Doughnut huller med kanelsukker

Super lækre mini doughnuts og “huller” feder jo ikke – ren luft. Server dem lune med lidt marmelade eller spis dem som de er. 

Ingredienser

Starter

  • 0,75 tsk tørgær
  • 0,75 dl vand
  • 1 dl hvedemel

Dej

  • 0,75 tsk tørgær
  • 2 spsk lunken mælk
  • 3 dl hvedemel
  • 1 tsk fint salt
  • 4 æggeblommer (s/m)
  • 2 spsk smeltet smør
  • 3 spsk sukker
  • Fritureolie
  • Kanelsukker

Sådan gør du

Starter

  • Opløs gær i vand. Rør melet i og lad det hæve under låg et lunt sted i 1 time.

Dej og fritering

  • I en røremaskine med dejkrog opløses gær i mælken. Tilsæt mel, salt æggeblommer, smør og sukker samt starteren.Det hele røres sammen til en kugle der sættes til hævning i en lukket bøtte lunt i en time.
  • Rul dejen ud i 1 cm tykkelse med en kagerulle. Udstik den med en udstikker på 2,5 cm i diameter og læg “hullerne” på bagepapir til sluthævning under et fugtigt klæde.
  • Varm fritureolien til 180°C
  • Friter “hullerne” i olien i 2-3 minutter til de er gyldne og tag dem op på fedtsugende papir. Rulles hurtigt herefter i kanelsukker.
  • Serveres lune med en bærcoulis eller god marmelade til at dyppe i.