Udskriv
De Ultimative Chokolade cookies
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
16 min
Samlet tid
36 min
 
Vi har spist rigtig mange cookies i vores liv - både her i Danmark og i USA. Vi har forsøgt flere opskrifter, men der er ingen over eller ved siden af denne opskrift. De er simpelthen bare perfekte. Husk at lave mindst dobbelt portion - dejen kan fint fryses og så tages op. Du kan også bruge den rå dej i små chunks i en is - ummm. Hos os er disse cookies obligatoriske ved samtlige Oscar uddelinger.
Kuverter: 4
Ingredienser
  • 250 g smør
  • 1 tsk maldon salt
  • 175 g sukker 1.8dl
  • 175 g rørsukker 1.8dl
  • 2 stk æg
  • 335 g mel 5.5dl
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk kogende vand
  • 200 g grofthakkede hasselnødder
  • 300 g blandet grofthakket chokolade
Metode
  1. Smør, salt, sukker og rørsukker piskes sammen. Tilsæt æg. Tilsæt mel. Bland det kogende vand med bagepulveret og tilsæt det dejen. Vend chokolade og nødder i dejen og rul dejen til en lang pølse, ca 7 cm i diameter og sæt det i køleskab - gerne natten over. Sæt dejen i 12-14 portioner pr. plade på bagepapir og bag dem i ovnen ved 175 grader i 8-14 minutter.

 

IMG_3364