KÄHLER SPISESALON ⇧

Midt i Bruunsgade i Aarhus ligger Kähler Spisesalon som er en del af det nye Kähler mademperie med restauranter i både Aarhus og København. Her er mulighed for at få moderne smørrebrød og det skulle vi da lige prøve (bland andet).

Bygsotto: Risotto på byg med friske ærter og kammuslinger.[Super god og veltillavet ret, rigelig, men de rå kammuslinger og friske ærter løftede retten meget]

Høne med Clara og knas: Grov hønsesalat af fransk unghanebryst og citronbagt selleriknold. Hertil råmari-nerede Clara Frijs pærer i hvid balsamico og ahornsirup. Pyntet med et knasende, skønt drys af pistacienødder og japanske spirer.[Lækker rugbrødsmad og smørrebrød når det er bedst, enkelt og uden den unødvendige pynt]

Kartoffelmad: Nye danske kartofler med mayonnaise og stegte løg [Som hønsesalaten også glimrende, men manglede noget mayonnaise]

Kählerfad: Lufttørret fennikelspegepølse fra Slagter Christiansen på Fanø, spansk chorizo, to slags ost, brogede oliven, saltede mandler og frugt. [Nok den svageste servering uden at være dårlig. En lidt rodet sammensætning af glimrende råvarer]

Dessert: Kærnemælksfromage med friske danske jordbær. [Særdeles lækker og præsentabel dessert der i sin friskhed ikke fik os ned med nakken]

Rigtig god betjening. Der gik lidt for lang tid mellem serveringerne, men dette blev uopfordret beklaget af serveringen som selv tilbød, at drikkevarer var gratis. Flot gestus.

This slideshow requires JavaScript.