Dette er kongen over alle hovedretter. Bøf (eller beouf) Wellington er den perfekte herreret men kan serveres for alle. Denne opskrift har jeg selv udviklet og bruger sous vide for at sikre den perfekte tilberedning.

Jeg gør ofte det hele klart dagen før. Man kan sagtens forberede frem til og med punkt  5 og lægge rullen på køl. Så skal den nok lige have 7 minutter ekstra i ovnen.

Ingredienser:

  • 1.2 kg oksemørbrad
  • 1 rosmaringren
  • 1/2 fed hvidløg
  • 25 g smør
  • 400 g. markchampignon
  • 1 timian gren
  • 1.5 dl. hvidvin
  • Dijon sennep
  • ca. 10 skiver parmaskinke
  • 1 rulle butterdej
  • 2 æggeblommer

Fremgangsmåde:

  1. 1.2 kg oksemørbrad (pudset og ensartet tykkelse, krydret med salt, peber, rosmaringren, 1/2 fed hvidløg) vacumpakkes. 54°C i 2-3 timer. Pensles herefter med olie og grilles med blæselampe eller hurtigt på en meget varm pande. Køles ned.
  2. 400 g. svampe i små tern med en gren timian svitses i smør til møre og herefter 1.5 dl. hvidvin i 10m. Køles ned.
  3. Fold to baner film ud og herpå bredes parmaskinke ud og svampeblanding smøres ud over. Kød smøres med sennep.
  4. Filmen rulles og sættes på køl i min 30 min.
  5. Butterdej rulles ud, pensles med æggeblommer ved samlinger og rulles om kødet
  6. I ovn ved 220°C varmluft i 20-25m
  7.  skæres i 3 cm. tykke skiver

På billedet serveret med hvide asparges, dampet spinat, pommes maxim og en portvin/svampe sauce.

(Pommes Maxim laves ved at skære kartofler i tynde runde skiver. Læg dem på en bageplade taglagt i en cirkel. Drys med salt/peber og pensel med smeltet smør. Lav i ovn ved 220C i ca. 20-25 minutter til de er sprøde)