HENNE KIRKEBY KRO ⇧

Henne Kirkeby Kro med Paul Cunningham og hans trofaste team bag roret er virkelig ikke bare en kro, men en gastronomisk destination som bestemt er den lange tur værd. Her er tale om et ganske enestående sted som for nyligt blev gennemrenoveret og der blev tilføjet en ekstra bygning som vi boede på – Jægergården – en meget smuk konstruktion hvor der på ingen måde er gået på kompromis med detaljerne. Alt virker 100% dansk lige fra møbler til sæbedispenser.

Vi havde taget en enkelt overnatning og fortrød det bestemt ikke. Det er i den tunge ende af skalaen at bo på kroen, men det lever rimeligt op til prisen.

Middag:

Vi startede med en middag ov valgte den store – vi var jo sultne. Det var vi bestemt ikke da vi skulle i seng og måtte nærmest rulels derover.

  • Appetizers:
    Syltede umodne ferskner, oliven og Maris Piper urtesalt chip… [lækkert og de der syltede umodne ferskner – her et eksempel på at det nordiske til tider kan overgå middelhavet. Yummi!] Vadehavs østers med syltede rabarber [Lækre og god ide med de syltede rabarber i stedet for den obligatoriske rødløg i eddike] Henne charcuteri & syltet rødder [Så er vi på landet og man skal lige blære sig med at der er andre end franskmænd og italienere der kan lave charcuteri – det holder virkeligt] Stenbidder rogn og chreme fraiche [Det var jo sæson, så den tager vi da med, men lidt standard] Lokal blæksprutte, escabeche [Ok, nok aftenens skuffelse, men det var jo bare en appetizer, men lidt for tung eftersmag af peberfrugt] Quice Lorraine [I en speciel udgave hvor dejen var erstattet af en fin tynd krustade i stil med en tartelet – lækker] Helene brød [Ja, efter Helene Christensen. Hver sæson sit brød og i år så Helene. Dejligt lunt brød som bare bliver bedre med rigelig smør] Frisk smør med urter [Hjemmelavet og super effekt med urter rullet ind i smørret]
  • Forretter:
    Engelsk ‘crumpets’, krabbe & bergamot [Meget lækker ting på en slags toast og dejlig krabbe] Jomfruhummer & lardo. Tomatconfit & røget smør [Fantastisk og man kan efter min mening ikke få lardo nok – det fungere perfekt til jomfruhummeren og sovsen med røget smør, den skal da genskabes herhjemme] Pighvar & ramsløg, saltet citron [Aftenens højdepunkt og nok den bedste fiskeservering jeg endnu har fået. Pighvar som var omrullet ramsløg og dampet meget nænsomt en en sauce på fiskefond og ramsløg- Enkelt og her sang englene]
  • Hovedret:
    Varde Ådal lamme rullepølsemad (opvarmer) [Jeg syntes det var lækkert, men min hustru er hverken meget for smørrebrød eller lam, så her var det ikke en success] ‘The Rest of the Beast’. Hvidløg, spinat & mynte [Ja, her gjorde vi en fejl ikke at bede om en alternativ hovedret da vi ikke er udprægede lammespisere, men på trods af dette en dejlig hovedret med forskellige tilberedninger af dyret og så en lille dejlig brissel – de ved hvordan man kæler for kunderne]
  • Oste:
    Letrøget friskost. Kandiseret rødbeder & løg, på rug [En noget rustik ting med røget ost på et sprød rugbrød med rødbeder og løg. De var nok i overkanten og mistede nok lidt når man også havde fået rullepølsemad. Så faldt det lidt til jorden] Lagrede oste, frigtchutney & røget løgbrioche [Super lækre engelske oste med et brioche brød der virkelig tog kegler. Sådan] Røget løgbrioche [Nå ja, den gjorde ikke skade]
  • Desserter:
    Citronsmør ‘curd’. Olivenolie & røget marengs. Verbena sirup og timian praliné [Lækker dessert og den røgede marengs låftede retten til pæne højder] Rabarber-karamel, vaniljeflødeiscreme. Vaniljesmør, saltet galette [Meget lækker sprød brødting som jeg ikke havde fået før – meget bedre end de obligatoriske tuilles.]
  • Til kaffen og colaen:
    Havsaltet fraiche toffee. Rabarber & ingefær pâte d’fruits [Det bedste ved afrundingen var at de havde rigtig kolde colaer på glas, men vi var for mætte til at nyde karamellen og det lille stykke ingefær flæsk]

Jo, vi fik da også noget vin til og den var da meget go. Ikke på niveau med maden, men ok. 995 for mad og 995 for vin – det er der bestemt ikke noget at sige til. Det er bestemt alle pengene værd – i særdeleshed maden.

Vine:

  • NV Pierre Peters Blanc de Blancs, Frankrig
  • 2011 Riesling Selection de Vielles Vlgnes F.E. Trimbach, Frankrig
  • 2013 Saint Aubin “Le Banc” Pierre Yves Colin Morey, Frankrig
  • 2013 Grüner Veltliner Weingut Mayer, Østrig
  • 2005 Chateau Marquis de Terme, Margaux, Frankrig
  • 2012 Eiswein Payer, Østrig
  • 2007 Tokaji Aszú 3 Puttonyos Oremus, Ungarn

Så en helt igennem dejlig aften med en særdeles kompetent og venlig betjening som formåede at udvise en professionalisme man sjældent oplever i Danmark og så på en måde hvor det ikke blev hverken snobbet eller højtideligt. Det fåes ikke bedre i Danmark.

Morgenmad:

Morgenmaden var for en gang skyld ikke en buffet, men her kom tingene lidt ad gangen. Det var en række særdeles veltilberedte elementer, men der manglede lige lidt sødt. Bare en lille croissant eller nogle basser. Det blev en anelse for spelt-agtigt til mig, men alt var af meget høj kvalitet.

  • Morgenmad: Frugtkompot med ristede pinjekerner [god starter og fin effekt med pinjekernerne]
  • Lune brød [de er gode til brød, men lige nogle boller, rundstykker eller lign. havde forbedret oplevelsen]
  • Morgenmad i det grønne [en kurv med yoghurt, marmelader,mysli, blødkogte æg var en lidt sjov ting]
  • Lidt pålæg til morgenbrødet [og igen en dejlig kogt skinke og en pastrami – hjemmelavet til perfektion]
  • Fenikelpølse og håndskåret bacon [meget rustikt og jeg kunne nu godt have kørt mere end en skive håndskåret bacon ned]
  • Friskost og lokale oste [fine, men lidt kedelige]

Frokost:

Og vi skulle jo lige have det hele med så efter en længere gåtur langs stranden havde vi en lille smule appetit som straks skulle bekæmpes, så vi hoppede på dagens 3 retters frokost til 395 kr. Det var nok ikke pengene værd, men det kan skyldes at vi var meget lidt sultne – men frokosten manglede lidt den skarphed i serveringen vi oplevede om aftenen.

  • Brød [Igen godt brød med deres hjemmerørte smør]
  • Hummersalat [en dejlig hummer i en noget rodet anretning. Lidt for stor forret]
  • Torsk med spæde asparges [Rigtig dejlig torsk med perfekte nye asparges. Der blev serveret små nye kartofler til, det var desværre overkogte så de var ikke den store nydelse på trods af at de havde smid masser af smør hen over kartoflerne, så blev de bare nogle lidt udkogte kartofler. Øv der – jeg havde virkelig set frem til nogle lækre nye kartofler]
  • Æblekompot, citrontimianis, makroner [Dejlig dessert og isen lavet på citrontimian løftede retten lidt]

Aftensmad:

Morgenmad:

Frokost:

Foursquare: [ 149 check-ins | Rating: 8/10 (16) | 13 Likes]
Adresse: [Strandvejen 238 - 6854 Henne - Danmark | Tlf: +45 75 25 54 00]