Denne ret blev udviklet til nytårsaften 2016/17 og jeg må sige den var en success. Den får på en visuel enkel måde kombineret elementerne i en kalvetartar med pommes fritter som jo er traditionelt tilbehør og så er kombinationen med kaviar jo en af tidens store trends som mange af top-restauranterne kører med lige nu.

Cylinderfritter

Ingredienser

  • 8 bagekartofler

Metode

Skær top og bund af kartoflerne så du har en ca. 2,5 cm kartoffelplade. Udstik cylindre med først en stor udstikker på 5 cm og lav cylinderen hul med en udstikker på 4 cm. Nu står du med noget der ligner et osso buko ben med hul i. Gentag så du har 8 hule cylindre.

Blancer cylindrene i letsaltet vand i 1 min. Dryppes af.

Friter cylindrene i olie ved 145C til de er let lysebrune. Det var første frittering. Sæt dem til afdrypning og på køl i en box.

Lige før servering får de sidste fritering ved 180C til de er brune og sprøde.

Kalvetartar

Ingredienser

  • 1 spsk. finthakkede cornichoner
  • 1spsk. finthakkede skalotteløg
  • 1 spsk finthakket estragon
  • 1 spsk. finthakkede kapers
  • 1 spsk. sennep
  • 2 æggeblommer
  • 1 godt stænk Worchestershire sauce
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt og Peber
  • Lidt friskrevet citronskal
  • 200 g. håndhakket kalvelårtunge
  • 8 cylinderkartofler – færdig fritterede
  • 60 g. god white sturgeon kaviar

Metode

Rør det hele sammen umiddelbart før servering. Smag til med salt og peber.

Sæt en færdig kartoffelcylinder midt på hver tallerken

Læg tartar i hver cylinder så der er ca. 2mm til kanten af hver cylinder. Læg en god skefuld kaviar på hver og glat ud med en lille palet så den dækker tartaren. Server.

This slideshow requires JavaScript.