en hyggeslabberas ved kassen – så der gik lige 5-8 min inden vi kunne få fat i regningen. Men det er som det plejer i Danmark. Som gæst skal man ikke tro man er noget – det er kun rimeligt at tjenerne får tid til lidt privat snak.

Nå, men nok om betjeningen – vi var her for at få noget frokost og træerne vokser jo ikke ind i himmelen. Til denne frokost valgte vi:

  • Blæksprutter tilberedt med østers, kaviar, champagnesmør og agurk
  • Pighvar med røget spæk, löjrom, og cidersauce
  • Pæretærte med kartemumme i lys chokoladebund

Hertil et par glas-colaer (!) og 2 glas af den udemærkede Champagne, Ruinart.

Det fremragende brød blev serveret med god saltet smør og første ret kom rimeligt hurtigt – og hvilken ret. En fantastisk nærmest pasta af blæksprutte i en sauce af blendede østers, champagne og rigeligt smør. I sauceskummet lå kugler af agurk der gav bid til retten. Toppen var en rimelig god kaviar, der gav det salte til retten og løftede den til store højder. For mig er denne ret indbegrebet af en signaturret og vi taler i den tunge klasse så den når næsten Thomas Keller’s “Oyster and Pearls” og Heston Bllumentahls “snail porridge”. Jeg håber ikke de tager den af menukortet.Enkel og super velsmagende.

Herfra gik det end ad bakke – ikke fordi det øvrige ikke var glimrende, det kom bare til at stå i skygge af den første ret.

Pighvaren var fint stegt på den ene side og på et leje af en slags æbleconfit og så en fin cidersauce med löjrom til. FIsken var belagt med et stykke ultra tyndt røget spæk som gav lidt fedme til fisken. God ret.

Til desserten havde vi valgt en slags pæretærte som bestod af en lys chokoladebund med først en tynd lag kartemommecreme, herefter en creme på hvid chokolade og øverst bagte pærer i fine skiver. En velsmagende dessert der stod ultra skarpt.

Så alt ialt en virkelig god middag med en blæksprutte jeg ikke kommer til at glemme i lang tid. Tak for det.