Disse kæmperejer er lavet med inspiration fra London restauranten Sexy Fish – en asiatisk restaurant med fantastisk mad lavet med europæiske smagsløg og asiatiske ingredienser.

 

Udskriv
Chilisøde kæmperejer med kartofler
Forb. tid
30 min
Tilb. tid
10 min
Samlet tid
40 min
 
Kuverter: 4
Ingredienser
Sauce
  • 6 spsk sake
  • 1,6 dl soya
  • 4 spsk tariaki sauce
  • 1 spsk sichimi peber
  • 1,3 dl ricevineddike
  • 1 fed knust hvidløg
  • 20 g finthakket ingefær
  • 5 spsk sukker
  • 3 spsk flydende honing
  • 2 spsk rismel eller maizena
Øvrige
  • Solsikkeolie til fritering
  • 400 g kogte små kartofler pillede og halveret.
  • 16 kæmpe tiger rejer
  • 1/4 bundt korianderblade - hakket
  • Skal og juice af 1/2 lime
Metode
Sauce
  1. Smid alle ingredienserne (undtagen rismel) i en kasserolle og bring det i kog - skru ned og lad det simre.

  2. Bland rismel med lidt vand så du får en pasta - pisk denne pasta i saucen så skulle saucen blive tyk. Rør godt igennem og tag det af blusset.

Øvrige
  1. Hæld lidt olie i en wok og giv den god varme til olien ryger let. Hæld kartoflerne i og steg dem gyldne. Tag dem af.

  2. Smid rejerne på panden og giv dem 3-4 min på hver side. Tilsæt kartoflerne. Hæld saucen ved og lad det simre et minut - det må ikke koge.

  3. Smid det på et fad, top med frisk koriander, revet lime og lidt limesaft.