Dej:

  • 250 g. mel
  • 1 tsk. revet citronskal
  • 100 g. smuttede mandler
  • 135 g. sukker
  • 1 æg og 1 æggeblomme
  • Frø fra 1 vaniljestang
  • 175 g. smør

Creme:

  • 6 æggeblommer
  • 175 g. sukker
  • 50 g. hvedemel
  • 100 g. smuttede mandler
  • 4 mandler med skal
  • 9 dl. sødmælk
  • 1 vaniljestang

Tilberedning:
Mel og smør hakkes sammen og blendede mandler (f.eks. på en Magimix) blandes i sammen med citronskal, sukker, vanilie og æg. Æltes godt igennem og sættes i køleskabet ½ time. Æg, sukker, mel, mandler og sødmælk køres på foodprocessoren til det hele er godt jævnt. Kommes i en gryde sammen med den flækkede vaniljestang og det hele koges op under konstant omrøring/piskning (pas på – det brænder nemt på). Det koges igennem til det smager godt og ikke af mel. Lad cremen køle lidt af.
Rul 2/3 af dejen ud og kom den i en stor eller to mindre tærteforme. Hæld cremen i og rul den sidste 1/3 ud og læg den på som låg. Pas på at den slutter helt til hele vejen rundt. Kagen bages ved 175 grader til den er pæn brun og gennembagt. Kagen køles af og serveres – den smager bedst kold og først når den er kold, er cremen helt stiv.